Frederik IV

Danmark 1671-1730
20.01.15

Konge af Danmark og Norge. Søn af Christian 5.; flittig og velmenende, men hæmmet af utilstræk-kelig uddannelse. Store nordiske Krig 1700 og 1709-20 og pest 1711 bragte store ulykker over landet. I den første del af krigen blev Danmark forsmædeligt slået ud med ét stød; i den anden led Danmark nederlag ved Helsingborg, men sejrede i Norge og til søs (Tordenskiold). Pga. udenlandsk indblanding slap Sverige billig (opgivelse af toldfriheden i Øresund).

Frederik IV (1671-1730), konge af Danmark 1699-1730, søn af Christian V. Fik en mangelfuld, udpræget tysk opdragelse, men blev kom konge ingenlunde ringe. Mod det faretruende forbund mellem Sveroge og Gottorp begyndte han krig 1700, men måtte samme år slutte fred i Travetal. 1709 afviste han Ludvig XIV.s tilbud om forbund og forenede sig med Polen og Ruslnad mod det betrængte Sverige; efter nederlagene ved Hälsingborg og Gadebusch var freden i Frederiksborg 1720 gunstig; den sprængte det svensk-gottorpske forbund og gjorde Frederik til herre i Slesvig; året efter lod han sig hylde som arveherre på Gottorp, og hermed var herredømmet praktisk talt knyttet til Danmark, om end en påtænkt indlemmelse ikke fandt sted. – Bedst kom Frederiks gode egenskaber frem i det indre styre; han var utrættelig arbejdsom og pligtopfyldende, og om end vidtskuende reformpolitik lå ham fjern, viste han sundt blik for mange mangler. 1702 ophævede han vornedskabet, men lod rigtignok den 1701 indrettede landmilits virke som en slags stavnsbånd.Han knyttede handelsforbindelse med Grønland og udsendte missionærer. Han oprettede 240 almueskoler på ryttergodset. Men for åndslivet gjordes ikke meget, og Slesvigs fortyskelse blev ikke hindret. Soldater udlejedes for høj sold til fremmede. Frederik var en udpræget enevoldskonge, uvillig stemt mod adelen. Han var pragtelskende og nydelsesssyg. han ægtede 1695 Louise af Mecklenburg, men lod sig, endnu mens hun levede, vie ti grevinde Viereck og efter dennes død til Anna Sofie Reventlow, hvem han senere kronede som dronning. Disse forhold vakte uvillije i hans egen slægt og gjorde hans sidste år mørke. I folket var han afholdt for sin jævne ligefremhed. (HK4/1922)