Frederick V
Kurfyrste af Pfalz 1610-23; tillige konge i Böhmen 1619-20. Da böhmerne 1618 havde indledt Trediveårskrigen ved at afsætte den katolske konge Ferdinand 2., lod Friedrich sig lokke til at modtage kronen (1619). Allerede 1620 blev "Vinterkongen" fordrevet af ferdinand, der i mellemtiden var blevet tysk kejser, og mistede desuden sit arveland. Var gift med James 1.s datter Elizabeth; gennem deres datter Sophie overførtes Stuarternes britiske tronret til huset Hannover (LM/8).
- Höchst, 1622
- Pilsen, 1618
- Sablat, 1619
- Hvide Bjerg, 1620
- Wiesloch, 1622
- Wimpfen, 1622
- Stadtlohn, 1623
- Lützen I, 1632
Frederik V, kurfyrste af Pfalz (1596-1632), søn af Frederik IV, besteg tronen 1610, under formynderskab til 1614. Frederik var fører for den protestantiske union; men ødsel og uselvstændig var han ikke denne stilling voksen. Da böhmerne 1618 havde gjort oprør mod kejseren, tilbød de efter Matthias' død 1619 Böhmens krone til Frederik. Tilskyndet af sin hustru, den skønne Elisabeth (s.d.) og stolende på hjælp fra sin svigerfader, kong Jakob I af England, modtog Frederik den tilbudte krone. Han kom til Böhmen, men i stedet for at ruste sig af al magt tilbragte han vinteren med ødsle fester i Prag. Slaget på det hvide bjerg 1620 gjorde ende på hans kongedømme. Han blev erklæret i rigets acht, berøvet Pfalz og måtte leve i Haag af engelsk understøttelse. Efter svenskernes sejre kom han en kort tid til Tyskland, men døde kort efter Gustaf Adolfs fald ved Lützen. (HK4/1922)