Breslau

Polen

Preussiske Syvårskrig, 1757

Mens Frederick II, den Store, stoppede den franske fremrykning mod vest ved Rossbach, bragte et samtidigt angreb fra syd Preussen i fare. Her trængte en østrigsk hær fra Det tysk-romerske Rige ind i Schlesien. Under kommando af prins Charles af Lorraine (Karl Alexander), svoger til kejserinde Maria Theresia, foretog østrigerne et skinangreb mod fæstningen Schweidnitz (Swidnica) og marcherede nordøst på mod Breslau (Wroclaw) på Oder-floden. Den preussiske kommandør i denne sektor, August Wilhelm, hertug af Braunschweig-Bevern, dannede en vejspærring med omkring 20.000 mand uden for byens mure. Men den kejserlige hær, som nød en 3-mod-1 overlegenhed, overmandede forsvarerne den 22. november 1757. Preusserne mistede næsten en tredjedel af deres hær. Brunswick-Bevern blev taget til fange. De overlevende trak sig tilbage ind i Breslau, og opgav derpå byen for at falde tilbage til den anden side af Oder. Både Schweidnitz og Breslau overgav sig i løbet af nogle få dage. Imens skyndte Frederick sig tilbage fra Sachsen for at møde den nyeste trussel mod hans land.