Horatio Herbert Kitchener |
||
England, 1850-1916 | 27.12.10 | |
Viscount, engelsk feltherre. Frivillig i den franske hær 1870, indtrådt i den engelske armé 1871, tjente i Palæstina 1874-78, på Cypern og i Lilleasien 1878-82, førte rytteriet i Ægypten 1882-84, vandt stor hæder på Nilekspeditionen 1884-85, guvernør i Suakin 1888-89, derefter generaladjutant ved den ægyptiske hær, 1890 Sirdar, ledede glimrende felttoget mod mahdisterne, hvis magt han fuldstændig knuste ved Omdurman 2. september 1898, indtog derpå Kartum og besatte det 1885 ved Gordons fald opgivne Østsudan, blev til løn baron, Lord of Chartum and Aspall. Jan 1899 generalguvernør i Sudan, december samme år generalstabschef hos Lord Roberts i Boerkrigen (s.d.) og 1900-02 øverstkommanderende i Sydafrika, 1902 udnævnt til Viscount og modtog 50.000 £ i hædersgave. 1902-09 øverstkommanderende i Indien, hvor han reorganiserede hele hæren og forøgede den fra 4 til 9 divisioner i krigstilfælde. Oktober 1909 rejse over Japan til Australien, hvis forsvarsordning han inspirerede med rigsforsvaret for øje. Udnævntes 1909 til feltmarskal, var på tale maj 1910 som vicekonge til Indien og udset til den kommende rigsgeneralstabs chef. 1911 udnævntes Kitchener til generalkonsul og diplomatisk agent i Ægypten, hvor han med kraftig hånd holdt uafhængighedsbevægelsen i skak. Ved verdenskrigens udbrud krævede folkestemningen Kitchener udnævnt til krigsminister (5. august 1914). Han vente straks, i modsætning til den almindelige mening, en mindst 3årig krig, og tog med sin vældige energi og arbejdskraft fat på den uhyre opgave at skabe en millionhær med dens utallige krav til materiel og forsyninger. Grundlaget hertil var einge, da Ebglands politik ikke havde regnet med at skulle sætte stormægtshære ind. Det lykkedes Kitchener i beundringsværdi kort tid at skaffe rammer og mandskab til nye hære, utrættelig krævede han »mænd og endnu flere mænd«. Men storkrigens øvrige krav formåede an ikke at udfylde, han centraliserede for stærkt og kunne ikke overkomme alt. Ammunition og materiel skaffedes ikke hurtigt nok tilveje, derfor manglede der ammunition både på vestfronten og i Rusland. heller ikke planlæggelsen og ledelsen af felttogene på de mange krigsskuepladser i Europa, de tyske kolonier og i Orienten svarede til de tanker, man gjorde sig om hans overlegne strategiske evner. Følgen var talrige uheld på de oversøiske fronter, fremfor alt det altfor sent og dårligt gennemførte landgangsforsøg ved Dardanellerne (april 1915). Ved regeringens omdannelse maj samme år aflastede Kitchener for ammunitionsofrsyningen, desom særligt ministerium overdroges Lloyd George, og januar 1916 reorganiseredes rigsgeneralstaben med Sir Wm. Roberts som chef og ansvarshavende for de militære operationer. Alligevel vedblev kritikken mod Kitcheners stærke centralisation af alt i krigsministeriet. Efteråret 1915 besøgte Kitchener Italien og Grækenland og forvissede sig ved selvsyn om nødvendigheden af dardanellernes rømning. På vej til Rusland på krydseren Hampshire løb denne på en mine, og Kitchener omkom tillige med hele sin stab 5. juni 1916. Kitchener ansås for en af nutidens første strateger, han var en overlegen og myndig organisator, kold og klar i sine beregninger, og hård og stålsat karakter, typen på en æge engelsk officer. (HK6/1923)
|