USA | Lockheed P-3 Orion

FLÅDEN

FRS = Fleet Readiness Squadron (flådeberedskabseskadrille) | NAWDC = Naval Aviation Warfighting Development Center
PW = Patrol Wing (patruljeregiment) | CPW = Commander, Patrol Wing
VP = Patrol Squadron
VPU = Special Projects Patrol Squadron
VQ = Fleet Air Reconnaissance Squadron

AFW/84 : Den amerikanske flådes vigtigste landbaserede kampelement består af en styrke på 24 maritime patruljeeskadriller (VP), fordelt mellem 5 wings, udrustet med 280 Lockheed P-3 Orion langtrækkende fly med turbopropmotorer. Selvom mange P-3B Orion modeller fortsat er i tjeneste, er den primære aktive variant P-3C. Sidstnævnte er forsynet med digital Univac computer, som forbinder A-NEW sporings- og våbenkontrolsystemer og meget andet ny udrustning. Disse effektive fly er blevet moderniseret gennem Update- og Update II-opgraderingsprogrammer. Typen vil modtage ny ASW-elektronik og et avanceret signalbehandlingssystem som del af Update III-programmet i begyndelsen af 1980'erne. Tilbagevendende kriser i fjerne områder og det gradvist faldende antal af tilgængelige baser (fx blev Bandar Abbas i Iran utilgængelig for USA i 1979), har fået US Navy til at følge RAF's eksempel med at forsyne sine langtrækkende patruljefly med lufttankningsudstyr. Dette vil forlænge radius for en 4 timer lang patruljeflyvning fra 1.400 til 2.400 sømil. Orion bliver fortsat leveret med 12 stk. om året.

WAPJ 8/92 : US Navy annoncerede aug. 1991, at man ønsker midler til nyproducerede P-3C Orion maritime patruljefly i FY1993, for at udfylde det tomrum, der opstod efter aflysningen af P-7A modellen juli 1990; typen skulle have været en afløser for P-3C. Flåden ønsker en version af P-3C Update III, som vil få betegnelsen P-3C (Plus). En forhindring for at genåbne en P-3 produktionslinje har været flådens manglende villighed til at bære omkostningerne alene. Men en ordre for 8 P-3 fly til Sydkorea fra dec. 1990 (et antal som måske vil blive forøget til 12) har gjort det muligt for Lockheed at åbne ny produktionslinje ved Marietta, Georgia, selvom de sidste eksemplarer af de tidligere bestilte Orion fly bliver færdigbygget ved Palmdale, hvor produktionsfaciliteterne vil blive lukket ned. En kilde antyder, at de koreanske fly vil få betegnelsen P-3D, selvom D-endelsen længe er blevet brugt for WP-3D fly fra NOAA (National Oceanographic and Atmospheric Administration) samt for RP-3D fly fra VXN-8.
   Ved udgangen af aug. 1991 havde flåden reduceret sine 24 aktive og 13 reserveeskadriller med P-3 fly til hhv. 20 og 13. Ved udgangen af FY1993 vil disse antal falde til 18 aktive og 9 reserveeskadriller.
   Flådens maritime patruljestyrker er fortsat påvirket af tabet af 2 P-3 fly 21/3/1991 efter kollision i luften 96 km ud for den californiske kyst. 27 besætningsmedlemmer ombord på de 2 fly blev dræbt. De 2 P-3C Update III fly, som deltog i en øvelse sammen med slaggruppe under hangarskibet USS Abraham Lincoln (CVN-72), omfattede 159325 [SG-1] og 158930 [SG-8] fra VP-50 Blue Dragons.
   Eskadrille VP-44 Golden Pelicans, som opererede P-3C Update II fly, blev opløst 21/3/1991 ved NAS Brunswick, Maine; VP-19 Big Red, som havde opereret P-3C Update I fly, blev opløst 31/8/1991 ved NAS Moffett Field, Californien; VP-48 Boomers med P-3C Update III fly blev opløst ved Moffett Field 31/8/1991; VP-56 Dragons med P-3C Update III fly blev opløst 28/6/1991 ved NAS Jacksonville, Florida; VP-MAU (VP Master Augmentation Unit), som havde trænet reservebesætninger på P-3A, UP-3A og P-3C Update II fly, blev opløst 30/6/1991 ved Brunswick.
   VXN-8 (Oceanographic Development Squadron Eight) ved NAS Patuxent River, Maryland afholdte en udfasningsceremoni 11/7/1991 for sit RP-3A Orion fly [150500; Arctic Fox], som havde udført isrekognosceringsmissioner i 18 år. Flyet, som havde gennemført 20.200 flyvetimer, vil få fjernet sit overvågningsudstyr og bliver måske solgt til civil ejer. Vil blive afløst af et P-3C fly [154587], som nu er ve dat blive ombygget til RP-3D standard. VXN-8 vil derefter have 5 RP-3D fly i tjeneste [inkl. Roadrunner og El Coyote].
   Ombygningen af P-3C fly til EP-3E Aries II standard, som bruges til elektronisk rekognoscering, blev genoptaget ved Naval Aviation Depot, NAS Alameda, Californien 31/7/1991. Depotet vil ombygge de sidste 7 af i alt 12 eksemplarer, som tilgår eskadrille VQ-1 og VQ-2. De første 5 ombygninger til Aries II standard var blevet udført af Lockheed AeroMod Center.

WAPJ 11/92 : Den amerikanske kongres godkendte maj 1992 tilføjelsen af $131,5 mio. i FY1993 for udviklingen af Orion II modellen, et skridt som kunne føre til US Navy's erhvervelse af 125 eksemplarer af den forlængede Orion II model, som hovedsageligt er et nyt fly baseret på det eksisterende Orion design. Den nylige overførsel af P-3C produktionslinjen til Marietta, Georgia (fra Palmdale, Californien) for at bygge otte fly til Sydkorea, har åbnet et vindue af muligheder for at bygge den nyere Orion II model til amerikansk brug. US Navy har desuden modtaget finansiering i 1993 af den længe ventede "Update IV" opgradering af flyelektronik, som skulle have været anvendt i den nu annullerede P-7A model. Omfatter nye sensorer til sporing af mere lydsvage ubåde. Dette system, som skulle bygges af Boeing i Seattle, er blevet ramt af budgetoverskridelser og forsinkelser. Den første flyvning ombord på et P-3C fly udlånt til Boeing blev gennemført dec. 1991. Lockheed Orion II modellen skal efter planen forsynes med en ny turbopropmotor på 6.000 hk, som giver mere motorkraft end den nuværende Allison T56-A-14 model på 4.910 hk, foruden 6-bladede propeller af kompositmateriale for at give flyet bedre brændstoføkonomi og derfor længere rækkevidde og operationstid. En planlagt motorkonkurrence mellem Allison og General Electric, som oprindeligt var del af P-7A programmet, er endnu ikke blevet genoptaget. P-7A modellen ville have anvendt 5-bladede propeller. Efter leveringen af de koreanske P-3C Orion fly i 1995, vil enhver potentiel køber for den nuværende P.-3C model eller den kommende Orion II variant stå overfor enorme opstartsomkostninger. Men US Navy til sandsynligvis ikke gå videre med Orion II programmet, medmindre Storbritannien og Tyskland ligeledes viser interesse for at udskifte deres Nimrod og Atlantic ASW-fly. US Navy har planer om at reducere sine 24 patruljeeskadriller i aktiv tjeneste til 20 enheder frem til udgangen af FY1993, mens antallet af 18 reserveeskadriller skal halveres.

WAPJ 11/92 : US Navy annoncere for nylig en revideret plan for fremtiden for patruljeafdelingerne forud for lukningen af NAS Moffett Field, Californien i midten af dette årti. De tre frontlinje patruljestationer ved NAS Barbers Point, Hawaii, NAS Brunswick, Maine og NAS Jacksonville, Florida vil hver have en styrke på seks eskadriller udrustet med P-3C fly. Commander Patrol Wings, Pacific vil flytte til Barbers Point fra Moffett Field, mens Patrol Wing 10 ved sidstnævnte base vil blive opløst. VP-19 og VP-48 ved Moffett Field blev begge opløst i maj 1991, efterfulgt af VP-50, som indstillede sine operationer juni 1992. Af de tilbageværende enheder ved Moffett Field vil VP-9 flytte til Barbers Point nov. 1992, efterfulgt 12 måneder senere af VP-47. VP-40 vil flytte til Brunswick maj 1993. mens VP-46 overflyttes til Jacksonville nov. 1993. Pacific Fleet Replenishment Squadron VP-31 vil indstille sine operationer nov. 1993, mens træningen af P-3 besætninger samles ved VP-30, Jacksonville. Ubalancen mellem de 12 eskadriller under Atlanterhavsflåden og de seks under Stillehavsflåden vil føre til at oversøiske deployeringer vil blive trukket fra begge flåder. For nuværende flyver fly fra Barbers Point og Moffett Field udsendt til det vestlige Stillehav, mens Brunswick og Jacksonville roterer P-3 fly til baser i Atlanterhavet og Middelhavet. Reduktionen i antallet af patruljeeskadriller er ikke begrænset til frontlinjeenheder, idet det amerikanske forsvarsministerium 26/3/1992 annoncerede, at Naval Reserve vil miste fire eskadriller i løbet af 1993. De pågældende eskadriller er VP-64 ved NAS Willow Grove, Pennsylvania, VP-67 ved NAS Memphis, Tennessee, VP-90 ved NAS Glenview, Illinois og VP-93 ved NAF Detroit, Michigan, som alle operer med P-3B modellen.

WAPJ 17/94 : US Navy's eskadrille VP-30 Pros ved NAS Jacksonville, Florida overtog aktiverne fra VP-31 Black Lightnings, NAS Moffett Field, Californien 9/9/1993. Sidstnævnte eskadrille er blevet opløst, hvorefter VP-30 er flådens sidste FRS-enhed (fleet replenishment squadron) til typetræning for P-3 Orion besætninger.

WAPJ 18/94 : US Navy opløste patruljeeskadrille VP-6/PC ved NAS Barbers Point, Hawaii 31/5/1993. Enhedens P-3C Orion fly vil blive overført til Naval Reserve til afløsning af P-3B versionen. Patrol Wing Ten ved NAS Moffett Field, Californien vil indstille sine aktive flyveoperationer frem til okt. 1994. VP.-40 [QE] flyttede til NAS Brunswick, Maine i løbet af maj 1993, efterfulgt af VP-47[RD] til NAS Barbers Point, HI 29/6/1993 og endeligt VP-46[RC] til NAS Jacksonville, Florida i løbet af okt. 1993. Stillehavsflådens træningsenhed VP-31 [RP] blev opløst sept. 1993, mens eskadrillens opgaver blev overtaget af VP-30 [LL] ved NAS Jacksonville, Forida.

WAPJ 34/98 : Den sidste P-3 Orion eskadrille (VP-91) ved Moffett Federal Airfield, Californien (tidligere NAS Moffett Field) vil blive opløst jan. 1999. Samtidig bliver Commander Reserve Patrol Wing Pacific opløst.På østkysten blev VP-68 ved NAF Washington, Maryland (Andrews AFB) deaktiveret 31/12/1997. Enheden P-3C fly er blevet fordelt mellem andre enheder. VP-11 ved NAS Brunswick, Maine blev opløst 2/8/1997, mens VQ-11 Bandits dannedes samme dag med 2 EP-3J og 1 PC-3C fly. Eskadrillen er den eneste enhed fra Naval Air Reserve med EP-3J fly.

AFM 9/99 : Naval Air Station (NAS) Barbers Point på Hawaii blev officielt lukket 2/7/1999. De 5 P-3 enheder på basen er flyttet tværs over øen til US Marine Corps basen ved Kaneohe Bay. VP-9 flyttede som den første maj 1999.

AFM 12/99 : Flåden har udfaset EP-3J fra tjeneste. Det eneste operationelle fly (152719) blev overført til lager ved AMARC 13/9/1999. Det andet fly (152745) blev brugt til reservedele efter at være blevet beskadiget af brand ved Brunswick 24/4/1998. Blev for nylig destrueret. VQ-11, som opererede de to fly, forventes at blive deaktiveret marts 2000.

WAPJ 37/99 : Flåden har længe opereret landbaserede Lockheed P-3 Orion maritime patruljefly mod ubåde og overfladeskibe, samt til overvågning, rekognoscering, minelægning, mod narkosmugling og SAR. Blev oprindeligt udviklet til at imødegå Sovjetunionens ubådstrussel. Den nuværende frontlinje version, P-3C, kom i tjeneste i 1969 og er blevet opgraderet med jævne mellemrum lige siden. Det skete gennem Updates I, II, II.5 og III. Alle de 12 aktive eskadriller (reduceret fra 24 i 1991) har P-3C Update III version, ligesom 3 af de 7 reserveeskadriller. Medio 1998 var 228 P-3C fortsat i tjeneste, inkl. 1 TP-3A pilottræningsfly (udfases 2799), 5 VP-3A VIP-transportfly, 5 UP-3A/B transportfly, 1 NP-3C og 13 NP-3D (ombyggede EP-3A, RP-3A, EP-3B og RP-3D) udviklingsfly, 3 P-3B/C og 1 EP-3J elektronisk aggressor-fly.
   Flåden opererer ligeledes 11 Lockheed EP-3E Orion landbaserede elektroniske rekognosceringsfly. bruges til at opfange, indsamle, identificere og udnytte signalefterretning (Sigint). I midten af 1990øerneblev 12 P-3C ombygget til EP-3E med ARIES II udrustning. Det sidste fly blev leveret i 1997, men en blev udfaset efter beskadigelse ved Souda Bay, Kreta, i sept. 1997. Typen afløste de ældre 2 EP-3B og 10 EP-3E Aries I (alle ombyggede P-3A).

AFM 5/01 : Den amerikanske flådes Orion enheder følger en 18 måneders cyklus, med 12 måneder på hjemmebasen efterfulgt af 6 måneder i udlandet. Eskadrille VP-26 Tridents fra NAS Brunswick, Maine, ankom til NAS Sigonella, Sicilien, 8/2/2001. Råder over 9 P-3C Udate II fly og 12 besætninger. Besætninger i udlandet flyver ca. 100 timer pr. måned på 12-15 flyvninger. Enheder i USA flyver til sammenligning kun 40 timer pr. måned. Andre baser i udlandet omfatter Keflavik, Island og Puerto Rico.

AI 1/04 : Flådens antal af Orion-fly skal reduceres fra 227 til 150 frem til 2005, da mange fly er ved at være slidt op. Typen afløses først fra 2013 af nye MMA fly (flytype endnu ikke valgt).

AI 9/04 : Flåden modtog 12 EP-3E ARIES II Elint-fly fra 1991, som tilgik VQ-1/PRW-10 og VQ-2/PRW-11. Et fly gik tabt 22-23/9/1997 ved Souda Bay, Kreta.

AFM 12/07 : En af de 3 sidste P-3C Orion eskadriller under Naval Reserve Forces blev opløst 13/10/2007. Det drejer sig om patruljeeskadrille VP-92 Minutemen ved NAS Brunswick, Maine. Enheden modtog sit første P-3A fly ved NAS South Weymouth, Massachusetts i 1974 og omstillede siden til P-3C i 1993. Flyttede senere til NAS Brunswick i 1996.

AFM 1/09 : De 7 P-3C Orion maritime patruljefly fra VP-8 (CPRW-5) begyndte at forlade NAS Brunswick, Maine 28/11/2008. Enheden vil i de næste 7 måneder gøre tjeneste i Afghanistan og Irak. Overflyttes derefter til CPRW-11 ved NAS Jacksonville, Florida 1/6/09, da NAS Brunswick skal lukkes. De andre enheder under CPRW-5 (VP-10, VP-26 og VPU-1) følger efter frem til 12/09.

AFM 6/09 : Et P-3C Orion MR-fly [160291] er for nylig blevet ombygget til EP-3E Aries II standard. Opereres af VQ-1 World Watchers.

AFM 2/10 : De 2 sidste P-3C Orion MR-fly fra Patrol Squadron VP-26 Tridents forlod NAS Brunswick, Maine 11/2009. Eskadrillen var den sidste enhed på basen, som nu skal lukkes 5/2011. Blev officielt overført til NAS Jacksonville, Florida 30/11/09, men vil i de følgende 6 måneder operere fra El Salvador, Italien og Afrikas Horn. NAS Brunswick blev åbnet dec. 1945 som en træningsbase for britiske og canadiske piloter og har fungeret som en maritim patruljebase i 60 år. VP-10 Red Lancers blev overført fra NAS Brunswick til Jacksonville 6/2009 men har siden opereret fra Al Ubeid AB, Qatar og Camp Lemonier, Djibouti.

AFM 8/10 : Det sidste P-3C Orion maritime patruljefly fra US Navy's Patrol Squadron 26 (VP-26) Tridents blev overført fra NAS Brunswick, Maine til NAS Jacksonville, Florida 8/6/2010. Enheden forlod formelt Maine nov. 2009, men har siden været indsat i Centralamerika, Afrikas Horn samt Italien.

AFM 6/12 : De første Spiral 3-opgraderede EP-3E ELINT-fly [160291/291 og 156519/519] er nu i operationel tjeneste. 2 fly blev observeret ved Souda Bay, Kreta 26/3/2012. Opereres af blandede besætninger fra VQ-1, VQ-2, VC-6 og USMC. Spiral 3 omfatter opgraderede efterretnings-, overvågnings og rekognosceringssystemer fra L-3 Communications. Den første lav-rate kontrakt omfatter 3 fly, men alle 11 EP-3E forventes at blive ombygget.

FG 21/3/16 : US Navy's NP-3D Billboard Orion testfly blev reaktiveret i 2010. Flyet, som opereres af Air test and Evaluation Squadron 30 (VX-30) ved Point Mugu, Californien, bruges til dataindsamlingsopgaver ved øvelsesområder.

AFM 11/16 : US Navy's Patrol Squadron 47 (VP-47) Golden Sowrdsmen ved MCAS Kaneohe Bay, Hawaii har indledt sin sidste deployering med P-3C Orion fly 20/9/2016 inden omstilling til nye P-8A Poseidon maritime patruljefly. Enheden er for tiden stationeret ved Kadena Air Base, Japan til støtte for US 7th Fleet Area of Responsibility (AOR) samt 4th Fleet AOR ved Comalapa, El Salvador. Efter den planlagte indsats på 6 måneder vil eskadrillen blive forlagt til NAS Whidbey Island, Washington for at omstille til P-8A fly. Er den anden af de i alt 3 Orion-eskadriller på Hawaii, som er blevet flyttet til Whidbey for at modtage P-8A fly. Personel fra den første enhed, VP-4 Skinny Dragons, er ankommet til Whidbey i løbet af de sidste par måneder forud for træning på P-8A fly. Den tredje enhed bliver VP-9 Golden Eagles.

AFM 12/16 : US Navy opløste eskadrille VP-19, NAS Moffett Field, Californien med P-3 Orion fly 31/8/1991.

AFM 2/17 : US Navy Scientific Development Squadron 1 (VXS-1) Warlocks ved NAS Patuxent River, Maryland har udfaset et af sine 2 unikt konfigurerede NP-3C Orion forskningsfly. Flyet [158204/RL-204] blev overført til lager ved 309th Aerospace Maintenance and Regeneration Group (AMARG), Davis-Monthan AFB, Arizona. Klargøring til oplagringen blev indledt 1/12/2016. VXS-1, som er en militær støtteeskadrille, leverer fly til en langt række forskningsprojekter over hele verden på vegne af Naval Research Laboratory, flåden, den amerikanske regering og forskellige kontraktagenturer. Ud over et andet NP-3C fly [158570/RL-570] råder enheden over 1 RC-12M fly [16384] samt flådens eneste MZ-3A luftskib [167811/RL]. Har gennemført mere end 71.000 flyvetimer uden havarier over mere end 49 år. Samme dag blev et andet P-3C-IIIR maritimt patruljefly [158917/917] klargjort til oplagring efter tjeneste ved Fleet Air Reconnaissance Squadron 1 (VQ-1) World Watchers, NAS Whidbey Island, Washington. Selvom VQ-1 primært opererer EP-3E Aries II fly til rekognoscerings- og SIGINT-opgaver, har 2 P-3C fly også været i tjeneste, hvoraf et eksemplar [158917] nu er blevet udfaset.

AFM 4/17 : Et P-3C Orion maritimt patruljefly [161587] fra Patrol Squadron (VP) 1 ved NAS Whidbey Island, Washington blev for nylig observeret ved RAF Mildenhall, Suffolk. Flyet var sandsynligvis på vej hjem efter udsendelse til Mellemøsten. VP-1 har i den seneste tid opereret fra Shaikh Isa Air Base, Bahrain og Camp Lemonnier, Djibouti, mens 2 P-3C fly har været udsendt til Kadena Air Base, Japan.

AFM 5/17 : Den sidste af 3 patruljeeskadriller med P-3C Orion fly, Patrol Squadron 9 (VP-9) Golden Eagles, har forladt Kaneohe Bay, Hawaii for at blive overført til NAS Whidbey Island, Washington. Tidligere har VP-4 og VP-47 gennemført flytningen. Eskadrillerne moderenhed, Patrol and Reconnaissance Wing Two, vil sandsynligvis blive opløst maj 2017. US Navy's sidste Orion fly på Hawaii tilhører VPU-2 ved Kaneohe Bay. Flåden har planer om permanent at stationere 2 P-8A Poseidon fly på basen, men indtil den nødvendige infrastruktur er på plads, vil rollen blive varetaget af udstationerede Orion fly. Omfatter i første omgang et P-3C fly fra VP-40, Whidbey Island.

AFM 5/19 : Et P-3C Orion maritimt patruljefly [162776] fra US Navy's Patrol Squadron 40 (VP-40) Fighting Marlins ankom til RAF Mildenhall, Suffolk 27/3/2019. Enheden er på vej til en operationel deployering til Isa Air Base, Bahrain, som bliver den sidste rotation for flådens Orion fly i denne region. Eskadrillen indledte sin seneste regionale mission 19/2/2019 efter at have overtaget opgaverne i Mellemøsten fra eskadrille VP-46. Fighting Marlins, som er stationeret ved NAS Whidbey Island, Washington, råder fortsat over 10 P-3C fly [158222, 158224, 159326, 161132, 161406, 161408, 161596, 162770, 162773 og 162776]. Disse vil blive afløst af nye P-8A fly når enheden vender tilbage efter sin deployering.

AFM 9/19 : Patrol Squadron 46 (VP-46) Grey Knights ved Naval Air Station Whidbey Island, Washington er US Navy's sidste eskadrille med P-3C Orion maritime patruljefly [inkl. 159326/RC-326 (c/n 5616)] i aktiv tjeneste. Eskadrillen er desuden flådens ældste aktive maritime patruljeeskadrille og den næstældste ved tjenesten. VP-46 havde gennemført den sidste oversøiske udstationering til Fifth, Sixth og Seventh Fleet's ansvarsområder april 2019. Under udsendelse gennemførte eskadrillen mere end 600 missioner. Eskadrillen blev afløst af VP-40 Fighting Marlins, som forlod Whidbey ultimo marts 2019 for sin sidste udsendelse. Grey Knights gennemgår nu en 6 måneder lang omstillingsperiode, hvorefter enheden vil være fuldt udrustet med nye P-8A fly.

AFM 1/20 : Efter mere end 57 års operationer har US Navy gennemført den sidste flyvning med et P-3C Orion maritimt patruljefly ved en aktiv enhed. Det sidste mission, gennemført af P-3C AIP 162998, fandt sted 4/11/2019 ved NAS Whidbey Island, Washington. Selvom alle P-3C enheder i aktiv tjeneste har omstillet eller er i processen med at omstille til nye P-8A Poseidon fly, vil en række eskadriller fra US Naval Reserve fortsætte med at flyve med typen, indtil den bliver helt udfaset i 2023. Den sidste operationelle deployering med typen blev afsluttet 9/10/2019, hvor det sidste P-3C fly fra Patrol Squadron 40 (VP-40) Fighting Marlins vendte hjem til Whidbey Island, efter i en periode at have fløjet i operationsområderne for US Fifth Fleet og US Seventh Fleet. Havde bl.a. opereret fra Isa Air Base, Bahrain og Kadena Air Base, Japan, mens mindst et fly fløj fra fremskudt base ved Camp Lemonnier, Djibouti. VP-40, som var underlagt Patrol and Reconnaissance Wing 10, var den sidste tilbageværende enhed i aktiv tjeneste med P-3C fly.

SCW 16/6/22 : Patrol Squadron (VP) 62 Broadarrows (LT) udfasede sine aldrende Lockheed Martin P-3C Orion ASW- og maritime patruljefly 4/6/2022. Enhedens sidste fly blev overført til Davis-Monthan AFB, Arizona, hvor de overføres til 309th Aerospace Maintenance and Regeneration Group (AMARG). VP-62 var blevet dannet 1/11/1970 som US Navy's fjerde enhed med denne betegnelse. Det første fabriksnye P-3C Orion fly blev leveret til VP-62 direkte fra producenten, Lockheed Martin Company, nov. 1987. Den sidste flyvning blev gennemført ultimo maj 2022 efter næsten 35 års tjeneste. Fra okt. 2022 vil Broadarrows begynde omstillingen og træningsfasen for at kunne operere og vedligeholde Boeing P-8A Poseidon fly. Efter afslutningen i april 2023 bliver VP-62 den første reserveeskadrille, som omstiller til P-8A. Bliver efterfulgt af VP-69 Totems (PJ), som vil begynde processen primo 2023.

SCW 10/7/23 : Det sidste Lockheed P-3C Orion maritime patruljefly opereret af Patrol Squadron (VP) 30 The Pro's Nest (LL) er ankommet til 309th Aerospace Maintenance and Regeneration Group (AMARG) nær Tucson, Arizona. Flyet [161415/LL-415] blev overført fra NAS Jacksonville, Florida til Davis-Monthan AFB, Arizona 23/6/2023. VP-30 var blevet dannet under Fleet Air Wing 11 (FAW-11) ved NAS Jacksonville 30/6/1960. Eskadrillen var organiseret som en FRS-enhed (fleet replacement squadron) for US Atlanic Fleet for at levere træning på ASW-fly, der ikke opererede fra hangarskibe. Skulle sikre en fortsat strøm af operationelle, kvalificerede piloter, luftobservatører, hvervede besætningsmedlemmer og vedligeholdelsespersonel for flådens patruljeeskadriller. Træning af besætningen til det første Orion MPA-fly (Maritime Patrol Aircraft) begyndte juni 1962, da VP-30 Detachment Alpha blev gendannet ved NAS Patuxent River, Maryland for at indlede erstatningstræningen på nye P3V-1 Orion modeller. Tidligere bestod dette detachement af to flights: en ved NAS Norfolk, Virginia til træning på P5M Marlin amfibiefly, mens enheden ved NAS Jacksonville leverede træning på landbaserede P2V Neptune fly. P3V-1 modellem fik den nye betegnelse P-3A 15/9/1062 som resultat af Department of Defense Tri-Service Designation System. Eskadrillen modtog P-3B varianten af denne flytype i 1964, efterfulgt af P-3C modellen fra juni 1969, senere kendt som Baseline- eller NUD-modeller (Non-Update). Det første Boeing P-8A Poseidon fly kom i tjeneste ved The Pro Nest fra marts 2012.

HALVMILITÆRE

AFM 5/15 : Lockheed Martin har MLU-opgraderet det tolvte P-3 Orion fly til US Custems and Border Protection (CBP). Flyet blev leveret til CBP 18/3/2015 ved Greenville, South Carolina. MLU-programmet, i alt 14 fly, omfatter udskiftning af den yderste del af vingerne, midterste del af vingerne, haleplan og forkanter på haleplan. Typen forvente at forblive i tjeneste i yderligere 20>25 år.

AFM 5/15 : Lockheed Aircraft leverede 650 P-3 Orion maritime patruljefly fra 1959>dec. 1995. Yderligere 107 fly blev bygget under licens af Kawasaki Heavy Industries i Japan. I dag er mere end 350 fly fortsat i tjeneste ved 20 internationale militære luftværn. De maritime patruljefly blive rogså brugt til ikke-traditionelle opgaver som vejrrekognoscering, ELINT, transport og selv som flyvende brandslukningsfly. Ombyggede Orion fly opereres også af verdens største civile luft/maritime lovhåndhævelsesagentur, US Customs and Border Protection (CBP) tjeneste. CBP blev dannet marts 2003 og overtog kontrollen over alle tidligere US Customs Service (USCS) og US Border Patrol (USBP) enheder i 2006. Tjenesten er samme med flere andre organisationer underlagt US Department of Homeland Seurity (DHS).
    CBP's Office of Air and Marine (OAM) råder over en flåde på 12 Lockheed Martin P-3 Orion i 2 forskellige varianter, der opererer fra baser i USA samt Central- og Sydamerika og Caribien. De 2 varianter, P-3B Long Range Tracker (LRT) slicks og P-3B Airborne Early Warning (AEW) domes, bruges primært til sporing og overvågning af fly og fartøjer der transporterer ulovlig narkotika. Flyene opererer normalt parvis i såkaldte Double Eagle teams, hvor LRT opfanger, visuelt identificerer og sporer mistænkelige luftfartøjer og skibe der er blevet opdaget af AEW.
    De 8 AEW-fly har i de seneste år påtaget sin en vigtig rolle i Homeland Security ved bl.a. at rydde indenlandsk luftrum for USAs præsident og vicepræsident og har overvåget luften under specielle nationale sikkerhedsmæssige begivenheder (NSSE) som fx OL og Super Bowl. Har desuden fungeret som kommunikationsplatforme under nationale katastrofer og kriser som terrorangrebet 9/11 og orkanen Katrina i 2006. Bruges endvidere til at spore/lokalisere og opfange illegale immigranter, der forsøger at komme ind i USA.
   I aug. 1983 sendte US Navy et P-3A Orion fly, bestemt for USCS, til Lockheed Aircraft Services/Lockheed California Company. Flyets AN/APS-80 radar blev udskiftet med en Hughes AN/APG-63 ildkontrolradar brugt af US Air Forces F-15 Eagle jagerfly. Fik envidere installeret et Texas Instruments AN/AAS-36 infrarødt sporingssystem (IRDS) fra 22/11/1983. Flyet blev overdraget til Naval Air Test Center ved NAS Patuxent River, Maryland 29/6/1984 for at gennemgå testprogram.
   Det første P-3A Long Range Tracker (LRT) fly blev leveret til USCS 30/8/1984, efterfulgt af yderligere 3 fly i 1985. To af disse fly blev stationeret ved Davis-Monthan AFB, Tucson, Arizona, mens det andet par i første omgang tilgik NAS New Orleans, Louisiana men senere overflyttet til basen ved Tucson i 1986. Alle fire fly blev efterfølgende underlagt Surveillance Support Branch ved NAS Corpus Christi, Texas juli 1987. Flyene var i starten udlånt fra US Navy, men i 1988 blev de fire fly formelt overført til Department of Treasury, som var ansvalig for USCS. US Customs Air and Marine Interdiction Division (AMID) modtog desuden 4 P-3B LRT fly frem til 2002.
   De 4 P-3A fly blev udfaset i 2010 og 2011, mens P-3B flyene løbende er blevet opgraderet med bl.a. APG-66(V)5 radar og L-3 WESCAM MX-20 eller FLIR Systems Inc (FSI) Star Safire AAQ-22 EO/IR sensorer og senere Raytheon AN/APS-148 SeaVue XMC (Expanded Mission Capability) multi-mode maritimt radarsystem. Yderligere 2 P-3B fly blev erhvervet fra US Navy medio 2013; disse var oplagret ved 309th Aerospace Maintenance and Regeneration Group (AMARG) ved Davis-Monthan AFB, Arizona. Bliver opgraderet til LRT-konfiguration af Lockheed Martin ved Greenville, South Carolina.
   Lockheed Aircraft gennemførte den første testflyvning med P-3 AEW prototype ved Palmdale, Californien 13/6/1984. Var et udfaset P-3B fly fra det australske luftvåben ombygget som et privat projekt forsynet med den samme General Electric AN/APS-125 radar som US Navy's Grumman E-2C Hawkeye AEW-fly. US Customs modtog det første P-3B AEW-fly 17/6/1988, efterfulgt af det andet april 1989. Sidstnævnte var forsynet med den senere AN/APS-138 radar. I 1993 var i alt 4 fly i tjeneste, alle med APS-138. Heraf kom de 2 første fly fra Australien, mens alle senere fly stammer fra US Navy. Det femte dome fly, leveret okt. 1999, var forsynet med den digitale AN/APS-145 radar med en rækkevidde på 250 sømil (463 km). Systemet kan spore 2.000 objekter samtidig, inkl. alt fra store skibe til patruljebåde og stationære platforme.

AFM 12/24 : Et EP-3E ARIES II (Airborne Reconnaissance Integrated Electronic System) ELINT-rekognosceringsfly (electronic intelligence) opereret af US Navy blev trukket tilbage fra tjeneste og overført til lager ved Davis-Monthan AFB, Arizona 21/10/2024. Flyet vil blive klargjort fir overførsel til det nærliggende Pima Air and Space Museum. Dette EP-3E fly [156511] blev tidligere opereret af Fleet Air Reconnaissance Squadron 1 (VQ-1) World Watchers ved NAS Whidbey Island, Washington. Tilbagetrækningen kommer som del af flådens forberedelser til at overføre missionen til den nye styrke af MQ-4C Triton HALE droner. Selvom det var forventet, at VQ-1 ville indstille sine operationer med EP-3E modellen 20/9/2024 forud for typens kommende udfasning marts 2025, blev dette udskudt pga. flådens operationelle opgaver i Mellemøsten. Flåden af EP-3E fly gennemfører normalt ISR-operationer på hemmelighedfuld måde, men 1"56511" skabte overskrifter 1/4/2001, da det kolliderede med et Shenyang J-8II kampfly fra det kinesiske luftvåben (PLAAF) under en rutinemæssig rekognosceringsmission ud for den kinesiske kyst. Denne ulykke, som blev forårsaget af den kinesike pilot, indtraf i internationalt luftrum omkring 112 km sydøst for den kinesiske ø Hainan. Mens det ramte J-8II fly styrtede ned i Det Sydkinesiske Hav, gennemførte det svært beskadigede EP-3E fly en uautoriseret nødlanding ved Lingshui Air Base på Hainan, hvilket førte til en diplomatisk strid mellem Washington DC og Beijing. Efter at have været tilbageholdt i 11 dage blev de 24 EP-3E besætningsmedlemmer returneret til USA 14/4/2001. Flyet blev ligeledes returneret til USA ombord på et An-124 strategiske transportfly opereret af det russiske luftfartsselskab Polet, efter at være blevet adskilt af personel fra Lockheed Martin ved Lingshui. Ankom til Lockheed Martin's faciliteter ved Marietta, Georgia 5/7/2001, hvor det blev samlet igen med komponenter fra adskillige Orion fly (hvorpå EP-3E modellen er baseret) og repareret, inden det genoptog sine flyvninger 15/11/2002. Efter at systemintegration blev gennemført ved L3 Communications, vendte flyet tilbage til tjeneste ved VQ-1. "156511" var oprindeligt blevet leveret til US navy som en P-3C variant, inden det senere blev ombygget til EP-3E standard og kom i tjeneste i ARIES II rollen april 1991.