Efter at have drevet den pontiske hær ud af Chaeronea,
forfulgte de romerske legioner under L.
Cornelius Sulla asiaterne til 10 km nord for Orchomenus. Her indledte
den pontiske kommandør, Archelaus, et kavaleriangreb som drev romerne
tilbage. Men Sulla samlede personligt sine legionærer og jog med
et voldsomt modangreb den fjendtlige styrke på flugt. Med ødelæggelsen
af den pontiske ekspeditionsstyrke fornægtede Mithridates
VI Eurator sin feltkommandør. Derpå sluttede Archelaus
sig til romerne.
Sulla førte, støttet af en flåde
under L.
Licinius Lucullus, sin hær til Asien for et angreb mod selve
Pontus. Men her fandt han en fjendtlig romersk hær kommanderet af
G.
Flavius Fimbria, en støtte til hans rival Gaius
Marius. Sulla erfarede også at i Rom havde hans modstandere
i Marius' populære parti taget kontrol med regeringen. Pludseligt
syntes den aggressive Mithridates en mindre trussel end situationen hjemme.
Sulla accepterede fredstilbuddet fra den pontiske konge i 84 f.Kr. –
evakueringen af hans erobringer, overgivelsen af 80 krigsskibe og en krigsskadeserstatning
på 3.000 talenter. Idet han vendte sig mod hæren ved Fimbria,
vandt Sulla sine medromere over på sin side. Fimbria begik selvmord.
Sulla var nu klar til at vende tilbage til borgerkrigen i Italien.