Ebro-floden

Spanien

Spanske Borgerkrig, 1938

For at lette presset på fronterne ved Madrid og Valencia, forberedte den republikanske regering i Barcelona en offensiv over ned nedre Ebro. Hvis succesfuld ville fremrykningen også genoprette kommunikationen over land mellem Catalonien og resten af det republikanske Spanien. Angrebet blev betroet til general Juan Modesto, kommandør for den nyligt organiserede Ebro-hær – omkring 100.000 mand. Om natten mellem den 24. og 25. juli begyndte den republikanske hær at krydse over til den vestlige side af Ebro mod den nationalistiske hær fra Marokko under general Juan de Yagüe. Idet de fangede fjenden med overraskelse, udhulede regeringstropperne bulen af Ebro, og tog 4.000 fanger. I midten førte general Enrique Lister sine mænd 40 km ind i nationalistisk territorium før de blev stoppet kort før Gandesa. Et voldsomt angreb den 1. august blev drevet tilbage af oprørstropperne under generallisimo Francisco Franco. Dette stoppede den republikanske fremrykning. Modestos mænd begyndte at grave sig ned for at beskytte sig mod de metodiske luftangreb, som nu blev indledt af nationalisterne. Under den voldsomme august-varme i Aragonien, kastede nationalistiske fly i gennemsnit 10.000 bomber pr. dag, mens deres landtropper indledte en ubarmhjertig serie af modangreb, Republikanerne opgav en fjerdedel af deres erobrede territorium men holdt ellers bistert fast under den grusomme opslidningsslag som rasede langs den stationære front. I slutningen af september blev de sidste 4.640 medlemmer af den Internationale Brigade, som repræsenterede 29 forskellige nationaliteter, trukket tilbage fra den republikanske side (men 6.000 valgte at blive til enden, idet de påberåbte sig spansk statsborgerskab).
   Frem til den 30. oktober havde nationalistisk styrke vokset nok til at begynde en massiv modoffensiv. I det knusende angreb fordrev de bedre bevæbnede rebeller de sidste republikanere fra Ebros højre bred den 18. november. Det fire måneder lange slag kostede nationalisterne 33.000 tab og 200 fly. På den anden side af floden lå den republikanske Ebro-hær knust – 30.000 døde, 20.000 sårede, 20.000 fanger. Den Internationale Brigade som havde krydset floden led 75 % tab. Det republikanske Spanien havde mistet sin vigtigste angrebsstyrke.