Marignano
Italien
Lige som sine forgængere – Charles
VIII og Louis
XII – sendte Francis
I en fransk hær over Alperne ind i det nordlige Italien. Samlet
imod ham var pave Leo
X, Maximilian
I af Det tysk-romerske Rige, Ferdinand
af Spanien og Neapel, de schweiziske kantoner, Milano og Firenze. Men
kun schweizerne sendte en styrke, omkring 25.000 mand, i felten stor nok
til at udfordre den franske styrke af lignende størrelse.
De to fjendtligsindede hære mødts ved Marignano
(Melegnano), 16 km sydøst for Milano, den 15. september 1515. Schweizerne
marcherede frem til angreb i deres sædvanlige tre echeloner af pikenerer.
Men deres ubesindige mod viste sig de franske kanoner, som rev gabende
huller i de schweiziske rækker, underlegen, mens Francis selv anførte
et voldsomt kavalerimodangreb. Schweizerne blev slået tilbage, kun
for at regruppere sig og genoptage deres angreb igen og igen. Ved midnatstid
aftog slaget, kun for at blive genoptaget ved daggry. Endeligt efter 28
timers dødbringende kamp trak de hidtil uovervindelige schweizere
deres sidste 3.000 mand fra den ligdækkede slagmark. Kanoner og
forskansede hagebøsseskytter havde tydeligt overgået pikenerer
og hellebardister. Selv sejrherrerne mistede en tredjedel af deres styrke.
For hans tapperhed på slagmarken blev Duc Charles
de Bourbon udnævnt til Constable af Frankrig. Dette var det
sidste slag mellem franske og schweiziske tropper indtil de Franske Revolutionskrige.
Franskmændene genvandt Milano, mens både
pavedømmet og Det tysk-romerske Rige gik med til fredsbetingelser.
Men syv år senere blussede krigen i Italien igen op.
