Frederik I af Sverige

Konge af Sverige 1720-51. Søn af landgrev Karl af Hessen-Kassel, hvis land han arvede 1730. Efter en god uddannelse kom Frederik i fremmed krigstjeneste og knyttedes ved sit ægteskab med den svenske prinsesse Ulrika Eleonora (1715) til dette land. Hans kloge, raske optræden som øverstbefalende over hæren ved Karl XIIs død sikrede hans hustru kronen mod afkald på enevælden, og hun overdrog den 1720 til sin mand. Frederik var yndet pga. sit glade, friske sind, sin venlighed og ligefremhed, men han var svag, udsvævende og letsindig, og magten gled ham derfor mere og mere af hænde. Arvid Horn havde herredømme over ham, indtil Horns modstandere ved at begunstige kongens elskovsforhold til hofdamen Hedvig Taube vandt ham for sig, og efter Horns fald (december 1738) sluttede Frederik sig til hattene. Han fulgte med interesse krigen med Rusland, men opgav efterhånden mere og mere hver selvstændig optræden i politik, levende for sine forlystelser og jagten, som han drev med stor iver. (HK4/1922)

• Fredrikshald, 1718