Hindustan Aeronautics Ltd (HAL)
|
AFM 9/09: Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) søger en international samarbejdsparter til udviklingen af et nyt turboprop træningsfly til det indiske luftvåben og flåden. Inviterede producenter omfatter Aermacchi, Embraer, Grob, Hawker Beechcraft, KAI og Pilatus. HAL forventer at ville bygge 200 Hindustan Turbo Trainer-40 fly (HTT-40) til Indiens forsvar til afløsning af HPT-32 Deepak. Deepak har været i tjeneste siden 1984 men lider under en række tekniske problemer. Den nye partner forventes udvalgt marts 2010 og vil gøre udviklingsprocessen hurtigere.
FG 7/2/13: Aeronautical Development Agency (ADA) i Indien er ved at udvikle nyt AMCA kampfly (Advanced Medium Combat Aircraft) i 20-tons klassen. Typens endelige konfiguration skal efter planen være klar i 2018, efterfulgt af den første flyvning i 2020. Projektet vil trække på erfaringerne med Tejas MKI og Tejas MkII. Bliver forsynet med 2 motorer og stealth-egenskaber lig Lockheed Martin F-35.
FG 8/2/13+AFM 3/13 : Det indiske luftvåbens øverste officer har sået yderligere tvivl om fremtiden for HALs HTT-40 basistræner og har samtidig kritiseret samme selskabs HJT-36 Sitara jettræner under Air India 2013 ved Yelahanka AB nær Bengaluru. HTT-40 programmet har endnu ikke nået prototype-stadiet. Der har i årevis været dårlige relationer mellem HAL og dets største kunde, det indiske luftvåben. Luftvåbnet anser udviklingen af HTT-40 for unødvendig, da Pilatus PC-7 Mk II er på vej i tjeneste. Samtidig er HJT-36 blevet flere år forsinket, primært pga. problemer med typens russiske NPO Saturn AL-551 torbofan-motor. Den indiske regering menes at have bestilt 16 af disse fly til luftvåbnet. Foreløbig har prototyper gennemført 647 testflyvninger, heraf 185 i 2012 og 45 alene i jan. 2013. Forventes at komme i tjeneste fra dec. 2013.
AFM 4/15 : Det indiske luftvåben ønsker 181 nye træningsfly, inkl. 68 HTT-40 turboprop-fly. Prototype forventes at foretage den første flyvning juni 2015.
FG 17/6/15 : Hindustan Aeronautics' HTT-40 træner-prototyper vil få monteret Honeywell TPE331-12B turboprop motorer. Det indiske forsvarsministerium ønsker at anskaffe 68 HTT-40 fly som del af samlet plan for 180 nye træningsfly til afløsning af forældede HAL HPT-32 Deepak fly. Resten af behovet opfyldes af Pilatus PC-7 Mk II fly fra Schweiz. HTT-40 flyene skal bruges til basistræning ved luftvåbnets akademi.
AFM 8/15 : Honywell Aerospace er blevet valgt af Hindustan Aeronautics Ltd i Indien som leverandør af TPE331-12B turboprop motor til prototypen af det militære træningsfly HTT-40. Beslutningen blev fremlagt under Paris Air Show 19/6/2015. HTT-40 er under udvikling som afløser for det indiske luftvåbens HPT-32 Deepak basistrænere, som blev udfaset efter fatal ulykke 31/7/2009. Forsvarsministeriet bestilte 75 Pilatus PC-7 Mk II træningsfly fra Schweiz som en midlertidig løsning, men luftvåbnet har været meget tilfredse med denne type og indikerede i 2012, at man ikke ønskede HTT-40 fly. Det indiske Defence Acquisition Council godkendte udøvelse af option på yderligere 38 PC-7 fly 28/2/2015, men bestemte samtidig, at det resterende behov for træningsfly skulle opfyldes gennem anskaffelsen af HTT-40 fly. Prototypen forventes at foretage sin første flyvning senere i 2015.
FG 2/2/16+AFM 3/16: Hindustan Aeronautics (HAL) har præsenteret den første prototype af HTT-40 basistræningsflyet ved Bangalore 2/2/2016. Flyet skal testes på jorden, inden den første flyvning gennemføres. HAL har desuden planer om at udvikle en bevæbnet version af flyet. Honeywell TPE331-12B turboprop motoren blev valgt til typen i 2015. Det indiske forsvarsministerium har planer om at anskaffe 68 eksemplarer af det lokalt udviklede træningsfly som del af behov for i alt 180 fly til afløsning af luftvåbnets forældede HAL HPT-32 Deepak fly. Resten af ordren dækkes ved anskaffelse af Pilatus PC-7 Mk II træningsfly fra Schweiz. Luftvåbnet råder allerede over 75 PC-7 fly, mens yderligere 38 stk. er på option.
FG 22/6/16: Det indiske forsvarsministerium har oplyst, at regeringen vil anskaffe nye HTT-40 basistræningsfly fra Hindustan Aeronautics (HAL), mens fremtidig import af udenlandsk producerede fly vil blive begrænset. Skete under præsentation af det nye tosædede indenlandsk designede og udviklede fly ved Bangalore. Den samlede behov for nye basistræningsfly forventes at blive forøget fra 181 til 210 stk. for også at dække trin II-træning. HAL modtog oprindeligt en kontrakt for 68 HTT-40 fly i 2015, som var det mindste antal for at gøre projektet økonomisk rentabelt. Men ordren kan nå op til 120 stk. Desuden blev det oplyst, at der ikke vil blive importeret yderligere Pilatus PC-7 MkII træningsfly fra Schweiz, hvoraf 75 stk. er i operationel tjeneste. En option for yderligere 38 PC-7 fly blev godkendt af DAC (Defence Acquisition Council) marts 2015. Design- og udviklingsarbejdet på HTT-40 blev indledt aug. 2013, da Hindustan besluttede at gå videre med programmet for egne midler. Typen foretog sin første flyvning 31/5/2015, mens den anden prototype forventes at komme i luften dec. 2016. En tredje prototype bliver bygget til produktionsstandard for at deltage i flyvetestforløbet, som vil omfatte 350 flyvninger. Serieproduktion forventes at starte i 2017. En planlagt bevæbnet version af HTT-40 vil få to interne og 2 eksterne våbenstationer samt muligvis HUD. HTT-40 er forsynet med Martin Baker Zero-Zero Mk16A katapultsæde.
AFM 7/16: Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) har gennemført den første flyvning med sin egenudviklede HTT-40 Basic Trainer Aircraft prototype [TSR 001] ved Bangalore Airport 31/5/2016. Flyet var blevet rullet ud fra Aircraft Research and Design Centre (ARDC) 2/2/2016. Det indiske luftvåben har planer om at anskaffe 68 HTT-40 fly til delvis afløsning af sine HPT-32 Deepak basistræningsfly. Men for at imødekomme et presserende behov for en afløser har luftvåbnet alllerede anskaffet 75 Pilatus PC-7 MkII fly, med option på yderligere 38 fly.
FG 4/4/17 : I regnskabsåret frem til 31/3/2017 producerede Hindustan Aeronautics (HAL) 12 Sukhoi Su-30MKI kampfly og 24 Dhruv helikoptere. Desuden blev 197 fly og helikoptere efterset sammen med 473 motorer. Bestillinger i samme år omfattede 12 Do-228 fly til den indiske flåde samt 32 Dhruv helikoptere til flåden og kystvagten foruden AL-31FP motorer til luftvåbnets Su-30MKI kampfly.
AFM 5/17: Indien og Ruslands planer om i fællesskab at udvikle et nyt MTA transportfly [Multi-role Transport Aircraft) er blevet opgivet. Beslutningen blev bekræftet af det russiske industri- og handelsministerium 24/3/2017. Ilyushin, som var ved at udvikle flyet i samarbejde med Hindustan Aeronautics Ltd, oplyste 2016, at projektet var blevet stoppet.
AFM 7/17: Hindustan Aeronautics Limited (HAL) har gennemført den første flyvning med den anden prototype af sit HTT-40 primærtræningsfly. Flyvningen fandt sted ved HAL's faciliteter ved Bengaluru 20/5/2017. Den første prototype havde foretaget sin første flyvning 31/5/2016. HAL producerer i alt 3 prototyper samt 2 statiske testeksemplarer. Typen forventes at opnå operationel godkendelse i 2018 for at kunne afløse HPT-32 Deepak træningsfly.
AFM 11/19 : Ifølge lokale medier har det indiske luftvåben planer om at anskaffe 70 HTT-40 basistræningsfly fra Hindustan Aeronautics Limited (HAL). Flyes er ved at gennemgå den sidste fase af producentens testforløb og luftvåbnet håber at kunne sende en tilbudsanmodning til HAL inden udgangen af 2019.
AFM 10/20 : Indiens Defence Acquisition Council godkendte anskaffelsen af 106 Hindustan Aeronautics HTT-40 basistræningsfly 11/8/2020 for at imødekomme det indiske luftvåbens behov. Denne beslutning har til formål at styrke det indiske forsvar samt økonomien ved at vælge en egenudviklet flytype som del af regeringens initiativ for et selvforsynende Indien. Prototyper af HTT-40 flyet flyver allerede og certificeringsprocessen er i gang. Nær certificeringen er på plads vil der indledningsvist blive anskaffet 70 fly af denne type fra HAL, mens de resterende 36 eksemplarer vil blive bestilt, når HTT-40 er operationel ved det indiske luftvåben.
AFM 5/21 : Hindustan Aeronautics (HAL) har modtaget en forslagsanmodning (Request for Proposal/RFP) fra det indiske luftvåben for anskaffelsen af mindst 70 HAL HTT-40 træningsfly til imødekommelse af behovet for basistræningsfly. Anmodning blev overdraget til HAL under en ceremoni ved Aero India 2021, Yelahanka AFS 4/2/2021. Selvom den første ordre vil dække 70 stk. af den indisk udviklede HTT-40 model, vil aftalen omfatte optioner for yderligere 38 fly. Produktionen vil finde sted ved HAL's faciliteter ved Bengaluru og Nashik. Defence Acquisition Council (DAC) havde godkendt anskaffelsen under et møde 11/8/2020. Det indiske luftvåben har tidligere modtaget 75 Pilatus PC-7 Mk II træningsfly til den samme rolle og har ønsket at forøge sin flåde af denne flytype frem for at anskaffe HTT-40. Selvom DAC godkendte yderligere 38 PC-7 fly i 2015, kom forslaget ikke længere pga. pres fra den indiske regering til at anskaffe HTT-40 som del af sit Make in India initiativ.
SCW 21/10/22 : Det indiske luftvåben indgik kontrakt med Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) for anskaffelsen af 70 HTT-40 grundtræningsfly 20/10/2022. Aftalen er blevet underskrevet efter 20 måneders forhandlinger, idet HAL havde modtaget den officielle anmodning om et tilbud (Request for Proposal/RFP) feb. 2021. Den første prototype af grundtræningsflyet var blevet afsløret 2/2/2016 og flyet gennemførte den første flyvning 31/5/2016. I nov. 2018 godkendte Defence Acquisition Council (DAC) anskaffelsen af 70 HTT-40 fly til det indiske luftvåben. Det nye træningsfly vil slutte sig til den nuværende flåde på 75 Pilatus PC-7 Mk.II fly ved Training Command, Dundigal AFS. Luftvåbnet har tidligere afvist HTT-40 modellen og valgte i stedet at anskaffe PC-7 fly. I anden halvdel af 2018 gennemførte HAL's Aircraft Research and Design Centre (ARDC) omfattende vindtunneltest af typen, hvorefter DAC godkendte anskaffelsen af forskelligt militært materiel 11/8/2020, inkl. 106 HAL HTT-40 grundtræningsfly.
AFM 5/23 : Den indiske regering har godkendt anskaffelsen af 70 nybyggede HTT-40 modeller fra Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) i en indsats for at afhjælpe manglen på grundtræningsfly ved det indiske luftvåben (IAF). Aftalen, som blev annonceret af det indiske forsvarsministerium 1/3/2023, har en værdi af $827,78 mio. og omfatter levering af 70 lokalt udviklede HTT-40 fly sammen med tilhørende udrustning og træningssystemer som fx simulatorer. En formel kontrakt for anskaffelsen af flyene menes at være blevet underskrevet 8/3/2023, ifølge hvilken de 70 fly forventes leveret til det indiske luftvåben over en periode på 6 år. Indien har til hensigt at anskaffe HTT-40 flyene for gradvist at afløse de 75 PC-7 Mk II træningsfly, som kom i tjeneste ved IAF fra 2013-18. HTT-40 træningsflyet med en tandem sædekonfiguration er forsynet med en enkelt Honeywell Garrett TPE331-12B turboprop motor på 1.100 hk samt moderne flyelektronik. Typen har en længde på 10,5 meter, en spændvidde på 11 meter og en samlet vægt på 2.800 kg. Flyet har en maksimal flyvehøjde på 6.000 meter, en topfart på 400 km/t og en rækkevidde på op til 1.000 km. Da HTT-40 modellen er blevet udviklet lokalt, vil det være muligt at opgradere typen til at løse de væbnede styrkers krav i fremtiden. HTT-40 har været under udvikling af HAL i over 10 år og foretog sin første flyvning 31/5/2016. Denne ordre er et bemærkelsesværdigt comeback for et træningsfly, som blev anset for at være for dyr tilbage i 2012, hvilket førte til, at Indien i stedet bestilte PC-7 modellen.