Mithradates VI Eupator den Store
Konge i Pontos 120-63 f.Kr., overtog selv regeringen ca. 114 og lagde straks an på at udvide riget ved erobringer. Efter at have undertvunget landene nord for Sortehavet (Bosporanske Rige) 114-106 kastede han sig over Lilleasien, men kom her i strid mod romerne, hvis provins Asia han angreb. Under den 1. mithradatiske Krig (88-84) fik han tilslutning af Grækenland og modtoges som befrier fra romeråget, men blev slået af Sulla og måtte afstå sine erobringer. Den 2. mithradatiske krig (83-81) begyndte af romerne, men blev resultatløs. 74 angreb Mithradates, og den 3. mithradatiske krig udbrød (74-63); Mithradates måtte flygte for Lucullus til sin svigerfader Tigranes, begge blev slået, og senere gjorde Pompejus ende på Mithradates rige. Han flygtede til landene nord for Sortehavet og ville derfra angribe Italien over land, men oprør bl.a. af Farnakes drev ham til selvmord 63. Han synes at have været en kraftig og forvoven despot, ikke uden kultur (skal have kunnet 22 sprog). (HK)
- Mithradatiske Krige, 88-66 f.Kr.
- Athen-Piræus, 86 f.Kr.
- Chaeronea II, 86 f.Kr.
- Orchomenus, 85 f.Kr.
- Cyzicus II, 73 f.Kr.
- Tigranocerta I, 69 f.Kr.
- Nicopolis i Armenien, 66 f.Kr.
- Zela, 47 f.Kr.