Efter
at have svækket den fransk-besatte fæstning ved Ciudad Rodrigo i januar
1812, vendte General Lord Wellington (Arthur
Wellesley) sig mod syd for at angribe Badajoz, den anden fæstning
som spærrede hans vej ind i den vestlige del af Spanien.
Stærkt befæstet af en garnison af franske, tyske og loyale
spaniere, trodsede Badajoz en hurtig erobring. Men Wellington, i spidsen
for en engelsk, portugisisk og oprørsk spanske styrke, indledte en energisk
belejring af fæstningen i marts. Frem til den 5. april havde belejrerne
svækket forsvaret nok til at berettige et angreb. I et brutalt angreb,
stormede Wellington ind i byen og erobrede den. Sejrherrerne, som havde
lidt 3.500 tab under slaget, tog hævn over byen og dets slagne garnison
i 2 dage. Ruten ind i Spanien lå nu åben for Wellington, som havde drevet
en kile ind imellem de franske hære under marskal Auguste
Marmont i nord og Marskal Nicolas
Soult i syd.