De royalistiske styrker under Henry III og prins Edward (senere Edward I) modtog deres første tilbageslag i krigen da de ikke var i stand til at erobre Cinque Ports i maj 1264. Derefter trak de sig tilbage til Lewes, nær Sussex' kyst. Fra London marcherede de oprørske baroner Simon de Montford (jarl af Leicester) og Gilbert de Clare (jarl af Gloucester) til angreb. Montfortianerne gjorde holdt 14 km nord for Lewes og tilbød at forhandle om fredsbetingelser. Da kongen nægtede, nærmede rebellerne sig højdedraget nordvest for den royalistiske lejr om natten den 13. maj. Den følgende dag angreb Henrys tropper rebellerne. Prins Edwards riddere gennemtrængte midten af baronernes linjer, men fandt sig derpå omringet af begge fløje af Montforts pansrede kavaleri. De udmanøvrerede royalister blev overmandet. Inden de overlevende kunne slippe væk fra slagmarken, var Henry, hans broder Richard og Edward alle blevet taget til fange. Kong Henry gik med til indrømmelser som sikrede hans løsladelse, men Montford og ikke tronen stod nu som den største magt i England.