Da Napoleon Bonaparte vendte tilbage fra eksil for at anføre de genoplivede franske hære i foråret 1815, stødte han nordpå over den belgiske grænse. Her var hans mål at drive en kile ind mellem den preussiske hær under feltmarskal general Gebhard von Blücher til højre (øst) og den engelsk-hollandske hær under hertugen af Wellington (Arthur Wellesley) mod vest. Mens Napoleon selv angreb Blücher, anførte marskal Michel Ney den franske venstre fløj op ad vejen til Bruxelles mod Quatre Bras den 16. juni. Ney, med 25.000 tropper, drev den engelsk-hollandske hær under prins William af Oranien tilbage ind i byen tidligt på eftermiddagen. Men netop som franskmændene syntes at være tæt på at rydde de 36.000 fjendtlige tropper til side, ilede Wellington den engelske division under general Sir Thomas Picton op. Den allierede linje stivnede. Det lykkedes ikke Ney, pga. en misforståelse med Napoleon, at bruge I korps på hans højre flanke og kastede således sin chance for at vinde en afgørende sejr bort. Mørket stoppede kampene efter at franskmændene havde mistet 4.300 tab, de allierede 4.700. Om morgenen trak Wellington sin hær tilbage mod Waterloo.