Det nederlag som en underordnet led ved Landeshut i juni 1760 fik Frederick II, den Store, til at marchere sin preussiske hær ind i Schlesien. Han nåede Liegnitz (Legnica) den 15. august, men her var hans hær på 30.000 mand næsten omringet af omkring 90.000 tropper, bestående af en hær af russere (kejserinde Elizabeth) og to østrigske hære fra Det tysk-romerske Rige (Maria Theresia). Preusserne, som var udmattede af den hårde march og manglede forsyninger, forsøgte at slippe væk mod nord om natten den 15. august. I mørket ramlede de mod en østrigsk hær under baron Gideon von Laudon. I et voldsomt håndgemæng slog Fredericks mænd den østrigske kolonne i stumper og stykker, og påførte dem 10.000 tab og erobrede 82 kanoner. Den preussiske konge genoptog sin retræte uantastet sin sine fjender. Men mens Frederick fortsat var i Schlesien blev Berlin angrebet af kosakker og nedbrændt, i perioden 9.-12. oktober. Frederick skyndte sig nordpå men drejede til venstre mod Torgau da han erfarede at de østrigske hovedstyrker konvergerede der.