Methven
Skotland

Engelsk-skotske Krige, 1306 25.08.16

Robert VIII (kaldet »the Bruce« havde kun taget en lille eller ingen offentlig andel i Sir William Wallaces guerillakrigsførelse mod de engelske styrker under Edward I. Men efter tilfangetagelsen og henrettelsen af Wallace i 1305, påtog »the Bruce« sig ledelsen over den skotske nationalistiske bevægelse. Han fik sig selv kronet ved Scone som Robert I i 1306. Den rasende Edward sendte en engelsk hær ind i grevskabet Perth i det centrale Skotland. Ved Methven, nordvest for Perth, slog englænderne Bruces lille bande af rebeller på flugt den 19. juni. Bruce flygtede til øen Rathlin ud for Irlands kyst. Men efter sigende at være blevet ansporet ved at have set en edderkops ihærdighed under bygningen af en spindelvæv, vendte han tilbage i begyndelsen af året efter for at genoptage krigen.