Frederick
II, den Store, var stadig i Sachsen, hvor han havde slået franskmændene
tilbage ved Rossbach,
da han hørte om det preussisk nederlag ved Breslau
(Wroclaw), lidt af hans underordnede August Wilhelm, hertug af Braunschweig-Bevern,
den 22. november 1757. Den preussiske konge fulgte sin rute tilbage og marcherede
igen 275 km på 12 dage for at nå Liegnitz (Legnica) med kun
13.000 kampduelige tropper. Her fik han tilslutning af en broget hær
på 30.000 mand – de lederløse overlevende fra katastrofen ved
Breslau (August Wilhelm var blevet taget til fange), garnisionstropper
og rå rekrutter. Trods kvaliteten og størrelsen af hans hær,
besluttede Frederick at befri Breslau straks. Idet han marcherede østpå
til Leuthen fandt han vejen blokeret af en hær på 72.000 østrigere,
kommanderet af prins Charles
af Lorraine (Karl Alexander), svoger til den tysk-romerske kejserinde Maria
Theresia, og af marskal grev Leopold
von Daun.
Om morgenen den 5. december nærmede Frederick sig
østrigerne, som var opstillet fra nord til syd langs en otte km bred
front. Bag dække af skovklædte bakker drejede preusserne skarpt
til deres højre (syd). Dette bragte dem overfor den yderste østrigske
venstre fløj, som var organiseret bag en forhugning. Frederick, hvis
hensigter stadig var skjult for fjenden, beordrede et batteri på ti
fæstningskanoner frem, den tungeste koncentration af frontlinjeartilleri
anvendt op til denne tid. Slaget åbnede med at det preussiske artilleri
sprængte de østrigske forsvarsværker til splinter. Da
det blåklædte infanteri stormede fremad i en vinkelformation,
var bataljonerne forskudt trinvis således at fløj blev nægtet.
Opstillingen gav preusserne en tung overlegenhed ved kontaktpunktet. Efterhånden
som flere og flere bataljoner kom i aktion, blev den østrigske linje
rullet op på sig selv. Ved Leuthen prøvede det hvidklædte
kejserlige infanteri at ændre deres front fra vest til syd, men de
blev løbet over ende. På samme tid krummede kavaleriet sig
og flygtede fra et angreb af general Hans
von Zietens ryttere. Inden tusmørket sluttede kampen, var 6.000
østrigere døde eller såret og mere end 20.000 havde
overgivet sig. Preussiske tab i dræbte og sårede udgjorde ligeledes
6.000.
Fredricks klare sejr ved Leuthen førte til generobringen
af Breslau fem dage senere. Dette afsluttede kampene for 1757. I løbet
af en spektakulær seks uger lang kampagne havde den preussiske konge
løbet Sachsen over ende, slået franskmændene på
flugt og smadret østrigerne så grundigt at de ikke ville komme
på slagmarken igen indtil i slutningen af den følgende sommer.
a.a. Østrigske hær
b.b. Østrigske hærs forpost ved Borne
c.c.c. Den preussiske hærs fremrykning
d.d. Preussiske hær klar til angreb
|