Indien | Dassault Rafale EH/DH
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Western Air Command | ||||
7 Wing | 17 Squadron Golden Arrows | Ambala AFS | Rafale EH/DH (14) | - |
Eastern Air Command | ||||
16 Wing | 101 Squadron Falcons | Hashimara AFS | Rafale EH/DH (5) | dannet 7/2021 |
AFM 7/09 : Dassault Rafale er blevet elimineret i det indiske luftvåbens MMRCA-konkurrence (Medium Multi-Role Combat Aircraft) for 126 nye kampfly april 2009. Typen har ikke kunnet møde luftvåbnts tekniske krav. De tilbageværende finalister er Boeing F-18IN Super Hornet, Eurofighter Typhoon, Lockheed Martin F-16IN Advanced Block 50, MiG-35 og Saab Next-Generation Gripen. F-16IN og F-18IN menes at være favoritter. Fysiske test i Indien forventes at begynde om 3 måneder og vil omfatte operationer i bjergene i Leh, Rajasthan-ørkenen og i den fugtige sydlige del af landet.
AFM 4/15 : Tre år efter at Dassault Rafale blev valgt som vinder af det indiske luftvåbens konkurrence for 126 middeltunge multirolle kampfly (MMRCA) 31/1/2012, er der endnu ikke blevet indgået en kontrakt. Den indiske forsvarsminister oplyste 14/2/2015, at en beslutning vil blive truffet efter marts 2015, idet man afventede en rapport fra kontraktsforhandlingskomitéen. De første 18 fly forventes at blive produceret af Dassault til levering 36 måneder efter kontraktindgåelse, mens de sidste 108 fly skal samles under licens af Hindustan Aeronautics Ltd. ved Bangalore. Yderligere 80 fly forventes bestilt senere. Den første eskadrille med Rafale fly kan dannes 3 år efter aftaleindgåelse, efterfulgt af de næste enheder i løbet af 5-6 år.
AFM 6/15 : Indiens preminister fremlagde 10/4/2015 planer om at anskaffe 36 Dassault Rafale for at imødekomme luftvåbnets påtrængende behov for nye kampfly. Frankrigs premierminister rejste til Indien 6/5/2015 for at få aftalen på plads. Flyene vil blive leveret i løbet af 2 år. De 2 lande har i de sidste 3 år ført intensive forhandlinger om anskaffelsen af i alt 126 Rafale fly til det indiske luftvåben som del af MMRCA-programmet (Medium Multi-Role Combat Aircraft). Men da man endnu ikke er nået til enighed, besluttede Indien at anskaffe et mindre antal fly direkte fra producenten. Ifølge MMRCA-forslag skulle de første 18 fly leveres direkte fra Dassault, mens de sidste 108 skulle samles lokalt i Indien.
AFM 7/15 : Den indiske forsvarsminister antyder 31/5/2015, at Indien sandsynligvis ikke vil anskaffe yderligere Dassault Rafale kampfly ud over de 36 allerede bestilte fly. De oprindelige planer om levering af 126 fly anses for økonomisk urentable. Dassault var blevet valgt som vinder af konkurrence om nye kampfly til luftvåbnet for 3 år siden, men trods langvarige forhandlinger er der endnu ikke blevet indgået af konttrakt. Den 10/4/2015 meddelte forsvarsministeriet, at 36 Rafale kampfly vil blive anskaffet direkte fra leverandøren. Den nye aftale forventes at være på plads i løbet af 3 måneder.
FG 5/8/15 : Indien har officielt afsluttet sit Medium Multi Role Combat Aircraft (MMRCA) program med tilbagkaldelsen af anmodning om anskaffelse af 126 nye kampfly til luftvåbnet. Konkurrencen var blevet vundet af Dassault Rafale i 2012 og omfattede lokal produktion af et stort antal fly. Aflysningen af udbudsrunden fra 2007 havde været ventet, efter at den indiske premierminister april 2015 meddelte, at Indien kun ville bestille 36 Rafale fly. Disse skal produceres i Frankrig til levering hurtigst muligt, men en kontraktdato kendes endnu ikke. Der er dog mulighed for, at yderligere fly vil blive bestilt på et senere tidspunkt, hvor en del af produktionen muligvis vil blive flyttet til Indien. Det indiske luftvåben vil være reduceret til 32 kampeskadriller ved udgangen af 2015, 10 færre end den godkendte styrke og 13 færre end de ønskede 45 eskadriller.
FG 23/6/16 : Den indiske regering er i den sidste fase af en proces, som kunne føre til kontrakt for 36 Dassault Rafale kampfly til luftvåbnet. Forhandlinger mellem en delegation fra det indiske forsvarsministerium og Frankrig om kontraktens endelige betingelser er nu blevet afsluttet. Rapporten vil herefter blive fremsendt til den indiske regering, som skal bruge 4-5 uger for at nå en konklusion om aftalens endelige detaljer. Indien ønsker desuden at anskaffe nye en- og tomotorede kampfly, som skal produceres lokalt. Den tomotorede type kunne omfatte yderligere omkring 90 Rafale fly i fremtiden. Andre kandidater til disse ordrer omfatter Saab Gripen E, Lockheed Martin F-16V og Boeing F/A-18E/F Super Hornet.
AFM 11/18 : Et Rafale kampfly udstyret med forbedringer specifikke for Indien har indledt testflyvninger i Frankrig. Flyet, som er et 17 år gammelt Rafale B testeksemplar, indledte sine flyvninger ved Base Aérienne 125 Istres-Le Tubé med det nye udstyr i aug. 2018. I alt 14 indisk-specifikke modifikationer vil blive inkorporeret i de 36 Rafale kampfly på bestilling til det indiske luftvåben. Omfatter displays i pilothjelmen, måludpegningssystemer, radarvarslingsmodtagere, trukne decoy-systemer, jammers mv. Det første eksemplar af de nye fly til Indien vil efter planen foretage sin første flyvning okt. 2018.
AFM 9/19 : Det første af i alt 36 Rafale kampfly [Rafale D # RB001] til det indiske luftvåben foretog sin første flyvning ved Bordeaux-Mérignac, Frankrig 17/7/2019. Det første parti på 18 Rafale fly vil efter planen blive leveret til 17 Squadron Golden Arrows ved Ambala Air Force Station fra sept. 2019.
FG 8/10/19 : Indien har modtaget sine første 4 Dassault Rafale kampfly efter en årtier lang anskaffelsesproces af nye kampfly til det indiske luftvåben. Flyene blev overdraget til den indiske forsvarsminister under en ceremoni ved Dassaults produktionsfaciliteter ved Marignac i nærheden af Bordeaux i den sydvestlige del af Frankrig. Er del af ordre for i alt 36 fly indgået 2016 kort tid efter aflysningen af MMRCA-konkurrencen (Medium Multi-Role Combat Aircraft). Indien ønskede at forstærke det faldende antal jagerenheder, som var faldet til 33 eskadriller sammenlignet med den autoriserede styrke på 42,5 eskadrille. Selvom Rafale ligeledes var vinderen af MMRCA-konkurrencen for 126 nye kampfly, brød forhandlingerne sammen efter 3 år pga. uenighed om produktion, intellektuel ejendom samt om Dassault eller Hindustan Aeronautics (HAL), som skulle bygge 108 eksemplarer lokalt, ville være ansvarlig for kvaliteten de lokalt samlede kampfly. Dassault har samarbejdet med det indiske luftvåben siden 1953. I 2018 indledte det indiske forsvarsministerium en ny informationsrunde for 110 nye kampfly med deltagelse af Lockheed Martin F-16V (med betegnelsen F-21), Boeing F/A-18E/F Super Hornet, Saab Gripen E/F samt Eurofighter Typhoon. Desuden har den indiske flåde behov for 57 kampfly til operationer ombord på hangarskibe, mens udviklingsarbejdet af nationale typer som HAL Tejas og Advanced medium Combat Aircraft fortsætter.
AFM 12/19 : Det første Rafale kampfly [tosædet Rafale DH RB001] til det indiske luftvåben blev formelt overdraget til den indiske regering under en ceremoni ved Dassault Aviation's faciliteter ved Bordeaux-Mérignac 8/10/2019. De 3 næste eksemplarer forventes leveret samme måned. Overdragelsen kommer 3 år efter indgåelse af en kontrakt for 36 Rafale fly til luftvåbnet. De første 4 fly vil indledningsvist forblive i Frankrig for testflyvninger ved Istres samt træning af instruktørpiloter fra det indiske luftvåben. Kontrakten omfatter 28 ensædede Rafale EH samt 8 tosædede Rafale DH fly. Den første Rafale DH model foretog sin jomfruflyvning 30/10/2018, efterfulgt af det andet fly 17/7/2019. No 17 Squadron ved Ambala AFS vil efter planen modtage de første 7 Rafale fly omkring april og maj 2020. Samtlige 36 eksemplarer forventes at blive leveret frem til 2022, på hvilket tidspunkt No 1 Squadron vil være blevet gendannet ved Hashimara AFS som det indiske luftvåbens anden eskadrille med denne flytype.
FG 22/7/20 : Det indiske luftvåben vil tage sine første 5 Dassault Rafale kampfly i tjeneste ved Ambala Air Force Station 29/7/2020, efter typens forestående ankomst.
AFM 9/20 : Leveringen af Rafale F3-R kampfly til det indiske luftvåben begyndte 27/7/2020, hvor de første 5 eksemplarer (3 ensædede og 2 tosædede varianter) forlod Dassault's produktionsfaciliteter ved Marignac, Frankrig. Flyene ankom til AFS Ambala, Indien 29/7/2020 efter et planlagt stop ved Al Dhafra luftbasen i de Forenede Arabiske Emirater. Flyene blev under leveringsflyvningen optanket af 2 A330 MRTT Phénix fly fra det franske luftvåben samt Il-78 fly fra det indiske luftvåben. Indien bestilte i alt 36 Rafale kampfly 23/9/2016, hvoraf 10 stk. er blevet modtaget. Af disse bliver 5 stk. brugt til træning i Frankrig, mens de sidste 26 eksemplarer vil blive leveret frem til udgangen af 2021. Ambala er base for 17 Squaderon Golden Arrows, som var blevet opløst i 2016; blev gendannet for Rafale flyene 11/9/2019. Eskadrillen blev oprindeligt dannet i 1951 med Mikoyan-Gurevich MiG-21M jagerfly. En anden Rafale eskadrille vil blive dannet ved AFS Hashimara i Vestbengalen. En induktionsceremoni for de nye fly er planlagt til anden halvdel af aug. 2020.
AFM 10/20 : Det første parti på 5 Dassault Aviation Rafale F3-R kampfly (3 ensædede og 2 tosædede eksemplarer) landede ved Ambala Air Force Station (AFS), Indien 29/7/2020. Dette markerede, at en ny type kampfly er kommet i tjeneste ved det indiske luftvåben (IAF). Basen huser 17 Squadron Golden Arrows, som var blevet reaktiveret sept. 2019 for at indstille til Rafale fly. Flyene havde forladt Dassault Aviation's faciliteter ved Merignac, Frankrig 27/7/2020 og mellemlandede ved Al Dhafra Air Base, Forenede Arabiske Emirater. Leveringsflyvningen blev støttet af 2 A330 Phoenix MRTT-tankfly fra det franske luftvåben samt Il-78 Midas tankfly fra det indiske luftvåben. Piloter og teknikere fra det indiske luftvåben har modtaget omfattende træning på flytypen samt de tilhørende avancerede våbensystemer. Det indiske luftvåbens anden Rafale eskadrille bliver stationeret ved AFS Hasimara i Vestbengalen Luftvåbnet har desperat forsøgt at stoppe nedgangen i sin flåde af kampfly, som forventes at falde til sit laveste niveau på 25 eskadriller i 2022. IAF nuværende beholdning af kampfly omfatter Sukhoi Su-30MKI, Mirage 2000TI Vajra, MiG-29UPG, Jaguar og MiG-21 Bison fly sammen med en enkelt eskadrille med LCA Tejas kampfly i den sydlige del af landet. Indien har modtaget i alt 10 Rafale fly, selvom 5 af disse vil forblive i Frankrig for træningsformål. De resterende 26 stk. på bestilling vil efter planen blive leveret frem til udgangen af 2021 (oprindeligt april 2022). Dassaualt havde gennemført leveringen af 7 Rafale eksportmodeller frem til 30/6/2020, mens ydelrigere 6 stk. vil blive overdraget senere i 2020 (i alt 13 stk. til Indien og Qatar). De udestående ordrebøger omfatter nu 40 fly. Yderligere grupper af personel fra IAF vil fortsætte træningen ved Dassault i Frankrig frem til april 2021. Vil efter planen omfatte 27 piloter, 146 teknikere og 2 ingeniører. Dassault har desuden tilbudt avanceret træning for 3 piloter, 1 ingeniør og 6 teknikere. I alt 36 Rafale fly blev bestilt som del af en aftale mellem de to landes regeringer indgået 23/9/2016. Den indiske aftale for Rafale fly er del i 2 komponenter, hvor Dassault Aviation har ansvaret for Aircraft Package Supply Protocol (APSP) og MBDA for Weapons Package Supply Protocol Snecma og Sagem (begge selskaber under Safran Group) samt Thales er andre franske selskaber med betydelig deltagelse. Aftalen omfattede foruden fly en foreløbig våbenpakke, vedligeholdelsesstøtte, simulatorer, træning samt tilhørende udstyr. Desuden har Indien bestilt 12 reservemotorer. Den statsejede indiske flyproducent Hindustan Aeronautics Limited (HAL) spiller ingen rolle i den nuværende aftale for Rafale kampfly. Våbenpakke omfatter MBDA Meteor langtrækkende BVR (beyond-visual-range) luft-til-luft missiler (BVRAAM); MICA luft-til-luft missiler samt fransk-britiske SCALP-EG krydsermissiler. Desuden kan flybomber forsynes med sigtemidler, som gør dem i stand til at ramme mobile mål fra en afstand på 50 km. Indien har desuden planer om at integrere israelske Spice præcisionsstyrede bomber.
www 30/3/21 : Det indiske luftvåben vil modtage yderligere mindst 10 nye Rafale kampfly i løbet af den næste måneds tid, hvilket vil føre til dannelsen af den anden eskadrille. 11 Rafale fly er allerede i tjeneste ved 17 Squadron, Ambala. De første 3 nye Rafale fly forventes at ankomme til Indien i løbet af de næste 2-3 dage, efterfulgt af 7-8 flere kampfly og kamptrænere i anden halvdel af april 2021. De første eksemplarer var blevet overdraget juli-aug. 2021 og var kort tid efter i operationel tjeneste. Har bl.a. gennemført patruljer på grænsen til Kina i Ladakh og andre fronter under konfrontation med Kina. Den anden eskadrille bliver dannet ved Hashimara. Indien bestilte i alt 36 Rafale kampfly fra Frankrig sept. 2016 og ved udgangen af april 2021 vil mere end 50 procent af disse være ankommet til Indien. Landet vil efterfølgende indgå kontrakt for 114 multirolle kampfly sammen med indenlandsk designede Advanced Medium Combat Aircraft kampfly med stealth-egenskaber. I alt 7 eskadriller vil tilsluttet sig luftvåbnet over de næste 15-20 år. Det første parti af Rafale kampfly kom formelt i tjeneste sept. 2020, mens den anden gruppe af fly ankom til Indien nov. 2020. De tomotorede Rafale fly kan udføre en lang række forskellige opgaver, inkl. angreb mod sømål, luftforsvar og luftoverlegenhed, rekognoscering og nukleare afskrækkelsesangreb. Typen medfører langtrækkende Meteor luft-til-luft missiler, hvilket giver flyene en fordel over deres kinesiske og pakistanske rivaler. Anden bevæbning omfatter Hammer missiler til angreb på jorden.
SCN 22/4/21 : Yderligere 3 Dassault Rafale kampfly til det indiske luftvåben ankom til indien 21/4/2021. Ifølge planen skulle i alt 4 Rafale modeller være leveret [3 ensædede Rafale EH versioner (BS012, BS013 og BS014) samt en tosædet Rafale DH model (RB002)] som del af det femte parti, men sidstnævnte fik tekniske problemer inden takeoff fra Dassault ved Bordeaux/Merignac, Frankrig. Leveringen af det nye parti vil gøre det muligt for luftvåbnet at danne den anden eskadrille med 18 Rafale fly. Den nye eskadrille, 101 Squadron Falcons, vil blive stationeret ved Jalpaguiri/Hashimara AFS, Vestbengalen. Den første Rafale enhed er 17 Squadron Golden Arrows ved Ambala AFS.
AFM 6/21 : Yderligere 2 partier af Dassault Rafale kampfly til det indiske luftvåben er blevet overført til Indien. Det femte og seneste parti, som omfattede 3 ensædede Rafale EH fly [BS012, BS013 og BS014] blev fløjet direkte fra Bordeaux-Mérignac, Frankrig til Indien 21/4/2021, støttet af A330 MRTT tankfly fra det franske luft- og rumvåben og de Forenede Arabiske Emirater. Forinden havde det fjerde parti, som ligeledes omfattede 3 ensædede fly [BS008, BS009 og BS010] fulgt samme rute 31/3/2021. Disse leveringer har bragt det samlede antal leveringer til det indiske luftvåben til 17 fly, inkl. 14 Rafale EH og 3 tosædede Rafale DH modeller.
AFM 9/21 : En ny Rafale enhed ved det indiske luftvåben, 101 Squadron Falcons ved Eastern Air Command's Air Force Station (AFS) Hashimara i Vestbengalen, tog formelt de første 5 Dassault Rafale kampfly i tjeneste under ceremoni på basen 28/7/2021. Eskadrillen, som er underlagt 16 Wing, vil modtage yderligere 13 Rafale kampfly, som forventes at blive leveret primo 2022. No 101 Squadron er det indiske luftvåbens anden Rafale enhed efter Western Air Command's 17 Squadron Golden Arrows ved AFS Ambala. No 101 Squadron, som oprindeligt var blevet dannet 1/5/1949, opererede med MiG-21M jagerfly ved AFS Adampur, indtil eskadrillen blev opløst jan. 2011.
SCW 3/1/22 : Den indiske flåde vil fra 6/1/2022 indlede ski-jump prøvninger ved INS Hansa (Goa/Dabolim) for en periode på 12 dage med Dassault Rafale M kampfly. Den maritime Rafale version er en af deltagerne til det indiske Multi-Role Carrier-Borne Fighter (MRCBF) program. Den indiske flåde ønsker 57 nye multirolle kampfly til operationer fra sine kommende hangarskibe og Frankrig er ivrig for at vinde denne kontrakt. Prøvningerne skal fastslå, om Rafale M modellen er i stand til at starte, under forskellige omstændigheder, fra et flyvedæk på 283 meter forsynet med ski-jump. Indiens nyeste hangarskib, INS Vikrant, vil efter planen komme i tjeneste aug. 2022. Fartøjet er for nuværende ved at gennemgå omfattende søtest i Det Arabiske Hav og Indiske Ocean fra skibsværftet i Cochin, Kerala. I marts 2020 vil den indiske flåde afprøve endnu en kandidat, Boeing F/A-18 Block III Super Hornet. Denne type har allerede gennemført starter fra ski-jump som del af testkampagne indledt i 2020 ved NAS Patuxent River, Maryland. INS Vikrant's elevatorer skal ombygges for at få plads til Super Hornet modellen. Indien vil muligvis bede den franske regering om at lease 4-5 Rafale M kampfly i 2022 for at gøre hangarskibet operationelt. Den indiske flåde råder allerede over 2 eskadriller med MiG-29K kampfly ombord på sit eneste hangarskib INS Vikramaditya. Men de russiske kampfly står overfor udfordringer med hensyn til vedligeholdelse og mangel på reservedele. Leveringen af nye kampfly er af vital betydning for den indiske flådes kampevne.
AFM 5/22 : Yderligere 3 Dassault Rafale kampfly blev leveret til det indiske luftvåben (IAF) 23/272022. Dermed er samtlige af de 36 bestilte fly blevet overført. Heraf befinder 35 stk. sig nu er i Indien, mens det sidste eksemplar [Rafale DH RB008] opholder sig i Frankrig til inkorporering, test og certificering af 13 forbedringer, som vil bringe flyene op til IAF-standard. Ændringerne, som er specifikke for Indien, omfatter opgradering af radaren, displays monteret i hjelmen, kapacitet for at operere fra flyvepladser i stor højde, en avanceret IRST-sensor, elektronisk jammingpod og ekstra flyelektronik.
FLÅDEN
SCW 8/12/22 : Dassault Rafale er blevet udpeget som frontløber i MRCBF-programmet (Multi-Role Carrier-Borne Fighter) om levering af 26 kampfly til den indiske flådes hangarskibe. Typen har vundet over konkurrenten Boeing F/A-18 Super Hornet. Der var kun 2 deltagere tilbage i MRCBF-programmet: Dassault Rafale M og F/A-18E/F Block III Super Hornet. Den indiske flådes flyvetjeneste har nu fremsendt en rapport om de to kampfly, som var blevet evalueret i Indien tidligere i år, til forsvarsministeriet, som nu skal træffe en endelig beslutning. Ifølge denne rapport blev Rafale M vurderet til bedre at kunne imødekomme den indiske flådes operationelle krav sammenlignet med F/A-18 Super Hornet. Udfaldet af dette MRCBF-program vil fortsat være en midlertidig løsning, indtil det lokalt udviklede tomotorede dækbaserede kampfly (TEDBF/twin-engine deck-based fighter), som er under udvikling af DRDO (Defence Research & Development Organisation) i Indien, er klar. Den indiske flåde har tidligere valgt den forbedrede LCA-Navy model (Light Combat Aircraft Navy) til tjeneste som det nye kampfly. Men idet LCA er et enmotoret fly, må denne plan være blevet opgivet. Indiens andet hangarskib, INS Vikrant (R11), som kom i tjeneste 2/9/2022 efter INS Vikramaditya (R33). INS Vikrant forventes at være fuld kampklar omkring medio 2023, efter at MiG-29K/KUB kampfly har gennemført de kritiske testflyvninger fra det nye hangarskib. Fartøjet skal desuden udrustes med avancerede våbensystemer inkl. israelske Barak-8 luftværnsmissiler med en rækkevidde på 80 km. Den indiske flåde råder for nuværende over omkring 39 MiG-29K/KUB kampfly, mens typens operationelle status har allerede været et stort problem i flere år. Det vides endnu ikke, hvornår det indiske forsvarsministerium vil træffe den endelige beslutning, efterfulgt af CCS's (Cabinet Committee on Security) godkendelse af våbenaftalen.
SCW 10/7/23 : Indien og Frankrig forventesat indgå en forsvarsindustriel samarbejdsaftale medio juli 2023, som vil omfatte 26 Rafale M kampfly til den indiske flåde. Defense Acquisition Council (DAC) i Indien vil godkende AON-anmodningen (Acceptance of Necessity) fra det indiske forsvarsministerium for anskaffelsen af de fransk byggede rafale fly. I dec. 2022 blev Rafale M udpeget som den foretrukne kandidat under MRCBF-programmet (Multi-Role Carrier-Borne Fighter), som vil omfatte 26 kampfly til den indiske flådes hangarskibe. Samtlige 26 Rafale M kampfly vil være ensædede versioner. Piloter fra den indiske flåde vil blive trænet i Frankrig samt på avancerede simulatorer ved INS Hansa (Goa). Typen forventes at tilgå en eskadrille med 18 fly ombord på INS Vikrant (R11), mens de resterende 8 eksemplarer vil blive stationeret ved INS Hansa som reserve.
AFM 9/23 : Den indiske regering har formelt annonceret valget af Rafale Marine (M) multirolle kampfly som afløser for den indiske flådes aldrende styrke af MiG-29K/KUB Fulcrum-D fly. Beslutningen var endnu et slag mod Boeing's fortsætte indsats for at sælge flere F/A-18E/F Super Hornet kampfly. Indien's Defence Acquisition Council godkendte formelt anskaffelsen af 26 Rafale M kampfly og tilhørende hjælpeudstyr, våben, simulatorer, dokumentation, reservedele samt trænings- og logistisk støtte fra Frankrig 13/7/2023. Der bliver nu forhandlet om prisen for den samlede anskaffelse. Valget af Rafale M kommer efter afslutningen på en international konkurrence, som blev afholdt ved INS Hansa i Goa i 2022. Under konkurrencen gennemførte de konkurrerende kampfly en række starter og landinger samt flyvninger med forskellig vægt i en blanding af luft-til-luft og luft-til-jord konfigurationer. Rafale M modellen opererede ikke fra den indiske flådes hangarskibe, INS Vikramaditya (R33) og INS Vikrant (R11), idet disse blev konstrueret til operationer med MiG-29K/KUB kampfly. Dette betyder, at fartøjerne skal gennemgå en ombygning for at kunne tage imod Rafale fly. Med valget af Rafale M bliver Indien den anden nation efter Frankrig, som opererer med både den konventionelle variant af typen for luftvåbnet samt den maritime version. Dette vil være en fordel med hensyn til sammenfald samt bidrage til at konsolidere processerne for træning og vedligeholdelse. Det indiske luftvåben fik leveret 28 ensædede Rafale EH og 8 tosædede Rafale DH kampfly. Med valget af Rafale M vil Indien modtage i alt 62 eksemplarer af dette multirolle kampfly fordelt mellem alle 3 varianter.