Augustus (egl. Gaius Julius Caesar Octavianus)

63-27-14 f.Kr. 09.11.14

Den første romerske kejser, søn af C. Octavius og Atia, en søsterdatter af Cæsar. Oprindeligt hed han C. Octavius, senere da han blev adopteret af Cæsar, fik han navnet C. Julius Cæsar Octavianus, 27 f.Kr. fik han af senatet og folket æresnavnet Augustus. Octavian fik en udmærket opdragelse under Cæsars overopsyn. Han opholdt sig i Grækenland, da han 44 fik efterretningen om sin adoptivfaders mord, og rejste så straks til Italien for at tiltræde den arv, Cæsar havde efterladt ham, men Antonius forholdt ham den. Octavian søgte nu at vinde folket for sig ved af sine egne midler at udbetale legater, som Cæsar havde stiftet; samtidig sluttede han sig til senatspartiet, til hvilket Cicero (s.d.) stærkt anbefalede ham. Senatet sendte ham da med prætorrang under konsulernes overkommando mod Antonius. Octavian slog Antonius 43, og da begge konsuler døde, var han hærens eneanfører, han gik da mod Rom og tiltvang sig konsulatet. Da han igen var gået mod Antonius, mødtes de til en forhandling og forsonedes der; samtidig sluttede de med Lepidus det andet Triumvirat, hvorved de sikrede sig magten over staten i fem år (senere forlænget). Først henrettede de nu en mængde modstandere, bl.a. Cicero; derefter gik Octavian og Antonius mod Brutus og Cassius; slag ved Filippi (s.d.). Antonius gik derpå til østen for at ordne forholdene der; Octavian gik til Italien, hvor han belønnede sine soldater ved rige ageruddelinger. — Triumvirerne delte nu Romerriget imellem sig, således at Antonius fik Østen, Lepidus Afrika, Octavius resten af de vestlige provinser. Snart blev dog Lepidus skubbet til side, og de to magthavere stod alene over for hinanden. Længe ulmede fjentlighederne imellem dem, men Octavia, Octavius' søster, der havde ægtet Antonius, hindrede, at det kom til krig. Men da Antonius ved sit forhold til Kleopatra (s.d.) mistede al sympati i Rom, var krigen uundgåelig. Octavius satte igennem, at Antonius blev afsat fra sin stilling, at der erklæredes Kleopatra krig. 2. september 31 stod det afgørende søslag ved Aktion ved den ambrakiske bugt (nu Artabugten); Kleopatra flygtede, og uden anden anledning opgav da Antonius kampen og flygtede med til Alexandria, hvor han og senere Kleopatra 30 dræbte sig selv. 29 fejrede Octavius en glimrende triumf i Rom. – Fra nu af til sin død var Octavius eneherre over Romerriget. han lod sig dog ikke udnævne til hersker, bevarede tværtimod alle republikkens former, men søgte at samle al magt hos sig. Han nedlagde 27 sin tidligere triumvirmyndighed og fik da hædersnavnet Augustus. I de følgende år herskede han som konsul, men styrede tillige farlige provinser og havde derved hæren til sin rådighed (han var imperator, s.d.). Senere opgav han konsulatet, men lod sig 23 udnævne til tribun på livstid, hvilket gjorde ham ukrænkelig. Han fik tillige indflydelse på valgene af embedsmænd og derved på senatets sammensætning. Endelig skaffede han sig også indflydelse på retsvlæsenet. – Som hersker sørgede Augustus først for finansvæseet og hærens organisation; fremdeles styrede han provinserne glimrende og sikrede dem gode forhold og statskassen faste indtægter; navnlig vigtig er hans organisation af Gallien. For Rom sørgede han ved at genopbygge stoe dele, der var ødelagte i borgerkrigene. De sædelige forhold søgte han at forbedre ved flere love, dog næppe med stort resultat. Litteraturen blomstrede under ham (Vergilius, Horatius, Livius). Han førte kun forholdsvis mindre krige, da han ikke ville udvide grænserne; Agrippa betvang oprør i Spanien, Tiberius og Drusus sikrede Rphin- og Donaugrænsen. – Augustus var gidt med Livia (s.d.), der i et tidligere ægteskab havde sønnerne Tiberius og Drusus; Agustus' datter Julia (s.d.) voldte ham store sørger; i sine sidste år adopterede han, da hans dattersønner var døde, Tiberius. Augustus døde i Nola. Han var en kedeli+++(HK1/1920)

 3-4, 244,, , .291,