Airbus Military A400M Grizzly PDF
© Airbus Military.
LANDE | ||||||||||||||
|
AFM 2/01: SNECMA TP400 turboprop motorer valgt til A400M.
JDW 10/01: Airbus Military Company (AMC) består af Airbus Industries, Alenia Aerospazio, BAE Systems, EADS, Flabel og Turkish Aerospace Industries (TAI).
AFM 7/01: EADS oplyste 1/6/2001, at firmaet forventer at underskrive kontrakt om levering af ca. 200 A400M transportfly til 8 europæiske lande fra 2007.
JDW 42/01: De lande som er involveret i A400M programmet er blevet enige om arbejdsfordelingen. Forventes at bestille 212 fly under møde i Tyskland 16/11/2001. Tyskland vil erhverve 73 fly og skal stå for 34% af arbejdet, Frankrig med 50 fly og 23%, UK og Spanien med hhv. 27 og 25 fly får hver 12,5%, Italien får 7,5%, Tyrkiet 4,5%, Belgien 3,5% (9 fly inkl. et til Luxembourg) og Portugal 2,5%.
JDW 43/01: Europæiske nationer vil formelt underskrive en kontrakt på købet af A400M transportfly i Tyskland 16/11/2001. Det sker trods tvivl om Italiens deltagelse (16 fly var planlagt). Oprindeligt ville 9 lande købe 212 fly, men Italien underskrev ikke hensigtserklæring i juni 2001 under Paris Air Show. Derfor reduceret til 196 fly. Omfatter 73 fly til Tyskland, 50 til Frankrig, 27 til Spanien, 25 til UK, 10 til Tyrkiet, 7 til Belgien, 3 til Portugal og 1 til Luxembourg.
JDW 1/02: Fremtiden for et af Europas største militære samarbejdsprogrammer, A400M transportfly, afgøres af den tyske regerings beslutning ultimo 1/02. De 8 andre deltagere bekræftede deres bestilling af 196 fly 18/12/01.
JDW 16/02: En fast ordre på den første gruppe A400M transportfly forventes placeret april 2002 fra 8 europæiske lande. I alt 196 fly bygges, med levering fra medio 2008.
AFM 5/04: Airbus Military Company forhandler med flere interesserede lande vedr. køb af A400M transportfly. Australien, Malaysia og Thailand har hver behov for op til et dusin fly, mens Norge og Sverige har behov for hhv. 6 og 8 fly.
AFM 6/05: Det første Airbus A400M prototype vil foretage den første flyvning i 2008, med levering fra 2009.
AFM 2/06: Airbus A400M prototype forventes at foretage sin første flyvning i 2008. med levering fra 2009.
AFM 10/07: Den endelige samling af den første Airbus A400M prototype [c/n 001] vil først begynde 8/07, 5 måneder senere end planlagt. Den første flyvning er planlagt til sommeren 2008. Det første produktionsfly forventes leveret til det franske luftvåben ultimo 2009. Protypen samles ved San Pablo i Sevilla, Spanien. Kroppen produceres i Bremen, Tyskland, fra dele leveret af Tyrkiet og Sydafrika. Den yderste vingesektion bygges i Filton, Storbritannien. Flyene forsynes med 4 Europrop International TP400-D6 motorer. I alt 5 fly vil deltage i testprogrammet. Senere vil serieproduktionen blive forøget til omkring 30 fly om året.
AFM 12/07: EADS meddelte sine kunder den 17/10/07 at leveringen af A400M transportflyet vil begynde 6-12 måneder senere end oprindeligt planlagt. Den første flyvning er planlagt til sommeren 2008.
AFM 9/09: De europæiske partnere i Airbus Military A400M programmet besluttede på et møde d. 24/7/09 at genforhandle deres kontrakter for det stærkt forsinkede fly. En ny aftale forventes indgået i slutningen af i år.
AFM 2/10: Efter flere års forsinkelse foretog det første Airbus Military A400M transportfly [F-WWMT; c/n 001] sin første flyvning ved Sevilla-San Pablo lufthavnen i Spanien 11/12/2009. I alt 5 prototyper vil deltage i udviklingsarbejdet, hvoraf c/n 001, 003 og 006 overføres til Toulouse i Frankrig, mens c/n 002 og 004 forbliver ved Sevilla. Det næste fly [c/n 002] forventes at foretage sin første flyvning 3/2010, efterfulgt af c/n 003 5/2010 og c/n 004 1/2011. Det første produktionsfly [c/n 006] følger efter 7/2011. Fly # c/n 007 vil blive leveret til det franske luftvåben 12/2012.
AFM 5/10: Efter at have foretaget 10 testflyvninger fra Sevilla i Spanien frem til 9/3/2010, blev den første A400M prototype [F-WWMT; c/n 001] overført til Toulouse i Frankrig for at gennemgå yderligere test. Det næste fly [EC-402; c/n 002] blev leveret til Flight Test 6/3/10 og forventes at foretage sin første flyvning i løbet af få uger. Det tredje fly [c/n 003] er næsten færdigbygget og forventes at flyve i midten af året. Dele til det fjerde fly [c/n 004] er ankommet til Sevilla for at blive samlet og flyet vil flyve i sidste halvdel af året. I alt 5 prototyper vil gennemføre 3.700 timers testprogram inden de første operationelle fly leveres i 2012.
AFM 8/10: De 2 Airbus A400M prototyper er stationeret ved hhv. Toulouse [F-WWMT; c/n 001] og Sevilla-San Pablo [EC-402; c/n 002]. Foretog deres første flyvninger hhv. 11/12/2009 og 8/4/2010. Yderligere 2 fly vil blive leveret inden årets udgang eftefulgt af det femte og sidste flyvende testfly primo 2011. Frankrig forventes at modtage sit første serieproducerede A400M fly i 2012, efterfulgt af Tyskland og Storbritannien i hhv. 2014 og 2015. Den 9/3/10 meddelte Storbritannien, at landets bestilling vil blive reduceret fra 25 til 22. I alt er 181 fly blevet bestilt af 8 lande, inkl. 8 til Belgien (inkl. 1 til Luxembourg), 50 til Frankrig (inkl. 8 multirolle tankfly), 60 til Tyskland, 22 til Storbritannien, 4 til Malaysia, 27 til Spanien og 10 til Tyrkiet.
AFM 9/10: Det tredje Airbus Military A400M udviklingsfly [F-WWMS; c/n 003] foretog sin første flyvning ved Sevilla-San Pablo 9/7/2010. Samme tid passerede de første 3 fly sammenlagt 100 testflyvninger på i alt 400 flyvetimer. Udviklingsprogrammet vil omfatte i alt 5 fly og omkring 3.700 flyvetimer. Det fjerde fly [c/n 004] er ved at blive samlet ved Sevilla og forventes at flyve omkring årsskiftet. Det femte fly følger efter medio 2011.
AFM 2/11: Det fjerde Airbus Military A400M udviklingsfly [EC-404; c/n 0004] foretog sin første flyvning ved Sevilla, Spanien 20/12/2010. Testflyenen har til dato gennemført mere end 1.000 flyvetimer fordelt på 300 flyvninger. Testprogrammet omfatter efter planerne i alt 3.700 timer. Kun et udviklingsfly mangler nu at blive leveret, hvorefter de første produktionsfly følger 2 år senere.
AFM 2/12: Airbus Military indledte serieproduktionen af A400M transportfly ved Sevilla, Spanien feb. 2011. Den endelige samling af det første fly [c/n 007] til det franske luftvåben blev påbegyndt 23/11/2011. Vil blive leveret omkring årsskiftet 2012/13. 8 andre fly er i forskellige produktionsfaser.
AFM 3/12: Det femte og sidste Airbus Military A400M udviklingsfly [F-WWMZ; c/n 006; Grizzly 5] foretog sin første flyvning ved Sevilla, Spanien 20/12/2012. Dermed er alle 5 Grizzly-udvikingsfly nu operationelle. Har hidtil gennemført 2.500 af i alt 3.700 flyvetimer i testprogrammet.
AFM 7/13: Det tiende Airbus Military A400M transportfly [c/n 10] blev observeret ved fabrikken i Sevilla, Spanien 29/5/2013. Flyet vil foretage sin første flyvning sept. 2013, hvorefter det leveres til det franske luftvåben dec. 2013. I alt 6 fly [c/n 7>12] er alle tæt på at være færdigbyggede, mens 15 andre [c/n 13>27] er under produktion. Dele til yderligere 5 fly [c/n 28>32] er blevet bestilt. Den kendte fordeling af flyene er som følger: Tyrkiet [03, 13, 23, 28], Frankrig [07, 08, 10, 11, 12, 14, 15, 19, 31], Storbritannien [16, 17, 20, 21, 24, 25, 26], Tyskland [18, 29, 30], Malaysia [22, 32], Spanien [46], Luxembourg [133] og Belgien [136].
FG 11/11/13: I alt 174 Airbus Military A400M Atlas transportfly er blevet bestilt af 8 lande. Omfatter Belgien, Frankrig, Luxembourg, Malaysia, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet og Tyskland. De 2 første modtagere er Frankrig og Tyrkiet.
FG 16/5/14: Tysk industri har en nøglerolle i produktionen af Airbus A400M transportfly. Hovedskrogene produceres ved Bremen, inden de sendes til Sevilla ombord på A300 Beluga transportfly for at blive færdigsamlet. Typens TP400-D6 motorer af MTU Aero Engines ved München. Selskabet ejer 28% af Europrop International, et fælles konsortium som desuden omfatter ITP, Rolls-Royce og Snecma.
FG 16/5/14: Et Airbus Defence & Space A400M Grizzly transportfly ankom til Mexico City IAP 15/5/2014 for at gennemgå evalueringsforløb. Flyet forventes at forblive i Mexico frem til 23/5. Det mexicanske luftvåben råder allerede over nye Airbus A295 og Alenia Aermacchi C-27J Spartan transportfly samt 5 ældre Lockheed Martin C-130E/K Hercules og 1 L-100 fly bygget 1964>68. Har tidligere vist interesse for at anskaffe 2 C-130J fly fra USA.
FG 9/5/15 : Et Airbus Defence & Space A400M transportfly [MSN23] styrtede ned under testflyvning ved Sevilla, Spanien 9/5/2015. Flyet skulle være tilgået det tyrkiske luftvåben. Havde en besætning på 7 mand, hvoraf 3 er blevet dræbt, 2 er såret mens skæbnen for de 2 sidste endnu ikke kendes. Ulykken skete kort efter take-off fra San Pablo lufthavnen og flyet styrtede ned 1,9 km nord for startbanen. Det er den første fatale ulykke med A400M flyet under den 5,5 år lange udviklingsfase.
FG 22/6/16 : Airbus Defence & Space havde leveret 26 A400M Atlas transportfly pr. juni 2016. Omfatter 9 stk. til Frankrig, 8 til Storbritannien samt 3 stk. til hver af Malaysia, Tyrkiet og Tyskland. I alt 148 fly er på bestilling.
FG 27/7/16 : Produktionen og leveringen af nye Airbus Defence & Space A400M taktiske transportfly er fortsat ramt af vanskeligheder og forsinkelser. I alt 5 A400M fly blev leveret i løbet af de første 6 måneder af 2016, inkl. det niende eksemplar [MSN33] til det franske luftvåben. Er samtidig det første fly som kan løse taktiske opgaver. Næsten lige så mange fly er blevet leveret i løbet af juli måned. Følger efter godkendelse af løsning på problemer med propelgearkasser, som forøger intervallet mellem inspektioner fra 100 til mindst 650 timer. Desuden har der været problemer med aluminiumslegeringen anvendt i et antal komponenter på flyet. Typen er allerede i tjeneste ved Frankrig, Malaysia, Storbritannien, Tyrkiet og Tyskland.
AFM 3/17 : Den indonesiske regering menes at have godkendt anskaffelsen af 5 nye A400M transportfly. De sidste 3 eksemplarer forventes at blive samlet lokalt af PT Dirgantara ved Bandung. Der er endnu ikke blevet indgået en fast kontrakt for disse fly. Det indonesiske forsvarsministerium oplyste maj 2016, at et lille antal A400M fly ville blive anskaffet, hvorefter der blev indledt forhandlinger med Airbus aug. 2016.
AFM 5/17: Airbus Defence & Space fortsætter sine bestræbelser på at sælge A400M transportfly til Indonesien. Et Atlas C1 fly fra Royal Air Force blev fremvist ved Halim Perdanakusuma luftbasen, Jakarta 6/3/2017. Typen havde tidligere besøgt landet i 2012. Det indonesiske forsvarsministerium ønsker at finde en afløser for luftvåbnets C-130 transportfly. Tidligere rapporter om at regeringen havde godkendt anskaffelsen af A400M fly er ikke blevet bekræftet.
FG 31/10/17: Airbus leverede 12 A400M taktiske transportfly i løbet af de første 9 måneder af 2017, et fly mere end i samme periode 2016. Omfattede fly nr. 50, som blev leveret til det tyske luftvåben 29/9/2017. De første 50 fly er tilgået Storbritannien (16 stk.), Tyskland (13 stk.), Frankrig (11 stk.), Tyrkiet (5 stk.), Malaysia (4 stk.) og Spanien (1 stk.). Yderligere 2 eksemplarer blev leveret okt. 2017, inkl. det andet fly til Spanien. Yderligere 122 fly er på bestilling, som bl.a. vil tilgå Belgien og Luxembourg.
AFM 5/18 : Indonesien har annonceret planer om at anskaffe 2 A400M transportfly 7/3/2018. Vil blive opereret af det indonesiske luftvåben (Tentara Nasional Indonesia Angkatan Udara/TNI AU) på vegne af det statsejede handelsselskab PT Perusahaan Perdagangan Indonesia (PPI/Indonesian Trading Company) til distribution af fragt i den østlige del af landet.
FG 19/7/19: Efter at det første A400M Grizzly udviklingsfly fra Airbus Defense & Space foretog sin første flyvning dec. 2009, er typen nu i tjeneste ved partnernationerne Frankrig, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet og Tyskland samt den eneste eksportkunde Malaysia. I alt 81 A400M Atlas fly er blevet leveret, mens Belgien endnu ikke har modtaget nogen af de 8 fly på bestilling, inkl. et eksemplar finansieret af Luxembourg. Airbus indgik en aftale med de 7 europæiske grundkunder 13/6/2019 gennem forsvarsanskaffelsesagenturet OCCAR. Omfatter en gradvis introduktion af nye kapaciteter samt opgradering af allerede leverede fly, mens leveringen af de resterende fly vil blive forlænget frem til 2030. Trods indikationer på, at Indonesien ønskede at anskaffe sig A400M fly i 2018, har Airbus endnu ikke sikret sig en ny eksportordre ud over de 4 eksemplarer allerede leveret til Malaysia. Men producenten ser fortsat en række muligheder og arbejder hårdt på at få disse afsluttet. En opdatering af typens optankningsudstyr vil blive testet yderligere fra senere i 2019, hvilket skulle gøre det muligt for A400M fly at støtte det franske luftvåbens Airbus Helicopters H225M Caracal helikoptere. Desuden vil indsættelsen af et større antal faldskærmstropper blive undersøgt.
SCW 2/9/21 : Airbus Defence and Space annoncerede modtagelsen af en ordre fra Kasakhstan 1/9/2021 for 2 A400M strategiske transportfly. Det første eksemplar forventes leveret i 2024. Den kasakhstanske ordre bringer antallet af kunder for den turpopropdrevne A400M model til 9 og det samlede antal solgte A400M fly til 176. Airbus forventer, at dette antal vil stige yderligere i den nærmeste fremtid. Ordren omfatter desuden en komplet støttepakke for træning og vedligeholdelse. A400M er ikke den første type fra Airbus i kasakhstansk tjeneste, idet den nye ordre følger leveringen af 8 Airbus C295M middeltunge transportfly [01-08] til luftvåbnet i Kasakhstan samt et enkelt C295W fly [29501] til landets grænsetjeneste. Anskaffelsen af A400M vil forstærke luftvåbnets langtrækkende transportkapacitet betydeligt. For nuværende råder Kasakhstan over de allerede nævnte C295 modeller sammen med en aldrende flåde af sovjetiske Il-76TD, An-12BK, An-26 og An-72/74 transportfly foruden et enkelt Shaanxi Y-8F-200W Pegasus fly leveret af Kina. Kasakhstan er verdens niende største nation med hensyn til areal, men med en meget lav befolkningstæthed. A400M modellens evne til at medføre en stor last til primitive landingspladser i fjerne samfund vil gør dem til et værdifuldt aktiv for at forbedre de væbnede styrkers mobilitet samt under nødhjælpsoperationer. Airbus Defence and Space har ligeledes indgået en hensigtserklæring med KAI, et samarbejde mellem Aviation Industry of Kazakhstan LLP, JSC, NC Kazakhstan Engineering samt det kasakhstanske selskab Kamkor Management LLP aug. 2017 om fælles vedligeholdelses- og eftersynstjenester. Kontraktpartnerne har allerede etableret et vedligeholdelsescenter for C295 fly i Nur-sultan 2020.
AFM 11/21 : Airbus Defence and Space annoncerede 1/9/2021, at Kasakhstan har indgået en ordre for 2 A400M taktiske transportfly. Kasakhstan bliver den niende operatør af denne type efter Belgien, Frankrig, Luxembourg, Malaysia, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet og Tyskland. Landet er samtidig blevet den kun anden eksportkunde uden for Europa. Kontrakten omfatter støtteydelser til vedligeholdelse og træning. Kasakhstan vil efter planen modtage det første A400M fly i 2024. Ordren udgør den første bestilling af A400M fly fra en ny eksportkunde i 16 år, efter at Malaysia som den seneste nation havde bestilt fly af denne type i dec. 2005. Med den nye ordre er i alt 176 A400M fly blevet bestilt, et antal som forventes at vokse i den nærmeste fremtid. Mere end 100 stk. er blevet leveret, som har gennemført mere end 100.000 flyvetimer. Typen vil blive brugt til at støtte Kasakhstans militære, humanitære og civile transportoperationer. Som del af en bredere aftale vil der blive etableret et lokalt vedligeholdelsescenter for C295 transportfly i Kasakhstan. Luftvåbnet i landet råder over en flåde på 8 C295M modeller, som kom i operationel tjeneste fra jan. 2013.
SCW 18/11/21 : Det indonesiske luftvåben (TNI-AU) har bestilt 2 A400M transportfly, med option for yderligere 4 stk. Anskaffelsen er del af en plan fra 2018 om forstærkning af den militære transportkapacitet. Typen skal primært bruges til katastrofehjælp. I alt 6, hævet fra 5, C-130J og 2 A400M fly var på listen over forslag til anskaffelser. Oprindeligt skulle A400M flyene opereres af en anden ikke-militær myndighed og leaset til de væbnede styrker, når det var påkrævet. Efter et par år med forhandlinger og med finansieringen på plads menes A400M flyene at kunne under TNI-AU's kontrol.
AFM 1/22 : Airbus Defence and Space har modtaget en ordre for 2 A400M transportfly i MRTT-konfiguration (multi-role tanker and transport) fra det indonesiske forsvarsministerium. Kontrakten, som træder i kraft i 2022, blev annonceret af den europæiske producent 18/11/2021. Aftalen omfatter desuden en hensigtserklæring om anskaffelse af yderligere 4 A400M fly. Desuden er der inkluderet en komplet vedligeholdelses- og træningspakke. Dermed er antallet af A400M operatører vokset til 10 nationer. Typen vil blive brugt til taktisk transport og lufttankning samt humanitære hjælpemissioner og katastrofehjælp.
SCW 12/11/22: En Airbus A400M prototype blev udfaset 10/11/2022. Transportflyet [EC-404 (MSN 4; Grizzly 4)] foretog sin sidste flyvning fra Airbus Defence and Space samlelinen i Sevilla-San Pablo, Spanien til Bremen, Tyskland, hvor det vil blive trukket tilbage fra tjeneste. Modellen havde foretaget sin første flyvning 20/12/2010 og efterfølgende gennemført mere end 2.000 flyvetimer fordelt på 1.000 flyvninger. Har deltaget i udvikling af certificering af typens AAR-kapacitet (Air-to-Air Refueling), bl.a. med optankning af F/A-18 Hornet kampfly, andre A400M transportfly og senest H225M Caracal helikoptere. Bygningen af det første A400M model begyndte ved EADS's (Europroduktionsfaciliteter+++
SCW 15/4/24 : Det første Airbus A400M transportfly [21 [c/n 139)] til Kasakhstan blev observeret ved Airbus' faciliteter i Sevilla-San Pablo for nogle uger siden. Airbus Defence and Space havde annonceret modtagelsen af en ordre fra Kasakhstan for 2 A400M strategiske transportfly 1/9/2021. Det var forventet, at det første eksemplar ville blive leveret i 2024. Anskaffelsen af A400M modellen bliver en betydelig styrkelse af den langtrækkende transportkapacitet for forsvarsstyrkerne i Kasakhstan. Den nuværende flåde af transportfly omfatter 11 C295 fly samt omkring 10 fly af forskellige typer fra sovjettiden, foruden et enkelt Shaanxi Y-8F-200W Pegasus fly leveret af Kina. A400M flyene har kapacitet til at transportere tung last til fjerne områder i det tyndt befolkede land samt forbedre de væbnede styrkers mobilitet og deltage i nødhjælpsoperationer.
AFM 6/24 : Det første Airbus Defence A400M Atlas taktiske transportfly [21; c/n 139 til luftvåbnet i Kasakhstan blev observeret ved Sevilla lufthavnen i Spanien 14/4/2024. Kasakhstan vil modtage i alt 2 fly af denne type, hvoraf det første eksemplar forventes leveret inden udgangen af 2024. Er de første fly af denne type, som leveres uden en lufttankningssonde, men kapaciteten mens at være blevet bevaret. Det første A400M fly vil gennemgå et omfattende testprogram på jorden og i luften inden levering til Kasakhstan. Airbus Defence havde annonceret en ordre fra Kasakhstan for to A400M fly 1/9/2021. Typen vil forstærke landets transportkapacitet betragteligt og vil supplere luftvåbnets eksisterende flåde af C295M taktiske transportfly, som var kommet i operationel tjeneste jan. 2013. Atlas flyene vil desuden operere sammen med Kasakhstans kinesisk-fremstillede Y-8F-200WA Pegasus transportfly, som var kommet i tjeneste sept. 2018, samt de tilbageværende transportfly fra sovjettiden, der nærmer sig slutningen af deres forventede tjenestetid.
AFM 11/24: Airbus Defence and Space har endelig skrottet den tredje A400M prototype [F-WWMS; c/n 003], efter at platformen havde været oplagret ved selskabets faciliteter i Sevilla, Spanien i 11 år. Airbus havde oprindeligt besluttet at beholde prototypen for yderligere statiske test efter den formelle udfasning nov. 2013. Flyet skulle ifølge planerne efterfølgende udstilles ved Sevilla, men det blev senere besluttet at ophugge F-WWMS pga. modellens dårlige tilstand. Den anden A400M prototype [EC-402; c/n 002] er ligeledes blevet trukket tilbage fra operationel brug og oplagret ved Sevilla. F-WWMS blev skåret i to dele 20/9/2024 og skrottet. Kun to af de i alt fem A400M prototyper [F-WWMT (c/n 001) og EC-404 (c/n 004)] er blevet bevaret ved hhv. Toulouse Frankrig og Bremen, Tyskland. Håbet er at bevare EC-402 ved Sevilla.