Frans I (François I)

Fransk konge 1515-47; søn af hertug Charles af Valois-Orléans; efterfulgte faderens fætter Louis 12. Søgte forgæves at sprænge Habsburgernes indkredsning af Frankrig ved indfald i N-Italien og forbund med paven, osmannerne og Venezia. Efter indledende fremgang led han flere nederlag og blev selv fanget ved Pavia 1525. Han slap fri året efter mod at opgive Italien og afstå Burgund, som han dog beholdt. Også Italien invaderede han senere på ny. Hans indre politik var vellykket. han optrådte ret enevældigt, ignorerede generalstænderne pg bragte kirken til lydighed, støttede den voksende tekstilindustri, agerbrug og vinavl med økonomisk opgang til følge. Over for protestanterne var han først mild; senere iværksatte han grusomme forfølgelser. En livsglad og pragtelskende konge, mæcen for kunst og litteratur; havde Leonardo og Cellini i sin tjeneste og byggede 16 slotte, deriblandt Louvre, Fontainbleau, Chambord og Chenonceaux.

• Marignano, 1515
• La Bicocca, 1522
• Pavia V, 1525
• Rom VI, 1527
• Boulogne, 1544

Frans I (fransk François) (1494-1547), fransk konge 1515-47, søn af Karl af Orléans og Louise af Savoyen, gift med en datter af Ludvig XII. Fortsatte dennes italienske erobringspolitik, sejrede ved Marignano 1515 og erobrede Milano. Søgte 1519 at blive valgt til tysk-romersk kejser, men trods Pavens støtte og store bestikkelser til kurfyrsterne måtte han vige for Karl V. Nu brød den senere i århundreder fortsatte kamp mellem Frankrig og habsburgerne (i Spanien og Tyskland) løs. Ved connétablen Karl af Bourbons forræderi led Frans flere nederlag og tabte endelig 24. februar 1525 slaget ved Pavia, hvor han blev fanget I et brev til sin moder skrev han: Il ne m'est demeuré que l'honneur et la vie qui est sauvé, der senere forskønnedes til Tout est perdu, fors l'honneur). Efter ét års fangenskab i Madrid kom han fri mod at opgive alle krav på Italien og afstå Burgund, hvilket sidste land han dog alligevel beholdt. Stiftede 1526 sammen med pave Clemens VIII og Henrik VIII af England »den hellige liga« mod Karl V, men opnåede intet derved, så lidt som i flere senere krige mod Karl V. — Frans søgte i den indre styrelse, rådet af sin moder, Montmorency o.a., at gøre den kongelige absolutisme gældende, dog uden varigt resultat. Hans finansstyrelse var trykkede, hans eget liv lunefuldt, udsvævende og ødselt. Interesseret for humanistisk dannelse og renæssancekunst (købte bl.a. Michel Angelos »Slaver«, Lionardo da Vincis »Mona Lisa«, indkaldte Lionardo, Andrea del Sarto, Benv. Cellini o.fl., byggede Chambord, Chenonceaux, Fontainebleau o.fl. slotte, grundlagde Collège de France). Overfor protestanterne, der til dels støttedes af hans søster Margrete af Navarra, var han først tolerant, senere hård. (HK4/1922)