|
Russisk officer.
Chef for anden hviderussiske armégruppe 1945.
Rokossovsky var en af Sovjetunionens dygtigste og mest succesfulde frontkommandører under Anden Verdenskrig. Han var veteran fra Fjernøsten og blev arresteret under udrensningerne i 1938 men blev efterfølgende løsladt og genindsat. I juni 1941, efter den tyske invasion, ledte han det første modangreb med kampvogne i Ukraine. Han blev overflyttet nordpå og hjalp de fangne og uerfarne 16. og 20. armé med at bryde ud af deres omringning ved Smolensk den 6. august. Han udmærkede sig i november og december under forsvaret af Moskva som kommandør for den sydlige sektor, siberiske armé.
I 1942 tjente Rokossovsky som kommandør for Don-fronten under forsvaret af Stalingrad. Her opnåede hans arméer et afgørende gennembrud mod de rumænske og italienske arméer, hvilket gjorde russerne i stand til at rykke sydpå for at omringe Paulus' 6. armé og senere til at indlede en offensiv imod den. Under slaget ved Kursk kommanderede Rokossovsky den Centrale Front mens Vatutin kommanderede Voronezh-fronten. Den Centrale Front åbnede slaget om natten til den 4. juli med en artilleri spærreild og holdt stand gennem tyskernes uge lange stormløb indtil den 12. juli hvor feltmarskal Kluge og general Model gik i defensiven, efterladende 50.000 døde tyskere og 400 kampvogne og mobile kanoner og 500 fly. I den modoffensiv som begyndte den 3. august brød Rokossosky igennem til Dniepr og fortsatte om efteråret gennem sumpene ved Pripet.
I juni 1944 fik Rokossovsky kommandoen over den 1. hviderussiske front som rykkede frem mod den tyske midte for at indtage Lublin og Brest Litovsk. Den 29. juni fangede Rokossovsky to tyske panserkorps i en fælde og tog Bobruysk med 24.000 fanger. I juli 1944 var han næsten rykket helt frem til Warszawa, men da den polske AK i byen rejste sig i august gjorde han kun lidt for at hjælpe dem, idet han påstod at forsynings- og transportproblemer forhindrede en fortsat fremrykning.+++ (WA/81)
|
|