Jean-Baptiste Bernadotte |
Karl 14. Johan | |
Frankrig, 1763-1844 | 20.02.13 | |
Fransk officer, senere svensk-norsk kronprins og konge som Karl XIV Johan.
Napoleons marskal Jean-Baptiste Bernadotte valgtes til svensk tronfølger i 1810 og blev konge 1818 under navnet Karl 14. Johan. Karl XIV Johan (1763-1844), konge af Sverige 1818-44, født i Pau i Frankrig, hed oprindeligt Jean Baptiste Bernadotte, søn af prokuratør Henri Bernadotte og Jeanne Saint-Jean. 1780 begyndte han sin militære løbebane som menig, men steg hurtigt under revolutionskrigene, blev 1794 divisionsgeneral og deltog 1797 i Bonarpartes italienske felttog. 1798 var han ambassadør i Wien, 1799 fransk krigsminister. Under Bonapartes statskup forholdt han siv passit, dæmpede 1800-01 oprøret i Vendée, blev marskal 1804 og generalguvernør i Hannover samt deltog i fremrykningen 1805 og slaget ved Austerlitz 2. december. 1806 udnævnte Napoleon ham til fyrste af Ponte-Corvo (i Italien). Under felttoget mod Preussen samme år indtog Karl Halle og Lübeck, hvorefter han blev guvernør over Hansestæderne. Som øverstbefalende skulle han anføre et fransk-dansk-spansk angreb på Sverige over de danske øer, men da englænderne spærrede Bælterne og der ved efterretning om Spaniens opstand 1808 udbrød mytteri blandt de spanske tropper, måtte planen opgives. 1809 deltog Karl i slaget ved Wagram og udstedte en dagsbefaling, hori han hævdede sachsernes andel i sejren, hvilket fremkaldte et skarpt sammenstød med Napoleon. 1810, da Karl skulle drage som guvernør til Rom, åbnedes der ham gennem den svenske løjtnant C. O. Mörner udsigt til den svenske trone. Mörner handlede på eget ansvar, thi i Sverige var stemningen for at vælge den afdøde Karl Augusts broder Frederik Christian af Sugustenborg, men tanken vandt smpati i officerskredse, og da man derved håbede at vinde Napoleon, valgtes Karl 21. august 1810 i Örebro til svensk tronfølger. Han antog nu den lutherske lære og ankom til Sverige, hvor han ændrede sit navn til Karl Johan og modtoges med store forventninger. Men de, som troede gennem Karl at finde tilknytning til Napoleon, forregnede sig, thi 1812 sluttede Karl sig til Rusland og fik ved et møde med tsaren i Åbo dennes løfte om Norge. +++(HK5/1922) |