Vinaroz
Spanien

Spanske Borgerkrig, 1938 12.09.16

Efter afvisningen af det republikanske angreb mod Teruel, beordrede den nationalistiske generalissimo Franciso Franco en bred offensiv østpå ind i Aragonien og Levante. Den 9. marts, indledt af et kraftigt artilleri- og luftbombardement, sendte general Fidel Dávila fem kolonner frem mod de republikanske linjer. Overmandet af overlegen bevæbning, mistede regeringstropperne op til 100 km jord på otte dage. En af de angribende kolonner (Juan de Yagüe) trængte ind i Catalonien den 25. marts. Lérida blev erobret den 3. april. 160 km mod syd anførte general Camilo Alonso Vega en division fra Navarra ind i Vinaroz, en fiskerlandsby ved Middelhavet omkring midtvejs mellem Barcelona og Valencia, den 15. april. Francos tropper havde skåret det republikanske Spanien over i to. Alonso Vegas styrke vendte sydpå men mødte voksende republikansk modstand. Castellón de la Plana, 65 km oven for Valencia, faldt endeligt den 14. juni. For at støtte angrebet satte general José Varela ud fra Teruel, og angreb mod sydøst. Men general Leopoldo Menéndez mønstrede et så hårdnakket forsvar at næsten 20.000 nationalister blev dræbt, såret eller taget til fange i perioden 18.-23. juli. Derpå kørte angrebet fast, med Valencia stadig på regeringens hænder.