Carlos IV (Charles IV/Karl IV)

Spanien, 1748-1819

Konge af Spanien 1788-1808, søn af Carlos III og Maria Amalia, August III af Polens datter; var en svag, uvidende, uduelig fyrste, der i et og alt lod sig lede af dronningen, Maria Louise af Parma, og hendes elsker Godoy. 1808 overdrog Carlos sine rettigheder til sønnen Ferdinand VII, senere til Napoleon ved mødet i Bayonne samme år, og levede siden i Frankrig og Rom. (HK)

Abdicerede i maj 1808 til fordel af Napoleon Is broder Joseph.