Edward IV (Edward af York)

England, 1442-1483


Edward af York krones til Englands konge som Edward 4. i Westminster Abbey den 28. juni 1461. Ærkebiskoppen af Canterbury, William Bouchier, salver den knapt 19 år gamle konge.

 

Konge af England 1461-70 og 1471-83. Søn af hertug Richard af York; overtog Yorkpartiets tronkrav efter faderens død 1460. Sejrede takket være Richard Neville, jarl af Warwick. Denne fik i begyndelsen afgørende indflydelse på regeringen; men efter kongens ægteskab 1464 med Elisabeth Woodville fik dronningens familie stor magt, og Edward desavouererede åbenlyst Warwick. 1470 allierede jarlen sig med Lancasterpartiet og fordrev Edward til fordel for den 1461 afsatte Henry 6. 1462 vendte Edward tilbage med hjælp fra sin svoger, hertugen af Burgund; Warwick blev slået og fældet ved Barnet, Lancaster-hæren ved Tewkesbury, hvor Henrys søn faldt; han selv blev fanget og henrettet. Fra da af havde Edward tøjlerne fast i sin hånd til stor gavn for Englands handel, finanser og retsvæsen.

Edvard IV (1442-83), konge i England 1461-83, Edvard III.s sønnesøns sønnesøn, ældste søn af Richard af York, blev efter sin faders fald ved Wakefield 1460 udråbt i London til kongen af Jarlen af Warwick 1461, slog Henrik VI, af linjen Lancaster, ved Towton 1461 og satte ham i Tower. Jarlen af Warwick sluttede sig senere til Henrik VI.s parti, og denne blev konge igen 1470; men ved hjælp af Karl. d. Dristige af Burgund sejrede Edvard ved Barnet april 1471 over Warwick og ved Tewkesbury maj 1471 over Henrik VI.s dronning Margrete af Anjou. Henrik VI og hans søn Edvard blev kort efter dræbt, mens Margrete blev udløst 1475 af den franske konge Ludvig XI. Edvard var grusom og vellystig, og støttet til middelstanden kuede han adel og gejstlighed med hård hånd. Edvard efterlod to sønner Edvard og Richard, men de myrdedes begge 1483 af farbroderen, Hertugen af Gloucester, der selv blev konge som Richard III. (HK3/1921)