Næsten lige efter at Edward I af England havde udråbt sig selv til konge af Skotland, strømmede en stærk nationalistisk ånd gennem den nordlige nation. En lovløs ridder, Sir William Wallace, samlede en gruppe af skotter mod sydvest og begyndte en række overfald mod de engelske besættelsesstyrker. Edward, som havde travlt med at bekrige Frankrig, gav jarlen af Surrey til opgave at slå opstanden ned. Surrey modtog overgivelsen af en rebelstyrke ved Irvine i juli, men Wallace og Andrew af Moray fortsatte deres hærgen i det centrale Skotland. Surrey marcherede mod rebellerne ved Stirling med en stor styrke. Uforsigtigt beordrede han sin hær til at krydse den lange, smalle bro over Forth-floden, nær Cambuskenneth-klostret, den 11. september. Wallace, som iagttog operationen fra et baghold, ventede indtil omkring 5.000 englændere havde krydset over floden og Stirling Bridge var overfyldt med tropper. Derefter faldt han over fortroppen med sin fulde styrke og udslettede hele brohovedet. Resten af den engelske hær faldt tilbage og evakuerede størstedelen af Skotland, så langt sydpå som til Tweed, da det blev tæt forfulgt. Edward måtte begyndte sin erobring helt forfra.