Australien| Boeing 737
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
Air Mobility Group | ||||
84 Wing | 34 Squadron | Canberra, ACT | Boeing BBJ (737-700) (2) | VIP |
Surveillance and Response Group | ||||
42 Wing | 2 Squadron | RAAF Williamtown, NSW | Boeing 737-7ES Wedgetail | AEW |
AFM 10/96 : Det australske luftvåben ønsker at anskaffe AEW&C-kapacitet [Airborne Early Warning & Control) som del af Project Air 5077 (også kendt som Project Wedgetail). Har indledt en informationsrunde, hvor flyindustrien er blevet anmodet om at fremsende forslag ultimo juli 1996. Luftvåbnet vil nu indlede en tilbudsrunde i fjerde kvartal 1996 med deltagelse af de producenter, som menes at kunne imødekomme kravene. AEW-fly har været under overvejelse siden 1975, hvor Project Air 64 blev indledt, men der er endnu ikke blevet bestilt nogen fly. Efter de nuværende planer vil der blive udvalgt en endelig hovedleverandør og indgået en kontrakt medio 1999. Der vil indledningsvis blive bestilt 4 fly, men yderligere 3 eksemplarer kunne blive anskaffet på et senere tidspunkt. Luftvåbnet har ingen specifikke præferencer vedr. radartype eller platform, men det er blevet indikeret, at ingen af de nuværende AEW-fly opfylder de australske krav. De mest oplagte platforme omfatter Boeing 737 og Lockheed Martin C-130J. Følgende producenter vil sandsynligvis deltage i konkurrencen: Elta med Phalcon, Ericsson me Erieye, Lockheed Martin med AN/APS-145 radar fra Hawkeye på en C-130AEW&C platform samt Northrop med en lignende C-130/APS-145 kombination.
AFM 2/01+JDW 1/01 : Luftvåbnet underskrev kontrakt med Boeing 20/12/2000 for 4 Wedgetail AEW&C fly, med option på 3 mere. Systemet består af en forstærket Boeing 737-700/800 med Northrop Grumman Multi-role Electronically Scanned Array (MESA) udstyr. Kan opdage mål op til 400 km afstand i 360°. Skal opereres af 2 Squadron ved RAAF Williamtown, med detachement ved RAAF Tindal, Northern Territory. Det første fly skal leveres i 2006 og bliver operationel i 2007.
AFM 5/01 : Boeing Wedgetail har fået RAAF betegnelsen A30. Er baseret på Boeing 737 Business Jet, med elementer fra 737-800 og 737-700. Den endelige kontrakt på 4 fly blev underskrevet 20/12/2000, med option på yderligere 2 fly. Får CFM56-7 motorer og 10 operatør-stationer. Northrop fik kontrakt på MESA-radaren 27/2/2001, hvoraf den første leveres i 2003. De første 2 flynleveres i slutningen af 2006, efterfulgt af de sidste 2 et år senere.
AFM 2/02 : Den første Boeing 737 BBJ vil blive leveret maj 2002, med nr. to juni eller juli 2002. Flyene leases for 12 år fra Qantas og skal bruges til VIP-transport.
AFM 8/02 : Den første Boeing BBJ (A36-001) blev præsenteret for offentligheden 26/6/2002. Luftvåbnets 34 Squadron ved Canberra vil operer i alt 2 fly under en leasingaftale med Qantas Defence Services. Vil blive brugt til langtrækkende VIP-transportopgaver.
FI 17/6/03 : Luftvåbnets Boeing 737-700 overvågningsfly vil tilgå 2 Squadron ved Williamtown. Enheden blev gendannet 18/1/2000 og de første fly leveres fra 2006.
AI 6/04 : Australien har udøvet option på yderligere 2 Wedgetail varslingsfly 11/5/2004. Dermed er i alt 6 fly på bestilling. Det første fly foretog den første flyvning d. 20/5/2004.
AFM 5/05 : Det første Boeing 737-7ES Wedgetail AEW&C fly [N378BC/A30-001] gennemførte sit første besøg i Australien 15-20/3/2005. De 2 første af i alt 6 fly vil tilgå 2 Squadron ved RAAF Williamtown nov. 2006.
AFM 3/06 : Det første Boeing 737-700 AEW&C-fly ankom til Australien for at blive ombygget 15/1/2006. Ombygningen vil blive udført af Boeing Australia ved RAAF Amberley, Queensland. De 2 første fly blev ombygget i USA, mens de sidste 4 får monteret Northrop Grumman MESA-radar mv. i Australien. De 2 første fly leveres til luftvåbnets 2 Squadron ved Williamtown 11/06. De sidste fly leveres 2007-08.
AFM 5/09 : Leveringen af de første Wedgetail AEW&C fly til RAAF er nu over 3 år forsinket, men de 2 første fly forventes nu ultimo 2009. I alt 6 fly vil tilgå 41 Wing/2 Squadron ved RAAF Williamtown, NSW.
AFM 1/10 : Boeing leverede de 2 første 737-7ES Project Wedgetail AEW&C fly til det australske luftvåben 26/11/2009. Typen vil blive opereret af 2 Squadron ved RAAF Base Williamtown, New South Wales. Men flyene er langt klar til operationel tjeneste og vil i første omgang blive brugt til træning. Det andet Wedgetail fly [A30-002; N358BJ; c/n 33542] er blevet testet med nyt selvforsvarssystem.
AFM 8/12 : Boeing leverede det sjette og sidste Wedgetail AEW&C fly [A30-005] til det australske luftvåben 2/5/2012. Flyene forventes at være fuldt operationelle ved 2 Squadron, RAAF Base Williamtown, New South Wales senere i år.
FG 26/5/15+AFM 7/15 : Det australske luftvåbens 6 Boeing E-7A Wedgetail AEW&C fly har opnået endelig operationel kapacitet maj 2015. Typen har allerede været i aktiv tjeneste som del af Operation Okra mod IS i Irak og har deltaget i eftersøgningen af Malaysia Airlines Flight MH370 i den sydlige del af det Indiske Ocean. Bruges til at koordinere luft-, hav- og landoperationer. Flyene opereres af 42 Wing/2 Squadron ved RAAF Williamtown, New South Wales under Surveillance and Response Group.
AFM 5/18 : Boeing Defence Australia meddelte 21/2/2018, at den første fase af opgraderingen af det australske luftvåbens flåde af E-7A Wedgetail AEW&C-fly (airborne early warning and control) er blevet afsluttet. De 6 E-7A fly bliver moderniseret for at kunne operere under nye civile luftfartsregler og for at forbedre typens datalagring. Boeing Defence Australia står i spidsen for et globalt Boeing-team til levering af strukturelle og software forbedringer som del af AIR 5077 Phase 5A-programmet. Det første trin af Phase 5A forsyner flyene med satellite position broadcast technology samt TCAS (traffic collision avoidance system).
AFM 4/19 : Det australske luftvåbnet har indstillet sine operationer med E-7A Wedgetail overvågningsfly som del af ATG (Air Task Group), som har støttet Operation Okra i Mellemøsten. Det sidste fly [A30-004 fra Wedgetail Rotation 14] blev observeret ved Al Minhad Air Base i de Forenede Arabiske Emirater 7/2/2019, men menes at være vendt tilbage til Australien kort tid efter. Wedgetail fly fra No 2 Squadron ved RAAF Base Williamtown, New South Wales ankom for første gang til Al Minhad sept. 2014. Efterhånden som Operation Okra blev indstillet, var RAAF ATG ved Al Minhad blevet reduceret til et enkelt fly okt. 2018. Skiftede mellem et E-7A og et KC-30A tankfly med 4 måneders interval. Et australsk KC-30A fly vil genoptage sine lufttankningsoperationer i luftrummet over Irak og Syrien senere i 2019, men luftvåbnet vil ikke længere have en permanent tilstedeværelse i regionen.
SCW 6/3/24 : Det australske luftvåben (RAAF) er parat til erstatte sine 2 Boeing 737-700 (BBJ) VIP-transportfly med 2 Boeing 737-8 (BBJ) modeller. Den nuværende flåde, som opereres af 34 Squadron ved Canberra, Australian Capital Territory, blev leaset i 2022 for en 22-årig periode. Ifølge det australske forsvarsministerium har flyene ikke været i stand til at opfylde det planlagte antal årlige flyvetimer pga. problemer med vedligeholdelse og beredskab. Den tidligere australske regering godkendte anskaffelsen af 2 nye fly dec. 2021. Efterfølgende fik National Australia Bank (NAB) tildelt en kontrakt feb. 2022 til en værdi af AUD 372 mio. (eksklusiv opretholdelse) for levering af 2 Boeing 737 MAX 8 fly frem til 2036. Udskiftningen af Boeing 737 flyene [A36-001 og A36-002] markerer kulminationen på en omfattende modernisering af SPA-flåden (Special Purpose Aircraft) i 2024, hvor de nye fly efter planen vil blive leveret til 34 Squadron. Dermed er hele flåden blevet fornyet, efter udskiftningen af de 3 Challenger CL-604 fly med et tilsvarende antal Dassault Falcon 7X modeller i 2019. e nye Boeing 737-8 modeller bliver registreret som A62-001 [67959/8532; ex N786BJ] og A62-002 [67960/8610; N787BJ].