Under hans
to og et halvt år lange kampagne for at generobre Sudan, var general
Horatio
Herbert (senere Lord) Kitchener
trængt metodisk op ad Nilen, idet han byggede en jernbane som han
kom frem. Hvert sted madhisterne ydede modstand blev de slået tilbage
med svære tab. Til sidst ankom Kitchener, i slutningen af august
1898, til Omdurman på den venstre bred af Nilen over for Khartoum,
hvor general George
»Chinese« Gordon var faldet mere end tre år tidligere.
Her havde mahdisterne grundlagt deres hovedstad, under The Khalifa (Abdullah
et Taaisha), som havde efterfulgt den oprindelige Madhi (Mohammed
Ahmed) i 1885. Nu med 26.000 tropper, omkring en tredjedel af dem
briter, angreb Kitchener Omdurman den 2. september. Mahdisterne, som
var overtallige, kæmpede voldsomt men blev på nogle få
timer fuldstændigt slået på flugt af den engelsk-egyptiske
hær. Med et tab på 15.000 mand, omkring en tredjedel af deres
styrke, flygtede de sudanesiske dervisher og blev ubønhørligt
forfulgt af afdelinger fra Kitcheners hær, som kun havde lidt 500
tab. Kaliffen undslap ind i Kordofan-provinsen, hvor han blev opsporet
og dræbt året efter (24. november) af Sir Francis
Reginald Wingate. En vigtig mahdist-løjtnant, Osman Digna,
blev taget til fange den 19. januar 1900.
Slaget ved Omdurman tilendebragte generobringen af Sudan.
Den 19. januar etablerede Storbritannien og Egypten et styrende fællesstyre,
senere kaldet Det engelsk-egyptiske Sudan. Krisen med Frankrig, som havde
gennemtrængt den øvre Nil ved Fashoda (Kodok), blev bilagt
to måneder senere.