Edward I
Konge af England 1272-1307; søn af Henry 3. Deltog som tronfølger i de forvirrede magtkampe, der skyldtes faderens svage styre; besejrede og dræbte Simon de Montfort 1265. På korstog 1270-72. Vandt som konge tilnavnet »Englands Justinian« ved sin gode lovgivning og effektive administration, som også udstraktes til hans sydfranske hertugdømme, der dog mindskedes i hans tid. Undertvang Wales og gav sin søn titlten prins af Wales. Hans indblanding i skotske forhold førte i hans tid og århundreder fremover til forbitrede krige. (LM) Død 7. juli 1307 ved Burgh-by-Sands.
- Northampton I, 1264
- Rochester III, 1264
- Lewes, 1264
- Evesham, 1265
- Axholme, 1265
- Kenilworth, 1265-66
- Chesterfield, 1266
- Ely II, 1266-67
- Radnor, 1282
- Berwick upon Tweed, 1296
- Dunbar I, 1296
- Stirling Bridge, 1297
- Falkirk I, 1298
- Methven, 1306
- Loudon Hill, 1307
- Bannockburn, 1314
Edvard I (1239-1307, konge i England 1272-1307, søn af Henrik III, var en energisk og dygtig regent. Som kronprins slog han de oprørske baroner og fældede Simon af Montfort ved Evesham 1265, foretog derpå et korstog mod Acre (1271-72) og vendte 1274 tilbage til England. Da fyrsten i Wales, Llewelyn, ikke ville hylde Edvard, angreb denne ham, og efter Llewelyns fald 1283 blev Wales forenet med England. Da den kennethske kongestamme i Skotland uddøde, valgtes Edvard til dommer i striden mellem tronprætendenterne; Edvard tilkendte John Baliol kronen, imod at han aflagde lensed til Edvard. Baliol gjorde senere oprør, men blev slået ved Dunbar 1296, og Edvard indsatte en engelsk statholder i Skotland. Et nyt oprør rejstes af William Wallace, men han blev slået ved Falkirk 1298 og henrettet 1305, hvorpå opstanden fortsattes af Robert Bruce. Pga. af sine mange krige var Edvard ofte i pengenød, og 1297 lovde han derfor, ikke at opkræve skat uden hele rigets (dvs. parlamentets) samtykke; til dette indkaldte Edvard også commoners og lagde derved grunden til Underhuset. Edvard regerede ofte hårdt og vilkårligt, men forbedrede retsplejen og udviklede det lokale selvstyre, han er derfor kaldt »Englands Justinian«. (HK3/1921)