Filip II August |
Philippe
II Auguste Philip II Augustus |
|
Frankrig, 1165-1223 | ||
Fransk
konge 1180-1223. Hans lange regeringstid og vellykkede uden- og indenrigspolitik
hævede kraftigt Capetingernes magt og anseelse. Frankrig blev et arvekongedømme,
og den af ham skabte embedsstand hold feudalismen i skak. Efter sin tronbestigelse
slog han et vasaloprør ned og vandt store områder for kronen.
Sine farligste modstandere, slægten Plantagenet, udmanøvrerede
han ved at understøtte de idelige tronfølgeoprør: Richard
1. og Arthur mod John
Lackland. Denne sidste mistede omkring 1204 de fleste af sine besiddelser
i Frankrig, og da han 1214 fik en alliance i stand med Otto
4., slog Philippe først englænderne og vandt derpå
en strålende sejr over kejseren ved Bouvines.
Philippe deltog i 3. korstog, men rejste hjem allerede 1191 efter en række
kævlerier med Richard Løvehjerte. Under Philippe førte
Simon de Montfort korstog mod albigenserne i Syd-Frankrig. Philippe fremmede
handelen og styrkede borgerskabet. Hans 2. hustru var Ingeborg af Danmark,
som han dog forskød straks efter bryluppet 1193, men, efter et mellemliggende
ægteskab og interdikt over Frankrig, på ny anerkendte 1213,
ikke for at glæde hende eller paven, men for at få dansk støtte
mod Otto IV og England.
(LM/22)
Filip II Augustus (navnet Augustus fordi han var født i august måned) var konge 1180-1223. Han var smidig, underfundig, vedholdende i planer og ved disse egenskaber de bryske, skrydende og lunefulde stormænd overlegen, så han fratog dem store stykker land, der nu lagdes til krongodset. Af samme grund også Henrik-sønnerne Richard Løvehjerte og Johan Udenland overlegen, så han erobrede det meste af deres franske besiddelser (Normandie, store del af Syd- og Vest-Frankrig). Korstog 1190-91. Sejrede i slaget ved Bouvindes 1214 over de forbndne englændere og Welfer-tyskere. han ægtede 1193 den danske prinsesse Ingeborg Valdemarsdatter, vistnok af politiske grunde, idet den danske kongeslægt mentes at have gamle krav på England, som den franske konge nu ville udnytte i sin kamp mod henriksønnerne. Men allerede dagen efter brylluppet forstødte han sin hustru og ægtede senere en tysk fyrstinde Agnes af Meran. Ingeborg klagede til Paven, og hendes sag førtes af Anders Sunessøn. Pave Innocens III lyste 1200 interdikt over Frankrig, så Frankrig blev nødt til at genindsætte Ingeborg som dronning, men ægteskabet var ulykkeligt til det sidste. Fra Filips tid er de franske konger blandt de mægtigste stormænd i Europa. |
Hustruer: Børn |