Sambre-floden
Frankrig

I vinteren 58-57 f.Kr. udhvilede og forstærkede Julius Cæsar sin romerske hær i Burgund. Om foråret marcherede han mod nordvest med otte legioner for at prøve at slå den belgiske konføderation af galliske stammer ned. Langs med Aisne-floden modtog Cæsar suessionerne og bellovaciernes overgivelse uden kamp. Men længere mod nord stod nerviierne i spidsen for en stammekoalition, som var fast besluttet på at bekæmpe den romerske fremrykning. Cæsar slog lejr på den nærmeste side af Sambre. Han sendte sit kavaleri over floden for at udforske den fjendtlige position. Gallerne jog hurtigt de romerske ryttere på flugt og strømmede derpå over Sambre for at angribe hovedstyrken af legionærer. I en voldsom kamp mand-mod mand kastede den romerske venstre fløj og midte angriberne tilbage. Men til højre blev to romerske legioner (den 7. og 12.) omringet og stod i fare for tilintetgørelse. Derpå red Cæsar ud foran linjen og tog personligt ledelsen med slaget. Denne handling samlede romerne. Et modangreb brød fjendens linjer og sendte dem tilbage tværs over floden. Af omkring 50.000 gallere som indledte angrebet overlevede kun lidt mere end 500.
   En anden stamme, aduatucierne, var rykket mod vest fra Rhinen for at forstærke nerviierne. Cæsar vendte nu sine legioner mod denne gruppe. Nær det nuværende Namur tilbød aduatucierne en faldt overgivelse. Romerne opdagede tricket, dræbte 4.000 og solgte yderligere tusinder til slaveri. Derpå etablerede Cæsar vinterkvarter langs med Loire mellem hvad det nuværende Orleans og Angers.

• Vesontio
• Morbihan-bugten
• Gallerkrigene