Falkirk I

Skotland

Engelsk-skotske Krige, 1298

Efter det knusende engelske nederlag ved Stirling Bridge, vendte Edward I hele sin opmærksomhed til krigen mod Skotland. Men først måtte han slutte det spændte forhold til Frankrigs Filip IV. Dette gjorde han ved at gifte sig med kongens søster Margaret og forlove sin egen søn, den kommende Edward II, med kongens datter Isabella. Edward gik derpå personligt i felten mod Sir William Wallace, som kommanderede skotterne. Den engelske hær marcherede ind i grevskabet Stirling, scenen for katastrofen i 1297, og mødte Wallace's styrke ved Falkirk den 22. juli.
   Skotterne havde indtaget en stærk defensiv stilling opbygget omkring fire solide cirkler (schiltrons) af spydkæmpere – de havde kun lidt kavaleri og få bueskytter. Edwards pansrede riddere angreb det skotske infanteri, men blev kastet tilbage af de massive spydspidser. Derpå førte Edward sine walisiske bueskytter frem. Deres byger af pile fra langbuer fra klods hold skår huller i de skotske rækker. Ridderne angreb ind i disse åbninger og slagtede hurtigt skotterne med lanser og sværd. Wallace og nogle få overlevende søgte tilflugt i tætte skove. Edwards mænd forfulgte ubønhørligt rebellerne. Wallace selv blev til sidst taget til fange ved Glasgow i 1305. Han blev hængt, trukket og sønderlemmet ved Tyburn. Skotland blev underlagt den engelske krone, men folket forblev overvunden. Robert VIII (kaldet »the Bruce«; senere Robert I af Skotland) samlede sine landsmænd og fortsatte krigen.