Toulon I
Frankrig

Spanske Arvefølgekrig, 1707 20.05.16

Prins Eugen af Savoyens sejr ved Torino i 1706 fik den allierede kommandør, hertugen af Marlborough (John Churchill) til at indlede et angreb på den franske havneby Toulon året efter. Eugen og Det tysk-romerske Riges hær, under Victor Amadeus II, hertug af Savoyen, marcherede mod sydvest langs med Middelhavskysten. De blev forsynet og støttet af en stærk engelsk flåde kommanderet af admiral Sir Cloudesley Shovell. Da landstyrken nåede Toulon, landsatte Shovell tusinder af marinesoldater og søfolk, og kanoner for at assistere angrebet. Men franskmændene hobede sig beslutsomt sammen for at forsvare deres store havneby.
   Den 17. juli indledte den forende ekspedition sit kritiske angreb på byen. Men på grund af mangel på initiativ begyndte angrebet af vakle og brød derpå sammen. De kejserlige trak sig tilbage ind i Italien, mens Shovell også trak sig tilbage efter at have ødelagt adskillige franske skibe i havnen. Ved sin tilbagevenden til England led han skibbrud og gik tabt, sammen med tre af hans krigsskibe. Således sluttede kampene i 1707 – et år med nederlag for de allierede overfor et fornyet Frankrig.