William III (Vilhelm III)

Prins af Oranien, statsholder i de Forenede Nederlande 1672, engelsk konge 1689. Ankom til London den 19. december 1688 efter at hans svigerfar Jakob 2. (James II) var blevet afsat som konge. Sammen med sin hustru Marie (død 1694) kronet som Englands konge og dronning den 11. april 1689. Hermed var det sat punktum for de katolske Stuart'ers regime. Falder af hesten som 52-årig under en ridetur i Hampton Court Park i februar 1702. Døde den 8. marts af sine kvæstelser.
   Den spinkle hollænder med sit brune år og sine gennemtrængende grå øjne var nok prins af Oranien, men strengt taget ikke udlænding. Karl 1. var hans bedstefar, og ægteskabet med Jakob 2.s datter knyttede ham også nært til England. Briterne betragtede ham imidlertid altid som en fremmed. Han var tavs, højtidelig og humørforladt. I sin tankegang hørte han hjemme på kontinentet. Det fornemmede briterne. Var som person klog, intelligent, pligtopfyl-dende, og karakterfuld, men savnede de mere varmende egenskaber, som gør herskere populære. Trods de mange store tjenester han havde ydet Nederland og England, blev han aldrig afholdt nogen af stederne.

• Louix XIVs krige, 1667-1714
• Southwold Bay, 1672
• Maastricht II, 1673
• Texel II, 1673
• Sinsheim, 1674
• Seneffe, 1674
• Stromboli, 1676
• Mons I, 1678
• Kong Williams Krig, 1689-97
• Londonderry, 1689
• Killiecrankie, 1689
• Bantry Bay, 1689
• Boyne-floden, 1690
• Beachy Head, 1690
• Leuze, 1691
• Limerick, 1691
• Glencoe, 1692
• Steenkerke, 1692
• La Hogue, 1692
• Neerwinden I, 1693
• Namur I, 1695
• Jakobitoprøret, 1698-91, 1715, 1745-46

Vilhelm III (1650-1702, konge af England 1689-1702, søn af Vilhelm II af Oranien og Henriette Marie Stuart. Ved Frankrigs angreb 1672 udnævntes Vilhelm til statholder og generalkaptajn, og brødrene de Witt myrdedes. Vilhelm skaffede Nederlandene en heldig fred i Nijmwegen; hans politiske mål var fra nu af modarbejden af Ludvig XIV.s politik. 1677 ægtede Vilhelm Marie Stuart, datter af Jakob II. Dennes misregimente bragte et stort parti til at indkalde Vilhelm, 15. november 1688 landede han i England, Jakob II flygtede til Frankrig, og 13. februar 1689 overdroges kronen ham, efter at han først havde undertegnet declaration af rights. Jakob II.s forsøg på at genvinde Irland knustes i slaget ved Boyne-floden 11. juli 1690, og den franske flåde blev slået ved La Hogue 1692. Kampen mod Ludvig XIV fortsattes, og ved freden i Rijswijk 1697 anerkendtes Vilhelm som engelsk konge. Under forberedelserne til den Spanske Arvefølgekrig døde han. Talrige reformer gennemførtes under Vilhelms regering, grunden til Englands parlamentariske styre blev lagt, og hans statskunst bragte England frem i første række. Tavs og indesluttet blev han aldrig særlig yndet af englænderne. (HK9/1925)