Elisabeth Petrovna

Regerende russisk zaritsa. Var den yngste datter af Peter 1. og Katarina. Hun blev kejserinde af Rusland ved et kup i 1741, hvor hun fordrev den ét år gamle Ivan 6., der siden sad som statsfange til sin død i 1764. Elisabeth var høj af vækst, meget smuk, og en dristig rytterske. Hun havde et muntert og indtagende væsen, og var meget usnoppet i sit valg af elskere.

• Maastricht III, 1748
• Lobositz, 1756
• Gross-Jägersdorf, 1757
• Zorndorf, 1758
• Kay, 1759
• Kunersdorf, 1759
• Liegnitz II, 1760
• Burkersdorf, 1762

Kejserinde af Rusland, datter af Peter d. Store og Katharina I. Da den umyndige Ivan IV efter Annas død 1740 besteg tronen, dannede Elisabeth en sammensværgelse og lokkede samtidig Sverige til angrebet på Rusland 1741. Under dette svang hun sig ved garderegimenternes bistand op til landets herskerinde, lod zaren og hans moder fængsle og en mængde deportere (6. december). Med Sverige sluttedes fred i Åbo. Elisabeth var fransk-påvirket, ret imponerende og ikke uden ynde, men samtidig bigot og meget sanselig. Efter at franskmanden Lestocq var falden i unåde, var Bestusjev den mægtigste blandt yndlingene. Selv interesserede hun sig ikke stort for regeringsbyrden og greb kun af og til ind efter lune, f.eks. i 7årskrigen mod Frederik II af Preussen, som hun inderlig hadede. Rusland led under ynglingeregimentet. Oprettelsen af universiteter i Moskva og kunstakademiet i Petrograd hører til de mest fortjentfulde af Elisabeths handlinger. (HK3/1922)