Mortimer’s Cross

England

Rosekrigene, 1461

Den overvældende sejr til dronning Margerets hær ved Wakefield den 30. december 1460 gav Lancaster-partiet (rød rose) overtaget. En march mod London for at befri kong Henry VI fra York-partiets (hvid rose) kontrol blev iværksat. Men mod vest samlede York-partiet sig bag den afdøde Richards ældste søn, Edward (senere Edward IV). Ved Mortimer's Cross i Herefordshire stødte Edwards styrke på en walisisk hær fra Lancaster-partiet under jarlerne af Pembroke og Wiltshire den 2. februar 1461. Edwards riddere angreb og slog deres fjender på flugt. Efter traditionen med den praksis uden nåde begyndt ved Wakefield, blev mange af de slagne halshugget, inklusiv Owen Tudor, bedstefar til den kommende Henry VII. Edward marcherede østpå for at slutte sig til jarlen af Warwick, som blokerede Margarets fremrykning mod London.