Teutoburger Wald
Niedersachsen, Tyskland

Teutoburgerskoven
Germanske krige i Romerriget, 9 e.Kr. 10.12.15

Under kejser Augustus (Octavian) regeringstid syntes Rom med succes at have undertrykt de halvvilde germanske stammer øst for Rhinen. For at bevare freden opretholdt Publius Quntilius Varus en stærk base i det nuværende Westphalen med tre legioner af infanteri og omkring 800 kavalerister. I efteråret 9 e.Kr. blev Varus narret til at foretage en march mod øst for at slå en lokal opstand ned. Dette træk var forudset af cherusci-høvdingen Arminius (Hermann), som gjorde tjeneste som en hjælpetrop i den romerske hær, mens han på samme tid rejste germanerne til oprør. Den intetanende Varus marcherede ind i Teutoburger Wald (Teutoberg-skoven), mellem Ems- og Weser-floderne. Her blev hans troppers manøvreringsevne kraftigt begrænset af tætte skove, moser og regnkløfter. Det tunge bagagetræn nedsatte tempoet yderligere. Arminius slap væk, næsten ubemærket.
   Nær det nuværende Detmold blev den marcherende kolonne pludseligt angrebet af en stor styrke af germanere anført af Arminius. Ved den første byge af fjendtlige pile deserterede de let bevæbnede romerske hjælpetropper (primært selv germanere) massevis. Men de veldisciplinerede legioner holdt stand trods svære tab fra de næsten usynlige stammekrigere. Da Varus forsøgte at genoptage sin march den følgende dag, modtog han igen voldsomme angreb. Hans kavaleri, som forsøgte at bryde fri, blev desorganiseret af det ujævne terræn og indgående nedslagtet. Ved dagens slutning var kun en håndfuld infanterister fortsat i live. Tredjedagen så afslutningen på det dødbringende baghold, da de sidste af de 20.000 romere bukkede under for Arminius' mænd. Varus begik selvmord for at undgå tilfangetagelse.
   Massakren i skoven bliver nogle gange kaldt et af de afgørende slag i historien. Selvom det kun midlertidigt pinte Romerriget, tvang det Augustus til at acceptere Rhinen som den nordlige grænse af hans domæne. Denne grænse ville generelt tjene indtil det femte århundrede, da germanerne selv strømmede vestpå tværs over floden for at hjælpe med at knuse Roms sammenfaldende rige.