Canada | Boeing F/A-18 Hornet
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
1 CAG | 421 Squadron Red Indian | Baden-Söllingen, Tyskland | CF-18A/B | - |
439 TFS Tiger | Baden-Söllingen, Tyskland | CF-18A/B | ud 12/1992 | |
441 TFS Silver Fox | CFB Cold Lake, Alberta | CF-18A/B (15) | ex 1 CAG | |
Fighter Group | 416 TFS Lynx | CFB Cold Lake, Alberta | CF-18A/B (15) | - |
410 TFOTS Cougar | CFB Cold Lake, Alberta | CF-18A/B (23) | ex-Bagotville | |
425 TFS Alouettes | CFB Bagotville, Québec | CF-18A/B (15) | - | |
433 TFS Porcupine | CFB Bagotville, Québec | CF-18A/B (15) | opløst 7/05? | |
434 Squadron | CFB Bagotville, Québec | CF-18A/B | >CC/CE-144A/CT-133 | |
3 Wing | 425 TFS Alouettes | CFB Bagotville, Québec | CF-18A/B | - |
433 TFS Porcupine | CFB Bagotville, Québec | CF-18A/B | - | |
4 Wing | 401 TFS Rams | CFB Cold Lake, Alberta | CF-18A/B | dannet 6/2015 |
409 TFS Nighthawk | CFB Cold Lake, Alberta | CF-18A/B | dannet 7/06 | |
416 TFS Lynx | CFB Cold Lake, Alberta | CF-18A/B | opløst 7/06 | |
441 TFS Silver Fox | CFB Cold Lake, Alberta | CF-18A/B | opløst 7/06 | |
410 TFOTS Cougar | CFB Cold Lake, Alberta | CF-18A/B | OCU |
CAG = Canadian Air Group | TFS = Tactical Fighter Squadron (taktisk jagereskadrille).
TFOTS = Tactical Fighter Operational Training Squadron (taktisk operationel jagertræningseskadrille).
AFW/84 : Et af de vigtigste anskaffelsesprogrammer i Canada er New Fighter Aircraft-projektet, hvor luftvåbnets eksisterende McDonnell CF-101 Voodoo og Lockheed CF-104 Starfighter kampfly skal afløses af en ny flytype i begyndelsen af 1980'erne; CF-5 vil ligeledes blive afløst og overført til træningsopgaver. Mulige kandidater under overvejelse ultimo 1978 omfattede Northrop F-18 og General Dynamics F-16. Den valgte type vil sandsynligvis blive produceret helt eller delvist i Canada.
IDR 12/85 : Det canadiske luftvåbens 409 Nighthawk Squadron med McDonnell Douglas CF-18 Hornet kampfly kom officielt i tjeneste under 1 Canadian Air Group i Europa ved Baden-Söllingen luftbasen i Baden-Baden, Vesttyskland 31/10/1985. 409th Squadron var blevet den første operationelle enhed udrustet med CF-18 fl juli 1984 ved CFB Cold Lake, Alberta, mens overførslen til Europa blev påbegyndt juni 1985. Enheden forventes at være fuldt kampklar til både altvejrsjager- og landangrebsopgaver inden udgangen af 1985. Yderligere en eskadrille vil ankomme til Baden dec. 1986, efterfulgt af en tredje enhed juli 1986. De 54 kampfly skal afløse de aldrende CF-104 modeller ved 1 CAG, som udgør en del af NATO 4th Allied Tactical Air Force. Samtlige af de nye CF-18 fly bliver modtaget ved CFB Cold Lake i den nordlige del af Alberta, hvor deres eskadrillepiloter tilslutter sig for at flyve dem til Baden. Piloterne har forinden gennemgået et avanceret træningsforløb ved 417 Operational Training Squadron ved Cold Lake. Canada har bestilt 113 ensædede CF-18A og 25 tosædede CF-18B kampfly. Foruden de 3 eskadriller under 1 CAG og træningseskadrillen ved Cold Lake, som råder over 23 eksemplarer, vil yderligere 4 operationelle eskadriller med hver 12 fly blive stationeret i Canada under Fighter Group. To enheder får ansvaret for luftforsvar, mens 2 eskadriller underlægges NATO's forsvar på den nordlige flanke.
EWAP/86 : No. 1 Canadian Air Group (1 CAG) ved Lahr, Vesttyskland, er underlagt NATO's 4th ATAF (Allied Tactical Air Force). Omfatter 3 eskadriller (No. 421/439/441 Squadron) ved Baden-Söllingen med Canadair CF-104 og Lockheed TF-104D Starfighter jagerfly. Bliver gradvist afløst af McDonnell Douglas CF-18 Hornet kampfly, hvoraf 137 (inkl. 25 CF-18B tosædede træningsfly) er på bestilling. No. 439 Squadron omstillede juli 1985 og No. 441 Squadron bliver den sidste i jan. 1987. Bliver bevæbnet med AIM-7M Sparrow og AIM-9L Sidewinder luft-til-luft missiler.
Fighter Group, som samarbejder med USAF om luftforsvaret af Nordamerika gennem NAADC HQ i Cheyenne Mountain, Colorado, vil modtage i alt 48 CF-18 Hornet jagerfly. OCU-enheden No. 410 Squadron blev dannet ved Cold Lake juni 1982 og modtog sit første fly okt. 1982, efterfulgt på samme base af No. 409 og No. 425 Squadron juni 1984 og jan. 1985. Vil have en afdeling ved Comox.
No. 416 Squadron og No. 434 Squadron ved Bagotville vil modtage 36 CF-18 Hornet som afløser for Canadair CF-5A/D. Skal forstærke forsvaret af Norge i tilfælde af krig. Omstiller hhv. juli 1987 og jan. 1988.
AFM 12/89+2/96 : Et CF-18A kampfly [188704] fra 410 Squadron gik tabt 11/1/1989.
AI 5/90+AS : Det canadiske luftvåben mistede sit niende CF-18A Hornet kampfly [188726] 29/1/1990. Efterfølgende gik 4 fly tabt i løbet af april 1990.
AFM 6/90+AS : Et CF-18A Hornet jagerfly [188792] blev ødelagt ved styrt 4/4/1990 ved CFB Cold Lake. Piloten blev dræbt.
AFM 6/90+AS : To CF-18A Hornet kampfly fra 1st CAD/439 Squadron [188765 og 188779] kolliderede i luften 17/4/1990 over Karlsruhe, Tyskland 17/4/1990. En pilot blev dræbt, mens den anden blev hårdt kvæstet, da han i sin faldskærm landede på motorvej og blev påkørt af bil.
AFM 6/90+AS : Et CF-18A Hornet kampfly [188772] fra 410 Squadron styrtede ned i Stillehavet 22/4/1990, 30 km fra Vancouver Island. Piloten blev dræbt.
WAPJ 14/93 : Det canadiske luftvåben har trukket sine sidste kampfly tilbage fra Europa og dermed er Canada's 15-årige bidrag til NATO blevet afsluttet. 439 Squadron indstillede sine operationer ved Söllingen, Tyskland 31/12/1992, inden eskadrillen vendte retur til Canada 19/1/1993. Var den sidste af i alt 3 enheder med CF-18 Hornet kampfly, som ligeledes blev opereret af 409 Squadron og 421 Squadron under No. 1 Canadian Air Division i den sydvestlige Tyskland. De første canadiske kampfly i form af Canadair CL-13 Sabre var i første omgang blevet sendt til North Luffenham, England 1952.
AFM 8/95+11/95 : Et CF-18A Hornet kampfly [188713] fra 441 Squadron styrtede ned kort efter take-off fra Oregon ANG-base ved Kingsley Field, nær Klamath Falls, 15/6/1995. Deltog i 2 ugers træningsophold i USA. Piloten skød sig ud med katapultsæde efter at der opstod tekniske problemer med flyet.
AFM 9/95+10/95+1/96 : Et CF-18 Hornet kampfly [188714] fra 416 Squadron styrtede ned i Primrose Lake Air Weapons Range på grænsen mellem Saskatchewan og Alberta 5/7/1995. Piloten blev dræbt.
AFM 10/96+12/96 : Et CF-18A Hornet kampfly fra 3 Wing [188768] fra 3 Wing styrtede ned ved Iqaluit, Baffin Island, Northwest Territories 14/8/1996. Flyet kom ikke i luften under takeoff, hvorefter piloten skød sig ud med katapultsæde, inden flyet kørte ud over landingsbanen og brød i brand. Havde deltaget i en NORAD-øvelse sammen med en række andre fly.
AFM 1/01 : Har 122 CF-18 kampfly tilbage, hvoraf 87 er aktive ved 5 eskadriller. Resten er under vedligeholdelse eller på lager. 80 fly skal IMP (Incremental Modernization Project) levetidsforlænges frem til 2017-20. Fase 1 skal foregå i 2002-06.
AFM 3/01 : Antallet af CF-188 Hornet kampfly skal reduceres fra 122 til 80 over de næste 3 år. Opereres af 4 operationelle eskadriller med hver 12 fly.
JDW 17/01 : Boeing har fået kontrakt på at opgradere 80 af luftvåbnets 122 CF-18 kampfly til C/D konfiguration. Får bl.a. APG-73 radarer og nye radioer. Efter 2 prototyper starter fuld produktion af opgraderede fly 1/03, som leveres 2 om måneden frem til april 2006.
AFM 7/03+AS : Et CF-18 jagerfly [188732] fra 416 Squadron styrtede ned 26/5/2003 5 km nord for Burnt Lake, Alberta. Skete under øvelsen Exercise Maple Flag ved CFB Cold Lake. Piloten blev dræbt ved styrtet.
AI 4/05 : Luftvåbnet har 121 CF-18 Hornet kampfly tilbage i tjeneste ud af 138 leveret. Af disse er 92 stk. perationelle.
AFM 8/05 : 441 Squadron, som opererer CF-18 Hornet kampfly under 4 Wing ved CFB Cold Lake, vil alligevel ikke blive sammenlagt med 416 Squadron som tidligere meddelt. Vil fortsat fungere som en af 3 frontlinjeenheder med Hornet fly. 433 Squadron, under 3 Wing ved CFB Bagotville, Canada, skal opløses 15/7/2005.
AFM 10+12/05 : Et CF-18A kampfly [188745] fra 425 Squadron styrtede ned 16/8/2005 i skovområde ca. 100 km nord for 3 Wings base ved CFB Bagotville, Quebec. Piloten skød sig ud med katapultsæde og blev samlet op af CH-146 helikopter fra 439 Combat Support Squadron.
AFM 10/06 : To af Canadas ældste jagereskadriller, 416 Lynx og 441 Silver Fox ved 4 Wing (Cold Lake, Alberta), blev opløst 6/7/2006. Er blevet samlet som 409 Nighthawk Tactical Fighter Squadron.
EB 25/7/10+AFM 1/11 : Et CF-18A Hornet kampfly [188738] styrtede ned under flyveopvisning ved Lethbridge 23/7/2010. Piloten skød sig ud med katapultsæde.
AFM 1/11 : Et CF-18 kampfly [188789] fra 409 Squadron styrtede ned 13 km nordvest for CFB Cold Lake, Alberta 17/11/2010. Flyet fik tekniske problemer under indflyvning til basen, hvorefter piloten skød sig ud med katapultsæde.
AFM 8/15 : Det canadiske luftvåben reaktiverede 433 Tactical Fighter Squadron Ti-pics under ceremoni ved CFB Bagotville, Quebec 9/6/2015. Enheden, som opererer CF-188 Hornet kampfly, er underlagt 3 Wing. Var blevet opløst 14/7/2005 efter 62 års tjeneste, hvorefter alle Hornet fly på basen tilgik 425 Tactical Fighter Squadron Alouettes. Reaktiveringen sker som svar på de seneste verdenspolitiske begivenheder.
FG 24/7/2015 : Det canadiske luftvåbens nye CF-18 jagereskadrille har gennemført sin første flyvning efter reaktivering 30/6/2015. Missionen blev gennemført af 401 Tactical Fighter Squadron Rams ved Cold Lake, Alberta 20/7/2015. Enheden var blevet opløst i 1996 efter at have opereret CH-136 Kiowa helikoptere ved Saint-Hubert, Quebec. Enheden skal styrke Canadas North American Aerospace Defence Command (NORAD). Dermed råder luftvåbnet over 2 operationelle jagereskadriller ved Cold Lake i den centrale del af landet samt 2 eskadriller nærmere østkysten ved Bagotville, Quebec. I alt 64 McDonnell Douglas CF-18 Hornet kampfly er i tjeneste og et løbende moderniseringsprogram vil holde typen i tjeneste frem til 2025. Den canadiske regering har udskudt beslutningen om anskaffelse af 65 nye Lockheed Martin F-35 fly til efter et føderalt valg okt. 2015. Typer som Boeing F/A-18E/F Super Hornet, Dassault Rafale og Eurofighter Typhoon er også blevet evalueret.
AFM 10/15 : Det canadiske luftvåben har aktiveret endnu en eskadrille med CF-18 Hornet kampfly. No 401 Tactical Fighter Squadron Rams gennemførte den første mission 20/7/2015 efter reaktivering som del af 4 Wing ved Cold Lake, Alberta 30/6/2015. Enheden var blevet opløst 23/6/1996 efter 55 års tjeneste, senest med CH-136 Kiowa helikoptere ved St Hubert, Quebec. Var den anden gendannede eskadrille i løbet af en måned, efter aktiveringen af 433 TFS 9/6/2015. Herefter råder luftvåbnet over 5 eskadriller med CF-18 Hornet fly, inkl. 4 operationelle enheder (425 og 433 ved Bagotville samt 401 og 409 ved Cold Lake), samt en jagertræningseskadrille (410 Tactical Fighter (Operational Training) Squadron ved Cold Lake.
AFM 1/17+AS : Et CF-188 Hornet kampfly [188747] fra 4th Wing/401st Tactical Fighter Squadron Rams ved CFB Cold Lake, Alberta styrtede ned ved Cold Lake Weapons Range, Saskatchewan 28/11/2016. Piloten blev dræbt. Enheden var sammen med en anden eskadrille blevet dannet 30/6/2015 pga. forøgede operationelle behov.
AFM 5/17 : Det canadiske luftvåben vil sende CF-188 kampfly til både Island og Rumænien i 2017 til støtte for NATO. Omfatter 6 fly til ubevæbnet patruljering af luftrummet omkring Island fra ultimo maj 2017. Disse opgaver varetages nu af Eurofighter kampfly fra det italienske luftvåben, som blev overført fra Grosseto til Keflavik 17/3/2017. I sept. 2017 vil jagerfly blive sendt til Rumænien for at varetage luftpatruljering. Luftvåbnet har tidligere opereret her i 2014 og 2016.
AFM 2/18 : Det canadiske luftvåbens AFT-styrke (Air Task Force) i Rumænien har fuldendt sit bidrag til NATO's Enhanced Air Policing (eAP) mission. Den fire måneder lange mission under Operation Reassurance blev afsluttet 31/12/2017. Havde omfattet 135 canadisk personel, primært fra 2 Air Expeditionary Wing, Bagotville og 4 Wing, Cold Lake samt 4 CF-188 jagerfly [188749, 188750, 188770 og 188790]. Flyene havde desuden deltaget i regulære træningsmissioner med MiG-21, F-16 kampfly og Puma helikoptere fra det rumænske luftvåben. Opererede fra Mihail Kogalniceanu luftbasen.
AFM 2/18 : Det canadiske forsvarsministerium bekræftede planer om at anskaffe brugte F/A-18A/B Hornet kampfly fra det australske luftvåben 12/12/2017. Samtidig blev det meddelt, at en forslagsrunde for nye kampfly til luftvåbnet vil blive udsendt 2019, mens det første eksemplar af den nye type skal leveres 2025. For at dække den manglende kapacitet frem til levering af de nye fly vil luftvåbnet modtage 18 F/A-18A/B fly samt reservedele fra Australien. De australske Hornet fly har omkring samme alder og design som Canada's CF-18 fly og kan hurtigt integreres med minimale modifikationer, træning og ændringer i infrastrukturen. Men flyene vil blive ombygget til samme standard som luftvåbnets eksisterende CF-188 fly, inkl. strukturelt arbejde for at forlænge deres tjenestetid. Det australske forsvarsministerium har planer om at udfase sin flåde af F/A-18A/B fly i 2022, hvor de bliver afløst af F-35A. De 2 første Hornet fly vil blive overført i første halvdel af 2019, hvorefter de vil være klar til operationel tjeneste efter strukturel opgradering i begyndelsen af 2020'erne. Canada ønsker at anskaffe 88 nye kampfly til afløsning af CF-188, hvilket er en kraftig forøgelse i forhold til de oprindelige planer for 65 stk. Forsvarsministeriet vil indlede konsultationer med flyindustrien jan. 2018, mens formelt tilsagn om interesse skal være fremsendt inden 28/2/2018. En officiel forslagsrunde er planlagt for medio 2019. Kontrakt forventes indgået 2022, hvorefter de første fly kan leveres 2025.
FG 4/7/18 : Canada har anmodet om yderligere 7 overskydende F/A-18A/B Hornet kampfly fra Australien. Ifølge det australske forsvarsministerium havde den canadiske regering anmodet om de 7 eksemplarer til brug for ikke-flyvende aktiviteter såsom test af software, statisk træning og reservedele feb. 2018. Aftalen er underlagt amerikansk eksportkontrol, men hvis den bliver godkendt, vil i alt 25 tidligere RAAF Hornet fly blive solgt til Canada. Australien bekræftede dec. 2017, at 18 udfasede F/A-18A/B Hornet fly ville blive solgt til Canada. De første 2 klassiske Hornet fly vil blive leveret til Canada 2019, hvor det australske luftvåbens omstilling til Lockheed Martin F-35A fly vil være godt undervejs. Det canadiske luftvåben har behov for flere fly for at udfylde hullet under en afventende proces for at anskaffe 88 nye kampfly til afløsning af sine 85 Boeing CF-18A/B fly. Den canadiske regering meddelte feb. 20918, at 5 producenter (Boeing, Dassault, Eurofighter, Lockheed Martin og Saab) var kvalificeret til at erstatte CF-18. En tidligere regering i Canada havde i 2009 valgt F-35 som afløser for CF-18 flåden, men denne beslutning blev annulleret af ny regering 2015. I første omgang fremlagde det canadiske luftvåben planer for at anskaffe 24 F/A-18E/F Super Hornet kampfly som en midlertidig løsning, hvorefter en permanent afløser ville blive valgt i begyndelsen af 2020'erne. Men den midlertidige løsning blev efterfølgende annulleret af regeringen. Det australske luftvåben råder over 55 ensædede F/A-18A og 16 tosædede F/A-18B fly, som var blevet leveret i 1980'erne. Flåden vil blive udfaset frem til 2022 til fordel for F-35A, hvoraf 72 stk. efter planen vil blive anskaffet.
AFM 8/18 : Canada har forøget antallet af brugte australske F/A-18A jagerfly, som man ønsker at købe fra 18 til 25 stk. De ekstra fly vil blive brugt som en kilde til reservedele. Men det vides endnu ikke, om de vil blive fløjet eller sendt med skib til Canada. De første 2 ex-RAAF F/A-18A fly forventes leveret i sommeren 2019, selvom de oprindeligt skulle være ankommet jan. 2019.
FG 9/1/19 : Det australske forsvarsministerium har bekræftet en aftale om salget af op til 25 overskydende Boeing F/A-18A/B Hornet kampfly til Canada. Flyene samt reservedele og andet udstyr vil blive overført over de næste 3 år. Handlen var første blevet bragt på bane i 2017. Ifølge planerne vil 18 af flyene komme i operationel tjeneste ved det canadiske luftvåben, mens de sidste 7 stk. skal bruges som reservedele samt test. Canada råder allerede over 60 ensædede CF-18A kampfly med en gennemsnitsalder på 32,6 år samt 25 tosædede CF-18B fly med en gennemsnitsalder på 32 år. Det australske luftvåbens 55 F/A-18A og 16 F/A-18B fly har omkring samme alder, men bliver afløst af Lockheed Martin F-35. De australske fly vil blive forsynet med andre katapultsæder og software for at gøre den identiske med det canadiske luftvåbens Hornet fly. Canada har brug for ekstra fly for at udfylde et kapacitetsgab under en uafgjort proces for anskaffelsen af 88 nye kampfly til afløsning af Hornet-flåden. Det canadiske luftvåben udsendte okt. 2018 en forslagsrunde til 5 potentielle leverandører: Dassault, Saab, Airbus Defence & Space, Lockheed Martin og Boeing.
AFM 4/19 : Det canadiske luftvåben fejrede ankomsten af de 2 første F/A-18A Hornet kampfly, anskaffet fra Australien, ved 4 Wing/CFB Cold Lake, Alberta 17/2/2019. Flyene [A21-53 og A21-55] er de første af i alt 25 brugte Hornet fly anskaffet fra Royal Australian Air Force (RAAF) for at supplere det canadiske luftvåbens flåde af CF-188 fly ved 3 Wing Bagotville og 4 Wing Cold Lake. Det andet parti af Hornet fly vil ankomme senere i 2019. Det canadiske luftvåben har til hensigt at operere 18 eksemplarer, mens de andre 7 stk. skal bruges som en kilde til reservedele samt testopgaver. De australske kampfly vil blive udrustet med udstyr og systemer specifikke for Canada inden de kommer i tjeneste. Canada anskaffer 18 kampfly samt reservedele fra den australske regering for hurtigt at forstærke flåden af CF-18 fly, hvilket skal sikre, at luftvåbnets kan imødekomme alle sine forpligtelser samtidigt. Flyene vil blive leveret med jævne mellemrum over de næste 3 år, hvor de sidste fly forventes at ankomme ved udgangen af 2021.
AFM 6/19 : Arbejdet fortsætter med at ombygge de 2 første F/A-18A kampfly anskaffet af det canadiske luftvåben (RCAF) fra det australske luftvåbens beholdninger. RCAF frigav et billede 8/4/2019 af det første Hornet fly [188053; ex A21-53)] efter bemaling i canadiske farver. Forventes at komme i luften igen senere i år. De 2 fly [det andet er 188055 (ex A21-55)] var ankommet til 4 Wing, Canadian Forces Base Cold Lake, Alberta 17/2/2019. De første af i alt 25 eksemplarer anskaffet fra Australien, hvoraf 18 fly vil komme i tjeneste ved RCAF som et midlertidigt supplement til flåden af CF-188 fly, mens de 7 andre vil blive brugt som reservedele og test.
AFM 9/19 : Canadas første brugte/A-18A Hornet kampfly fra det australske luftvåben flyver nu med canadiske farver. Flyet [CF-188A 188053 (ex A21-53)] blev observeret ved Canadian Forces Base Cold Lake, Alberta 22/5/2019. Var ankommet til basen feb. 2019.
AFM 4/20 : Endnu et udfaset F/A-18A Hornet kampfly fra det australske luftvåben er blevet transporteret til Canada for at komme i tjeneste ved Royal Canadian Air Force (RCAF). Et CC-177 Globemaster transportfly [177704] fra RCAF ankom til RAAF Base Williamtown, New South Wales 6/2/2020 for at hente Hornet flyet [A21-54], som senest havde været i tjeneste ved No 77 Squadron. Blev derefter fløjet til Montreal-Mirabel IAP, Quebec, hvor det vil blive inspiceret, moderniseret og malet i RCAF's farver, inden det kommer i tjeneste med det nye serienr. 188054. Canada vil modtage i alt 25 udfasede F/A-18A/B kampfly fra den australske regering som supplement til RCAF's eksisterende flåde. Kun 18 af disse vil komme i operationel tjeneste, mens de resterende 7 eksemplarer vil blive brugt til testformål og reservedele. De 2 første fly var blevet leveret til Canada 17/2/2019, hvor de ankom med fly til CFB Cold Lake, Alberta fra Nellis AFB, Nevada, hvor de havde deltaget i en Red Flag-øvelse. Samtlige 18 fly forventes at være operationelle ved udgangen af 2021.
AFM 8/20 : US Defense Security Cooperation Agency har afsløret detaljer om planlagte anskaffelser af udstyr i forbindelse med den næste fase af Canada's CF-188 Hornet moderniseringsprogram. Phase 2-opgraderingspakken vil forsyne det canadiske luftvåbens (RCAF) CF-188 kampfly med nye sensorer og våben fremstillet af Raytheon, inkl. APG-79(V)4 AESA-radar (active electronically scanned array), AIM-9X Block II luft-til-luft missiler samt AGM-154C JSOW (Joint Standoff Weapon) bomber. Elektronisk udstyr, taktisk data og støtte er ligeledes inkluderet. Det amerikanske udenrigsministerium har tidligere godkendt Canada til at anskaffe 32 AIM-120D AMRAAM missiler til CF-188 flyene. Phase 2-opgraderingen vil adressere 36 eksemplarer fra RCAF's flåde på i alt 94 kampfly og vil omfatte 18 udfasede F/A-18A/B fly fra det australske luftvåben, som var blevet anskaffet for 2 år siden. Desuden vil samtlige 94 fly blive opgraderet som del af HEP (Hornet Extension Project) for at opfylde internationale flyveregler. Moderniseringen af Hornet flyene skyldes forsinkelser med den canadiske regerings planer om at anskaffe 88 nye kampfly til afløsning af CF-188 flåden. Senest er tilbudsrunden blevet forlænget med en måned pga. Coronakrisen.
AFM 1/24 : Ifølge rapport udarbejdet for forsvarsministeriet i Canada er det canadiske luftvåbnets (RCAF) flåde af CF-188A/B Hornet kampfly måske ude af stand til at opfylde sine forpligtelser. Det canadiske luftvåbens aldrende flåde af Hornet fly omfatter de tilbageværende fra 98 ensædede CF-188A og 40 tosædede CF-188B modeller, som blev anskaffet i begyndelsen af 1980'erne, sammen med 12 udfasede ensædede F/A-18A og 6 tosædede F/A-18B fly anskaffet fra Australien fra 2019. Omkring 36 af RCAF's CF-188A/B modeller er forsynet med AN/APG-79V(4) AESA-radar (active electronically scanned array) for at bære hovedbyrden af Canadas forpligtelser til North American Aerospace Defense Command (NORAD). Disse 36 kampfly gennemgik HEP-opgradering (Hornet Extension Project) for at opretholde interoperabiliteten med allierede samt overholde de regulatoriske krav inden for flyvning. Ifølge rapporten lider RCAF's styrke af kampfly af lav moral, en høj afgang blandt instruktørpiloter samt en mangel på vedligeholdelsesteknikere, hvilket yderligere hæmmer luftvåbnets evne til at imødekomme sine forsvarsforpligtelser. Specielt fratrædelses- og pensioneringsraterne blandt erfarne instruktørpiloter og kvalificerede våbeninstruktører er blevet vurderet til at have været uholdbart høje i årevis. Dette er blevet en direkte trussel mod levedygtigheden for en så lille styrke af kampfly. Rapporten konkluderer, at der skal tages presserende handling nu, hvis nedgangen ikke skal blive umulig at vende. Canadas meget forsinkede anskaffelse af 88 F-35A Lightning II kampfly betyder, at nogle af Hornet fly forventes at forblive i operationel tjeneste frem til 2032. RCAF forventes at modtage de første 4 F-35A fly i 2026, efterfulgt af yderligere 6 i hhv. 2027 og 2028. Resten vil følge efter frem til 2032. Men der vil muligvis være utilstrækkelig med erfarne piloter til effektivt at omstille styrken til F-35 modellen, samtidig med at der skal opretholdes en meningsfuld kampkapacitet med de 2 resterende CF-188 HEP II eskadriller frem til 2032.
AFM 12/24 : Det canadiske luftvåbens (RCAF) opgraderede CF-188 Hornet kampfly har opnået foreløbig operationel status (IOC; Initial Operational Capability), da de første seks CF-188A/B modeller til HEP-2 standard blev returneret til RCAF's No 3 Wing ved CFB Bagotville i Quebec. CF-188 Hornet Extension Project (HEP) er blevet gennemført i samarbejde med US Navy's F/A-18 og EA-18G Program Office (PMA-265) over de sidste fem år. HEP-projektet er spaltet i to dele, hvor i alt 84 fly skal opgraderes til HEP 1-standard, som fokuserer på opgraderet interoperabilitet. Heraf vil 36 CFF-188A/B modeller ligeledes gennemgå HEP 2-opgradering af kampkapaciteten. I denne forbindelse har RCAF samarbejdet med PMA-265's canadiske FMS-team (Foreign Military Sales) for at anskaffe forskellige systemer og våbentyper for HEP-processen under en stram tidsplan. Denne opgraderingspakke skal dække hullet frem til modtagelsen af de første CF-35A Lightning II femte-generation multirolle kampfly med stealth-egenskaber, som er blevet anskaffet for at erstatte de aldrende Hornet fly. Disse opgraderinger omfatter integration af avanceret flyelektronik, som vil forøge CF-188A/B modelles arsenal af våben. Dette vil sikre, at de aldrende Hornet fly kan støtte NORAD's (North American Aerospace Defence Command) mission til beskyttelse af Nordamerika. CF-188A/B fly til HEP 1/2-standard forventes at opnå fuld operationel status (FOC; Full Operational Capability) i foråret 2026. På det tidspunkt vil samtlige 84 Hornet fly have gennemgået HEP-processen og blevet returneret til RCAF.