|
Spanske Borgerkrig |
||
| 1936-39 | ||
|
Den republikanske spanske regering, etableret efter kong Alfonso XIIIs tvunge abdikation i 1931, led under voldsomt agitation fra både venstre og højre, samt stærke separatisbevægelser blandt både baskerne og catalanerne. Under valget den 16. februar 1936 vandt de venstreorienterede partier, som var forenet i en Folkefront, en af-gørende sejr over højrefløjen. Derpå den 18. juli indledte konservative hærchefer ved Melilla i Spansk Marokko en opstand mod regeringen som snart spredte sig til garnisonsbyer inde i Spanien. Størstedelen af tropperne i hæren og luftvåbnet støttede opstanden, foruden carlisterne samt store kontingenter af maurere fra den afrikanske hær. De rebelske nationalister, anført af general Francisco Franco og general Emilio Mola, opsatte en junta ved Burgos, i det nord-centrale Spanien, den 30. juli. Mere end 50.000 italinske og 10.000 tyske "frivil-lige" kæmpede sammen med nationalisterne. Sovjetunionen leverede forsydning og rådgivere til regeringens loyale republikanske styrker, som primært bestod af beslutsomme men dårligt organiserede og bevæbnede militstropper, samt 20.000 regulære soldater og seks internationale brigader. I en to og et halvt år lang krig vandt nationalisterne kontrol med Spanien. Prisen i liv var 611.000 - 110.000 nationalister dræbt i kamp, 86.000 henrettet; 175.000 republikaner dræbt i kamp, 40.000 henrettet; 200.000 civile dræbt.
|