Auguste Frédéric Louis Viesse de Marmont |
||
Frankrig, 1774-1852 | 23.01.14 | |
Hertug af Ragusa, fransk officer og politiker. Lærte Bonaparte at kende under belejringen af Toulon, var hans adjutant under det italienske felttog 1796, fulgte ham til Ægypten og deltog med hæder i de fleste af hans senere felttog (Marengo, Ulm, Wagram, Portugal). Hans sejr over russerne ved Castelnuovo 1807 skaffede ham titlen hertug af Ragusa. 1814 gik han, endnu før Napoleons tronfrasigelse, over til Ludvig XVIII og regnedes derfor at bonapartisterne for forræder. Stod i høj gunst ved hoffet, og 27. juli 1830 fik han overkommandoen over tropperne i Paris for at slå Julirevolutionen ned, hvilket mislykkedes. Fulgte Karl X i landflygtighed. (HK7/1924)
|