Johan uden Land

Engelsk konge 1189(99)-1216. Mistede næsten alle besiddelser i Frankrig og måtte 1213 anerkende paven som lensherre. 1215 gennemtvang adelen, at han underskrev håndfæstningen Magna Carta. (LM/12)

• Chateau Gaillard, 1203-04
• Rouen I, 1204
• Damme, 1213
• Bouvines, 1214
• Baronkrigene i England, 1215-17
• Rochester II, 1215
• Lincoln II, 1217
• Bytham, 1220

Johan uden Land (John Lackland) (1167-1216), konge af England 1199-1216, yngste søn af Henrik II og Eleanora af Poitou; 1185 vicekonge i Irland, men viste sig uduelig; deltog i opstandene mod faderen og konspirerede mod broderen Richard Løvehjerte, da denne var på korstog og i fangenskab. Som konge kom Johan i krig med Filip August, der fradømte ham hans len i Frankrig og angreb Normandiet i forening med Johans brodersøn Arthur af Bretagne. Johan lod da denne dræbe 1203; men Filip erobrede alle hans franske besiddelser undtagen Aquitanien. Under en strid med pave Innocens III blev Johan lyst i band og landet belagt med interdikt; Johan måtte ydmyge sig, tage sit land til len af Paven og love en årlig afgift. Johans slette og hensynsløse styre og tunge og uretfærdige skattepålæg bragte til sidst baronerne til at forbinde sig imod ham, hvorpå de aftvang ham frihedsbrevet (Magna Carta Libertatum) på engen Runnimede ved Windsor 15. juni 1215. Johan fik Paven til at løse ham fra eden og begyndte krig mod baronerne, men døde inden afgørelsen. Johan var vel Englands sletteste konge, svigefuld, fejg og hensynsløs. (HK5/1922)