I starten
af 1622 fandt de protestantiske styrker under kurfyrste Frederick
V af Pfalz sig foran to katolske hære – et spansk kontingent
under Gonzales
de Córdoba og hæren fra den katolske Liga kommanderet
af feltmarskal greven af Tilly.
Mod nord på den anden side af floden Neckar stod en hær anført
af Christian
af Braunschweig klar til at hjælpe protestanterne. Den protestantiske
plan var at forene de to styrker inden man ville risikere et slag. For
at vinde tid, og forhåbentlig splitte de katolske hære, skulle
general grev Ernst
von Mansfeld med hans hær af erfarne lejetropper krydse Neckar
nær Heidelberg, mens George
Frederick, markgreve af Baden-Durlach, rykkede op ad strømmen
(østpå) med hans tyske hær for at krydse ved Wimpfen.
Planen slog fejl. Både Córdoba og Tilly
marcherede mod George Frederick og afskar ham fra floden nær Wimpfen.
Markgreven opstillede sin undertallige styrke på 14.000 mand på
en lav bakke. Her kæmpede protestanterne tappert den 6. maj bag
et kraftigt artilleribombardement. Men da en tilfældig spansk artillerigranat
sprængte forsvarernes magasin i luften, var badernes position tabt.
Katolikkerne trængte op af bakken og knuste den protestantiske hær.
George Frederick undslap til Stuttgart med kun nogle på ledsagere.
Imens krydsede Mansfeld Neckar og skyndte sig at møde Christian
af Brunswick ved Main. Córdoba og Tilly ilede nordpå for
at forhindre disse protestantiske styrker i at slå sig sammen.