Fransk general. Sluttede sig senere til russerne. Faldt under slaget ved Dresden.

• Würzburg, 1796
• Magnano, 1799
• Cassano d'Adda II, 1799
• Trebbia-floden II, 1799
• Novi Ligure, 1799
• Stockach II, 1800
• Höchstädt II, 1800
• Hohenlinden, 1800
• Dresden, 1813

Fransk officer, oprindeligt jurist, 1792 i spidsen for en frivillig-bataljon. 1793 brigade-, 1794 divisionsgeneral, indtog Holland. Efter Pichegrus afsættelse fik han overkommandoen over rhinhæren, men blev, da han flere gange led nederlag, afsat 1797. Havde 1798 og 1799 en kommando i den italienske hær, men havde uheld med sig, navnlig mod Suvarof 1799, og blev kaldt tilbage til Paris. Her hjalp han Bonaparte ved statskuppet 9. november 1799 og fik derfor 1800 kommandoen over rhinhæren. Sejrede i flere slag over østrigerne (Hohenlinden) og bidrog derved afgørende til freden i Lunéville 1801. Af skinsyge blev han nu Bonapartes modstander. 1804 anklaget for højforræderi og landsforvist. Levede i Nordamerika til 1813, drog da, kaldt af Alexander I af Rusland, tilbage til Europa og deltog på Frankrigs fjenders side i slaget ved Dresden, hvor han blev dødeligt såret. (HK7/1924)