Historie: I oldtiden navnet på det af gallerne (se kelter) beboede land, dvs. det nuværende Frankrig, Belgien, det meste af Schweiz, de vest og syd for Rhinen liggende dele af Tyskland og Holland samt det nuværende Nord-Italien indtil Rubico (s.d.). Nord-Italien kaldtes Gallia Cisalpina, det nuværende Frankrig Gallia Transalpina.
1) Det cisalpinske Gallien var tidligere beboet af etruskerne (s.d.), men ca. 400 trængte gallere ind, fortrængte omtrent helt etruskerne og satte sig fast i landet. Foruden enkelte etruskiske kolonier fandtes der i det cisalpinske Gallien også veneter og ligurer (s.d.). De vigtigste galliske stammer var insubrerne, cenomanerne, bojerne og senonerne. Flere stammer fra cisalpinske Gallien hjalp samniterne og etrukerne mod romerne; disse angreb derfor efter den første puniske krig det cisalpinske Gallien og erobrede det i årene 225-222 f.kr. og søgte at sikre besiddelsen deraf ved at anlægge kolonier (Placentia og Cremona) og landeveje, der muliggjorde hurtige marcher af hærene. Da Hannibal faldt ind i Nord-Italien 218, sluttede det cisalpinske Gallien sig til ham og støttede ham kraftigt, og først efter den anden puniske krigs afslutning fik romerne sikret sig det cisalpinske Gallien (193-91). Landet blev hurtigt romaniseret, og indbyggerne syd for Po fik romersk borgerret 89 f.Kr., hele det cisalpinske Gallien fik romersk orgerret af Cæsar 49 f.Kr., bekræftet senere af Octavian. I kejsertiden var det cisalpinske Gallien Italiens mest blomstrende landsdel, og allerede før de tid stod dets åndelige kultur hæjt; Catullus, Vergilius og Livius stammede herfra.
2) Det transalpinske Gallien deltes i det belgiske mod nord, det keltiske i midten (over Seine og Loire) og Aquitanien mod syd (mellem Garonne og Pyrenæerne). Landet var allerede i oldtiden frugtbart og veldyrket, floderne g gode veje fremmede handelen. Hovednæringsveje var agerbrug og kvægavl, mod syd dyrkedes oliventræer og vin. Fra bjergene fik man guld, slv, jern og bly. Klimaet var mere regnfuldt end nu pga. store skove.
+++(HK4/1922) |
|