Steenkerke |
|
Pfalziske Arvefølgekrig, 1692 | 09.02.16 |
De
franske tropper under Louis
XIV åbnede kampagnen i 1692 i De spanske Nederlande ved at indtage
Namur den 5. juni, efter en 36 dage lang belejring. Denne sejr, som syntes
at åbne vejen til Brussels, fik de allieredes hære til at gå
i offensiven. William
III, konge af England og statholder i Holland, som kom direkte fra sine
erobringer i Irland, havde nu taget den direkte kommando mod den altid sejrrige
franske marskal Duc
de Luxembourg. Den 2. august marcherede William hele natten for at
overraske franskmændene, som havde slået lejr ved Steenkerke,
i Hainaut-provinsen. Ved daggry den følgende dag strømmede
Williams fortrop på 15.000 mand ind i den franske stilling og påførte
svære tab. Men Luxembourg reorganiserede køligt sine tropper
under ild og sendte forstærkninger frem. Hans schweiziske kontingent
kæmpede voldsomt mod de otte engelske regimente under general Hugh
Mackay inden de til sidst gav efter. Men nu kom Frankrigs kongelige
elitekavaleri frem og gik til modangreb på det udmattede britiske
infanteri. I en blodig strid udkæmpet med kortrækkende kanonild
og koldt stål blev Williams mænd gradvist slået tilbage.
Ved middagstid var alliancens angreb brudt sammen og hele hæren var
på tilbagetog. Slaget kostede William omkring 8.000 mand, hvoraf halvdelen var englændere (hvilket var halvdelen af det engelske kontingent på Kontinentet), inkl. to generaler. Franske tab var lidt mindre tunge. |