Sukhoi Design Bureau (United Aircraft Corporation)
|
LM/27: Pavel Osipovitj Sukhoj (1895-1975): russisk flykonstruktør; leder af konstruktionen af distancerekordflyene ANT 25 og 37. 1938 leder af eget konstruktionskontor med fly som Su-10 firmotorers jetbombefly (1947) og jagerfly som Su-7 (NATO-kode Fitter-A), Su-9 Fishpot, Su-11 Fishpot-C, Su-15 Flagon med deltavinger, Su-20 Fitter-B med ydervinger med variabel pileform, Su-24 Fencer jagerbomber med svingvinger og Su-27 Flanker tomotorers jagerfly med hastighed på 2800 km/t og i kasse med USAFs F-15 Eagle.
WAPJ 17/94: Sukhoi fortsætter den langsigtede udvikling af sit T-60 mellemdistance bombefly, som skal afløse det russiske luftvåbens Tu-16 Badger og Tu-22M Backfire fly samt Su-24 jagerbombere med strategiske opgaver.
FI 4-10/7/06: Det nye middeltunge transportfly Su-80 foretog sin første flyvning i sidste uge (ved Komsomolsk-on-Amur). Typen forventes at afløse de eksisterende An-24, An-26 og Yak-40 fly.
AFM 2/15 : Det thailandske luftvåben har bestilt 3 Sukhoi Superjet 100 mellemdistance VIP-passagerfly. Aftale for de 2 første fly blev indgået 2013, efterfulgt af kontrakt for det tredje aug. 2014. Den russiske regering har tidligere bestilt SSJ100 VIP-fly.
AFM 1/16 : Sukhoi har påbegyndt testflyvninger med det første af i alt 3 Superjet 100-95LR VVIP-passagerfly til det thailandske luftvåben. Flyet [60317; 97015; c/n 95093] foretog sin første flyvning ved Komsomolsk-on-Amur/Dzyemgion 23/10/2015 efter at været blevet produceret ved Komsomolsk-on-Amur Aircraft Production Association (KnAAPO). Blev efterfølgende malet af Spektr-Avia ved Ulyanovsk, inden flyet fløj til Zhukovsky 9/11/2015, hvor det vil blive forsynet med VIP-kabine. Forventes leveret til Thailand sept. 2016. Aftale for 3 fly blev præsenteret 9/12/2014, hvoraf de 2 første var blevet bestilt i 2013, efterfulgt af det tredje fly aug. 2014.
FG 19/7/16 : Det thailandske luftvåben har modtaget de 2 første Sukhoi Superjet 100 VIP-passagerfly, som skal bruges til personeltransport. Flyene var blevet rullet ud fra fabrikken 15/7/2016. Thailand bliver den første eksportkunde til denne version af Superjet, som skal transportere embedsmænd fra regeringen og højtrangerende officerer. Den schweiziske VIP-operatør Comlux har ligeledes bestilt et SSJ100 fly, men dette eksemplar er endnu ikke kommet i tjeneste. Flyene, som samles i Rusland, er forsynet med 3 separate kabiner: Et 4-sædet VIP-område, en 6-sædet business-class kabine samt et 50-sædet passagerområde. Sukhoi vandt en konkurrencen om levering af fly i 2014, som omfatter vedligeholdelse i Thailand. Det første eksemplar foretog sin første flyvning 23/10/2015 og skulle først have været leveret sept. 2016. Er tredje fly er på bestilling iht. aftale fra marts 2016 og forventes leveret juli 2017. Den oprindelige kontrakt var blevet underskrevet 15/9/2014.
AFM 9/16 : To Sukhoi Superjet 100-95LR VIP-passagerfly blev leveret til det thailandske luftvåben under ceremoni ved Superjet International's base i Venedig, Italien 15/7/2016. Derefter blev det første fly fløjet til Bangkok 28/7/2016. Begge fly vil efter planen komme i tjeneste i løbet af 2 måneder, hvor de vil blive brugt til transport af landets ledere samt senior embedsmænd og officerer. Flyene er forsynet med et VIP-område til 4 passagerer, en business-klasse til 6 passagerer samt en kabine med 50 standardsæder. En kontrakt for 3 fly (2 samt option på 1) var blevet præsenteret 9/12/2014. Det første fly [L.19-1/59/60317 (c/n 95093)] foretog sin første flyvning 23/10/2015 ved Komsomolsk-on-Amur/Dzyemgi, hvor det var blevet bygget af KnAAPO. Gennemgik efterfølgende de sidste test ved Zhukovsky fra 9/11/2015, inden montering af VIP-kabine.
AFM 8/18 : Det sidste af i alt 3 Sukhoi SSJ100-95SBJ Superjet fly til det thailandske luftvåben ankom til Bangkok IAP 19/6/2018. Flyet blev leveret fra Zhukovsky uden for Moskva. Flyet [L18-3/61/60319 (c/n 95132)] havde foretaget sin første flyvning ved Komsomolsk-on-Amur 22/5/2017 og blev efterfølgende ombygget ved Superjet International's (SJI) faciliteter ved Venedig, Italien. Kontrakt for det tredje SBJ-fly (Sukhoi Business Jet) var blevet indgået 15/12/2016. Tidligere havde Thailand bestilt 2 eksemplarer [60317 og 60318] 15/9/2014, som officielt kom i tjeneste 31/872016. Det første fly havde foretaget sin første flyvning ved Komsomolsk-on-Amur 23/10/2015 og blev efterfølgende overført til Zhukovsky med henblik på godkendelsestest 9/11/2015. Derefter blev flyet forsynet med VIP-interiør. De 2 første fly var blevet overdraget ved SJI-faciliteten i Venedig 15/7/2016. Samtlige fly opereres af 603 Squadron ved Don Muang.
AFM 9/21: Sukhoi fremviste sit nye enmotorede Checkmate femte-generation letvægtskampfly med stealth-egenskaber, også kendt som Legkiy Takticheskiy Samolet (LTS/Light Tactical Aircraft), under flyudstillingen MAKS 2021 ved Zhukovsky, Rusland 20/7/2021. Det præsenterede eksemplar [75/RF-00075] vil indledningsvist brugt til test på jorden, men vil efterfølgende blive ombygget til den første flyvende prototype. Vil efter planen foretage sin første flyvning i 2023, mens præ-serieproducerede prototyper skal bygges i 2024 og 2025, efterfulgt af fuld produktion ved Komsomolsk-on-Amur Aviation Plant og de indledende leveringer i 2025 og 2027. Typen forventes at få betegnelsen Su-75 i operationel tjeneste. LST vil have kapacitet til foretage korte starter og landinger, en rækkevidde på op til 3.000 km, en kampradius på 1.500 km og en maksimal hastighed på Mach 1,8. Vil kunne medføre en våbenlast på 6.800 kg, mens skroget kan tåle en belastning på op til 8 g. Flyets avancerede udstyr vil omfatte AAPA-radar (advanced active phased array), som vil gøre det muligt at angribe op til 6 mål samtidigt, selv under kraftige elektroniske forstyrrelser. Kunstig intelligens vil blive brugt til diagnosticering af flyets tilstand for at reducere pilotens arbejdsbelastning. Foruden stealth-egenskaber på radar vil Checkmate blive forsynet med unikt system til elektronisk krigsførelse og et avanceret »multi-band« passivt sporingssystem. Modellen, som bliver det første enmotorede russiske kampfly produceret siden den kolde krig, forsynes med 3 våbenrum, inkl. et stort rum med plads til 3 luft-til-luft missiler, mens 2 mindre rum foran hovedunderstellet hver vil have plads til et mindre missil. De interne våbenrum kan desuden huse kanonsystemer. Potentielle våben omfatter RVV-MD og RVV-SD luft-til-luft missiler; Kh-31PD, Kh-38MLE (MTE) og Kh-58UShKE luft-til-jord våben; GROM E-1 [taktiske] krydsermissiler; GROM E-2 styrede bomber; Kh-35UE sømålsmissiler; 500 kg KO8BE og 1.500 kg KO29BE satellitstyrede bomber; KAB-250LG-E laserstyrede bomber; 100 kg, 250 kg og 500 kg bomber samt S-8 og S-13 raketter. Ifølge det russiske forsvarsministerium omfatter det primære potentielle marked sandsynligvis lande som Indien, Vietnam og afrikanske nationer. Det samlede behov er anslået til 300 fly af denne type. En ubemandet kampversion af flyet er ligeledes under udvikling, som kunne fungere i rollen som »loyal wingman« eller som kommandopost for en gruppe af både bemandede og ubemandede fly.
AFM 1/22: Efter at være blevet afsløret under MAKS flyudstillingen i Rusland juli 2021, fik Su-75 Checkmate kampflyet sin internationale debut under Dubai Airshow 21 ved Al Maktoum IAP, Jebel Ali medio nov. 2021. En model i fuld skala af Sukhoi's næste-generation kampfly blev fremvist for pressen på DAS 21's åbningsdag 14/11/2021. Rostec i Rusland, som er moderselskab for United Aircraft Corporation, meddelte under IDEX (International Defence Exhibition) i De Forenede Arabiske Emirater feb. 2017, at selskabet ville udvikle et femte-generation let kampfly i samarbejde med Emiraterne. Som del af den aftale ville Rusland forsyne Emiraterne med femte-generation teknologi. Dette ville uden tvivl undergrave Emiraternes behov for 50 nye Lockheed Martin F-35 kampfly fra USA, som endnu ikke er faldet på plads. Det er håbet, at udviklingen af Checkmate kunne føre til nye forhandlinger. Typen, som bliver forsynet med ny AESA-radar (active electronically scanned array), forventes at foretage sin første flyvning i 2023. Efterfølges af begrænset serieproduktion i 2025-26. Der foreligger endnu ingen beslutning vedr. motor- og radartype.
SCW 8/6/22: Sukhoi Company og MiG Corporation fusionerede med PJSC United Aircraft Corporation (UAC) 1/6/2022. Fusionen af UAC, Sukhoi og MiG blev godkendt af bestyrelsen i UAC nov. 2021 og 2 måneder senere blev beslutningen valideret af aktionærerne i alle 3 selskaber, som nu danner Combat Aviation-divisionen under holdingselskabet UAC. Dette er ikke det eneste område, hvor UAC vil konsolidere og centralisere sine aktiviteter. I nov. 2021 blev PJSC VASO Voronezh flyfabrikken, JSC Aviastar-SP i Ulyanovsk og JSC EMZ (Myasishchev) i Moskva underlagt OJSC II (Ilyushin) forretningsenheden, som primært har ansvaret for udvikling og produktion af transportfly. UAC konsoliderede ligeledes sin strategiske flydivision JSSC Tupolev, som nu også omfatter KAZ Kazan Aviation Plant foruden Design Bureau i Moskva. United Aircraft Corporation (PJSC UAC) var blevet dannet i 2006 med det formål at konsolidere aktiverne fra Ruslands største luftfartsindustrier såsom Sukhoi, MiG, lyushin, Tupolev, Yakovlev og Beryev. UAC er nu del af Rostec State Corporation, Ruslands største industrille selskab, som omfatter mere end 800 videnskabelige og industrielle organisationer inden for alle primære aktivitetsområder inkl. luftfart, radioelektronik, medicinske teknologier og materialeteknologier.
AFM 10/22: United Aircraft Corporation (UAC) er ved at bygge en række nye faciliteter ved sin Komsomolsk-on-Amur Aircraft Plant (KnAAZ) i den fjernøstlige del af Rusland for at forøge kapaciteten til serieproduktion af Sukhoi Su-57 femte-generation multirolle kampfly med stealth-egenskaber. UAC, som er et datterselskab under Rostec State Corporation i Rusland, vil bygge adskillige nye faciliteter ved KnAAZ til test af systemer og udrustning for Su-57. UAC har fået til opgave at levere 76 Su-57 kampfly til det russiske forsvarsministerium over de kommende år. Som del af programmet for at forøge serieproduktionen af Su-57 vil UAC efter planen renoverende den nuværende produktionskapacitet ved KnAAZ for at kunne forøge produktionen. De nye faciliteter ved KnAAZ's testflyvningsstation forventes at modtage de første fly i anden halvdel af 2023.
AFM 10/22: Tactical Missile Corporation (KTRV) i Rusland fremviste sit nye Kh-69 (X-69) krydsermissil under International Military-Technical Forum ARMY 2022, som blev afholdt af det russiske forsvarsministerium ved Patriot Expo Centre i Moskva 15-21/8/2022. Kh-69 er blevet udviklet af Raduga State Machine-Building Design Bureau for at ramme stationære mål med kendte koordinater forud for affyringen. Missilets navigationssystem modtager data fra konventionelle, kommercielle GLONASS satellitter. Informationen kan finjusteres af udenlandske Navstar GPS-systemer, hvilket giver en præcision på 5-7 meter. Målet kan programmeres, når missilet er i luften og et eller flere mål kan forudindstilles i styringssystem før brugen. Missilet har en vægt på 770 kg, en effektiv kampradius på 290 km og en hastighed på 700-1.000 km/t med et sprænghoved på 300 kg. Har et trapezformet tværsnit for at gøre det sværere at spore med radar. Kan medføre i Su-57 kampflyets indvendige våbenrum. Desuden forventes våbensystemet at blive integreret med andre operationelle kampfly, inkl. MiG-29K, MiG-35, Su-30MK, Su-34 og Su-35 efter en opgradering af elektronik og affyringsystem.