Spion Kop

Natal, Sydafrika

Sydafrikanske Krig II, 1900

Efter i tre måneder at være blevet belejret og slået af boerne fra Transvaal og Oranjefristaten, sendte Storbritannien to nye kommandører til Sydafrika: general Lord Frederick Roberts og general Lord Kitchener. Den tidligere øverstbefalende, general Sir Redvers Buller, beholdt ledelsen på Natal-fronten. Den 19. januar indledte Buller et nyt forsøg på at undsætte Ladysmith. Med 20.000 mand kæmpede han sig vej over Tugela-floden. På offensivens tredje dag erobrede general Sir Charles Warrens 5. division det vigtige bjerg Spion Kop, 39 km sydvest for Ladysmith. Men skrænterne var for stejle til at bringe artilleri op og et modangreb fra boer, kommanderet af general Louis Botha, genvandt højdedraget den 23. januar. Den følgende dag indrømmede Buller nederlaget og faldt tilbage over Tugela. Han havde mistet 87 officerer og mere end 1.600 menige. Boernes tab var markant mindre. Kampagnen i Natal var stadig kørt fast.