Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) Light Combat Helicopter (LCH) Indien

HAL Light Combat Helicopter
LANDE
Indien bestilt

JDW 11/02 : Det indiske luftvåben forventes senere i år at godkende udviklingen af HALs forslag om let angrebshelikopter. Blev fremvist i modelform i 2001 og er en videreudvikling af ALH. Kan leveres 4 år efter kontrakt. Den nye variant vil få 2 TM 333 2C2 motorer á 1.200 hk, udviklet i fællesskab mellem Turbomeca i Frankrig og den indiske industri.

AFM 9/06: HAL har i de sidste 10 måneder arbejdet på udviklingen af LCH (Light Combat Helicopter). Har et smalt skrog, tandem-cockpit og en vægt på ca. 6 tons. Den indiske hær har et behov for 65 helikoptere af denne klasse.

AFM 1/10: Den første HAL LCH (Light Combat Helicopter) kamphelikopter vil foretage sin første flyvningen om kort tid. Prototypen TD-1 har gennemgået test på jorden og vægtproblemer er blevet løst. Den første flyvning var oprindeligt planlagt til 8/2009. Det indiske luftvåben forventes at bestille typen til panserværnsopgaver, mens hæren ønsker typen til missioner mod infanteri. Forventes at være operationel 12/2010 for at komme i aktiv tjeneste i 2012-13.

AFM 4/11: Den anden HAL LCH (Light Combat Helicopter) prototype [ZP-462; TD-2] blev observeret ved Yelahanka AFS, Bangalore 9/2/2011.

AFM 5/11 : Det indiske luftvåben har bekræftet sine planer om at erhverve 65 Light Combat Helicopters (LCH) fra HAL. Typen forventes leveret fra 2013-14. Desuden ønsker hæren at anskaffe 114 LCH. Den første prototype foretog sin første flyvning 29/3/2010.

AFM 1/15: Hindustran Aeronautics Ltd's (HAL) tredje Light Combat Helicopter (LCH) prototype [ZF 4603; TD-3] har gennemført sin første flyvning ved Bangalore 12/11/2014. Typen forventes at være foreløbig operationel ved det indiske militær sept. 2015. De første prototype [TD-1] havde foretaget sin første flyvning 29/3/2010, efterfuglt af den anden [TD-2] 28/6/2011. Prototyperne har foreløbig gennemført 338 flyvninger på i alt 285 flyvetimer. HAL forventes at producere 179 LCH til det indiske militær, primært luftvåbnet og hæren.

AFM 4/15: Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) har for nylig gennemført test af sin Light Combat Helicopter (LCH) i koldt vejr ved Leh AFS. Blev udført af den anden prototype [ZP4602; TD2] overført fra Bangalore, fløjet af piloter fra det indiske luftvåben og hæren. I alt 3 prototyper deltager i udviklingsarbejdet, hvoraf den sidste [ZP4603; TD3] foretog sin første flyvning 12/11/2014. En fjerde helikopter [TD4] er under produktion og forventes at foretage sin første flyvning om kort tid. Typen forventes at opnå foreløbig operationel status ved udgangen af 2015.

FG 9/11/16 : Det indiske Defence Acquisition Council (DAC) har godkendt anskaffelsen af 15 HAL Light Combat Helicopters (LCH), inkl. 10 stk. til luftvåbnet og 5 stk. til hæren.

FG 18/7/17 : Den indiske hær vil modtage 114 Light Combat Helicopters (LCH) bygget af Hindustan Aeronautics. Typen er i den sidste fase af udviklingstest.

AFM 12/22 : Det indiske luftvåben tog officielt sin første Hindustan Aeronautics Limited (HAL) Light Combat helicopter (LCH) model [ZF4831] i tjeneste 3/10/2022. Blev markeret med ceremoni ved Air Force Station Jodhpur, Rajasthan. Den lokalt udviklede helikoptermodel har fået navnet Prachanda (Fierce). Den nye multirolle angrebshelikopter er tilgået 143 Helicopter Unit, som blev dannet juni 2022. Det første eksemplar af LCH blev overdraget ved AFS Jodhpur sept. 2022 og i alt 4 eksemplarer [ZF4831, ZF4832, ZF4833 og ZF4834] menes nu at være i tjeneste ved 143 HU. Enheden forventes at opnå operationel status primo nov. 2022. Desuden menes der at være mindst 4 flyvende prototyper [ZP4601, ZP4602, ZP4603 og ZP4604] ved HAL. Det indsiske luftvåben på 10 LCH modeller på bestilling, hvoraf yderligere 3 forventes leveret i 2023 og 2 mere frem til udgangen af næste år. Den indiske hær forventes at modtage 5 LCH helikoptere, hvoraf den første blev leveret 29/9/2022. De er alle del af et Limited Series Production-parti på 15 helikoptere, men det samlede behov forventes at omfatte 120 Prachanda modeller.

AFM 2/23 : Det indiske luftvåben (IAF) den lokalt udviklede LCH-model (Light Combat Helicopter) [inkl. ZF4831] i operationel tjeneste 3/10/2022 ved den nyligt etablerede 143 Helicopter Unit, Air Force Station (AFS) Jodhpur. IAF vil efter planen modtage i alt 70 LCH helikoptere – som nu formelt har fået navnet Prachanda (Fierce) – fordelt mellem 7 helikopterenheder. I alt 4 stk. er allerede blevet leveret til luftvåbnet, mens yderligere 4 stk. følger efter frem til marts 2023. De sidste 2 stk. leveres ved udgangen af 2023. LCH-modellen slutter sig til 2 andre ikoniske kamphelikoptere ved IAF: 22 Boeing AH-64E Apache Guardian modeller – hvoraf de sidste blev leveret i 2020 – samt et faldende antal af russisk fremstillede Mil Mi-35 Hind-E helikoptere. IAF opererer desuden med bevæbnede versioner af Mi-17V/V-5 Hip-H og Hindustan Aeronautics Ltd (HAL) Dhruv støttehelikoptere (Mk IV Rudra Weapon System Integrated). HAL's LCH-model er ligeledes den første angrebshelikopter leveret til Indian Army Aviation Corps (IAAC), som ligeledes modtog sit første eksemplar okt. 2022. Yderligere en helikopter skulle følge efter ultimo samme måned. Disse helikoptere slutter sig til omkring 75 Rudra bevæbnede helikoptere, som allerede er i tjeneste ved IAAC-enheder. Hæren vil indsætte sin flåde af LCH-helikoptere på Indiens østlige grænser og har desuden bestilt 6 AH-64E kamphelikoptere fra Boeing feb. 2020. Sidstnævnte vil blive leveret i 2024. LCH vil give de de væbnede styrker i Indien en angrebshelikopter, som kan lande og starte fra næsten 5.000 meters højde eller 4.200 meter med fuld våbenlast. Desuden er typen med en topfast på 280 km/t velegnet til at opfange militære droner, idet kampfly er for hurtige til denne opgave og luftvåbnets andre typer af helikoptere (med undtagelse af Apache) er for langsomme. CCS (Cabinet Committee on security) havde godkendt anskaffelsen af 15 SLP-eksemplarer (Limited Series Production) marts 2022, som bliver fordelt med 10 stk. til luftvåbnet og 5 stk. til hæren.