Den italienske halvø, domineret af Østrig og inddelt i ni separate stater, havde længe stræbt efter frihed fra fremmed styre og samling til en enkelt nation. En selvstændighedsbevægelse mod Bourbon-monarkiet i Neapel slog fejl i 1821. Et forsøg på at kaste det østrigske åg af sig i 1848-49 slog også fejl. Et tredje forsøg, som blev indledt i 1859 med støtte fra Frankrig, lykkedes endeligt, hovedsagelig gennem italienske heltes indsats; Giuseppe Garibaldi, Conte Camilio di Cavour og Victor Emmanuel II af Sardinien (Piemonte), som blev det forenede Italiens første konge i 1861. Provinsen Venedig blev annekteret i 1866. Fire år senere kom Rom endeligt under kontrol af en samlet italiensk regering og blev gjort til hovedstad.